Gå til forside

OPLEV MIDTJYLLAND FRA DINE LØBESKO

I Midtjylland finder du det hele – fra Himmelbjerget mellem Ry og Silkeborg til kombinationen af natur og storby i Aarhus og ”uberørt” natur ved Vesterhavet.

I Midtjylland har du rig mulighed for at gå på opdagelse i naturen omkring Silkeborg Søerne eller ved Vestkysten, mens Aarhus byder på en kombination mellem storbyliv og naturen omkring. Vi er dykket ned i tre områder som inspiration til din sommers løbeture. Det har vi naturligvis krydret med de lokale løberes anbefalinger.

Storby møder natur i Aarhus
I Aarhus kan du sagtens planlægge hele din løbetur i byen – her er nemlig en hel masse at se! Men vil du lidt længere og løbe uden lyskryds og stop, anbefaler vi at løbe langs vandet – enten mod nord til Risskov eller sydpå til Tangkrogen og Mindeparken, hvor Marselisborg Slot ligger. Herfra kan du fortsætte ud gennem skoven med kig til vandet og runde Moesgård Museum.

 

Løb til et af Danmarks højeste punkter
Mellem Ry og Silkeborg finder vi Himmelbjerget, som med sine 147 meter over havets overflade kan virke som noget af en mundfuld. Det skal dog ikke afholde dig fra at nyde den smukke natur på og omkring Himmelbjerget – og når du helt til tops, lover vi, at udsigten er det hele værd.

Offroad i Lemvig
Retter vi blikket vestpå finder vi Klosterhede Plantage mellem Struer og Lemvig. Det er Danmarks største plantede skov, og her finder du - foruden et rigt dyreliv - en masse fede løberuter. Det er et oplagt valg, hvis du vil væk fra byens larm og prøve kræfter med trailløb.

De lokale anbefaler

 

“Rundt om Almindsø i Silkeborg. Ca 4 km letkuperet skovsti, og man kommer forbi 3 steder med badebro og 'sø-strand', så man kan få en kølig dukkert bagefter.” - Per

 

“Det er sjældent jeg får det passet ind i min løbetræning her i Aarhusområdet, men min favorittur er gennem Marselisborgskoven sydpå langs kysten ud til Ajstrup Strand. Her er der altid flotte naturoplevelser lige meget hvornår på året det er.” - Lars

 

“Jeg har en lille hyggelig rute på små 5 km via Guldbjergvang her i Randers-området, hvor jeg ofte ser fiskehejre, harer og rådyr rundt på markerne.” - Susanne

 

“Min yndlings løberute er en tur i Hoverdal plantages stier og veje fantastisk naturskøn område.“ - Lars

 

“Min favoritrute er på ca 6,5 km, og er en tur rundt om Fuglsang Sø i Herning. Smukt og idyllisk, og der kan være en god brise til at afkøle.” - Trine

 

“Mols bjerge! Et fantastisk sted med højdemeter og super natur.” - Steen

 

 

Har du brug for et nyt par løbesko inden du tager ud og oplever Midtjylland?

Uanset om du løber langt, kort, foretrækker by, natur eller en blanding, findes der spandevis af gode løberuter i Midtjylland. Så hvad venter du på - kom ud og oplev Midtjylland fra dine løbesko!