Køb din nye sports-BH online på SPORTMASTER.dk. Vi tilbyder et stort udvalg af sports-BH’er til kvinder og uanset hvilken sports-BH du er på jagt efter, er der en meget stor chance for at finde den hos os i mange forskellige farver, former, størrelser og materialer. Vi har sports-BH’er fra populære mærker som Nike, Casall, adidas og Master og blandt disse mærker kan du finde den helt rigtige sports-BH hvad enten det er til løb, yoga eller fitness. Husk at skifte din sports-BH ud jævnligt, da den mister noget af evnen til at støtte efter 6-12 måneder. Så måske er det tid til en ny sports-BH hos SPORTMASTER?
hvorfor bruge sports-bh?
Uanset brysternes størrelse er det en god ide at benytte en sports-BH hvad enten det er intensiv træning eller ej, da man derved holder en god form på brysterne. Hvis ikke man bruger en sports-BH der støtter brysterne korrekt, kan man risikere at skade brystvævet samt forårsage brystsmerter. Når brysterne bevæges, strækkes der ligamenter, som støtter brysterne og holder dem på plads. Og hvis først ligamenterne er blevet strukket, er der ingen måde at udbedre dette. Derfor er det super vigtigt at forebygge denne udstrækning. En almindelig BH reducerer bevægelsen i brysterne med 35% når man bevæger sig, mens en sports-BH kan reducere bevægelsen med helt op til 70%.
hvilken SPORTS-BH passer til dig?
Er du også en af mange kvinder som er i tvivl om hvilken sports-BH der passer til netop dig? Så hjælper SPORTMASTER dig på vej med tips til den perfekte sports-BH. Der er 2 faktorer der afgører hvilken type sports-BH der er rigtig for dig; størrelse og aktivitet.
størrelsen
Størrelsen af dine bryster har meget at sige, for hvis du vælger en forkert størrelse sports-BH vil den reducere støtten samt den komfort du får. Størrelser afhænger meget af mærke og derfor skal man ikke altid vælge den sædvanelige størrelse. Omkredsen skal hverken være for stor eller lille. Den skal sidde tæt rundt om din brystkasse, men ikke så stram at det bliver ubehageligt. Dit bryst skal være dækket af skålen og så skal bøjlen ikke hvile på noget af brystet. Hvis den gør det, er sports-BH’en for lille. Derudover skal stropperne indstilles så de støtter brysterne, men uden at være for stramme. Hvis du har en lille barm (A- og B-skål) skal du typisk vælge en sports-top, altså en sports-BH uden bøjler samt lidt elastik under brystet. Hvis du har en mellem barm (C- og D-skål) skal du have en stram elastik hele vejen rundt samt god støtte. Kvinder med mellemstor barm, går ofte efter sport-toppe, da de tror der ikke er brug for sport-BH’er med mere støtte, hvilket er en fejl. Hvis du har en stor barm (D+ skål) skal du have bred elastik under brystet med justerbare stropper samt skåle.
Aktiviteten
Du skal vælge din sports-BH ud fra den aktivitet du skal lave. Sports-BH’er med let støtte, skal du vælge hvis du for eksempel går til yoga eller powerwalk, hvor der ikke er kraftige bevægelser og hop. Sports-BH’er med medium støtte er til hvis du eksempelvis danser, cykler eller går til fitness holdtræning. Og så er der sports-BH’er med maksimal støtte, som anbefales til aktiviteter hvor du laver mange bevægelser, eksempelvis løb, cross training eller HIT. Du kan læse mere om let-, medium- og maksimal-støtte i vores guide til at finde den rigtige Sports-BH.