Gå til forside
Guide til Løbesko

Få hjælp til at vælge de helt rigtige løbesko

Kom godt fra start med den rigtige løbesko!

 

Måske er det første gang du starter op med løbetræning eller måske er du allerede en erfaren løber. Fælles for alle typerne af løbere er, at der er ikke noget der er vigtigere for den gode løbeoplevelse end den rigtige løbesko. Men hvordan finder man den løbesko, som man bare ikke kan leve uden? Få gode råd til, hvordan du finder den sko, som passer netop til dig og dine behov.

Hvad skal du kigge efter

 

Der er et væld af fantastiske løbesko derude, men selvom det er fristende er det ikke nødvendigvis den pæneste eller den mest cool løbesko du at skal gå efter. At vælge en sko, som ikke passer til dine fødder og din løbestil, kan nemlig ende med overbelaste din krop. Derfor, når du starter med at lede efter den rigtige sko er der ting, du bør overveje på forhånd. Hvad er dit budget, hvor meget har du tænkt dig at løbe, på hvilket underlag vil du primært løbe, hvordan løber du rent fysiologisk, har du tidligere haft idrætsrelaterede skader?

Alle disse elementer spiller ind, når du skal finde den helt rigtige sko. En masse overvejelser, som kan være svære at overskue, særligt hvis du er førstegangsløber. Men fortvivl ikke, vi har samlet en række gode råd.

Pasform

 

Det allervigtigste når du leder efter den rigtige løbesko er, at skoen sidder godt og er behagelig at have på. Der er ikke noget så irriterende, som sko der klemmer om en knyst eller sidder for stramt over vristen. Så start med at kigge på din fod – hvordan er den bygget? Er den bred eller smal? Har du en skæv storetå, som driller? Når du prøver løbeskoen vil du med det samme kunne mærke, om den er behagelig eller ej. Noget kan man vænne sig til, men grundlæggende skal den allerede første gang du prøver den føles rar at have på.

 

Overvej om du kan lide den sidder stramt i hælen eller om du foretrækker et mere loose fit. Jo løsere ankelled du har, jo vigtigere er det dog, at du får den rigtige støtte omkring anklen, så du ikke knækker over, når du løber.

Som hovedregel må skoen dog ikke føles løs, det er vigtigt atden sidder til, så du får udnyttet skoens materialer bedst – stødabsorbering, affjedring, hælstøtte med videre. Et helt enkelt trick, hvis du vil prøve dig lidt frem i forhold til hvor stramt du vil have din løbesko, er ganske enkelt hvor stramt du binder dine snørebånd!

 

Og så skal den passe i størrelsen, ligesom andre sko, men gerne med lidt mere plads og luft til tæerne, som jo skal bevæge sig på en anden måde når du løber end når du går. Som hovedregel skal der være mindst 0,5 cm luft foran din længste tå og gerne 1,0 cm. Løbesko er ofte små i størrelserne, så bliv ikke forskrækket, hvis du går et halvt eller et helt nummer op i størrelse. Ens fødder har det også med at udvide sig en smule under arbejde.

Løbestil

 

Udover at skoen skal sidde godt på din fod, så skal du overveje, hvordan du bevæger dig, når du løber. Går dine fødder indad eller udad, hvordan lægger du trykket på din fod, har du vægt på for- eller bagfod?

 

En del elementer spiller ind, når du skal vurdere hvilken form for støddæmpning og støtte dine nye løbesko skal have for at give din krop de bedste forudsætninger for at løbe uden at opleve skader.

 

Du har måske set udtrykkene pronation, neutral og supination før uden, at det har givet ret meget mening. Fortvivl ikke - de tre forskellige udtryk, omhandler alle din løbestil og er en god pejlesnor for, hvilken form for støtte dine fødder har brug for.

PRONATION

 

en fod der falder indad i ankelledet under løb. Skoen slides indad, hvor trykket er størst. Har du lav svangbue (platfodet) bør du typisk vælge en sko, som er til let til kraftig overpronation. Pronation er faktisk kroppens egen naturlige støddæmpning, men falder du for meget indad (overpronation) kan det være skadesfremkaldende og du har derfor brug for ekstra støtte i svangen. Sådan støtte kaldes for pronationskile og kilen reducerer din pronation.

NEUTRAL

 

her falder foden falder hverken indad eller udad. Du lander på hælen og trykker fordeles herefter på midten af din fod. Denne type løbestil har ikke en ret høj grad af naturlig støddæmpning Har du høj eller normal svangbue vil du typisk skulle vælge en neutral løbesko med fokus på ekstra støddæmpning.

Men hvordan finder du så ud af, hvilken type løbestil du har? Tja, det kan være meget svært at vurdere sin egen løbestil og selvom der findes en mængde kreative forslag til, hvordan det kan gøres, så er det en rigtig god ide at blive testet i en løbebutik af kompetent personale. Her kan man vurdere dine fysiske løbeforudsætninger ved at iagttage dit afsæt under løb enten ved løbetest eller en 3D scanning. Hvordan lander du? Hvordan ruller du på fødderne efter landing? Baseret på resultatet kan du sammen med personalet finde den sko, som giver bedst støtte og styrke til din fod under løb.

Underlag

 

En af de ting du skal overveje er, hvilken type underlag du har tænkt dig at løbe på; asfalt, løbebånd, større stier eller måske snarere skovstier og ujævnt underlag. Langt de fleste løber faktisk på hårde underlag som asfalt, skovstier og løbebånd og er det tilfældet er det godt at gå efter en løbesko med maksimal støddæmpning. Din krop skal tage mange slag og stød fra underlaget - en god affjedring er med til beskytte hele din krop fordi ryg og knæ da er knap så udsatte.

 

Løber du på lidt mere udfordrende underlag som mudder og smattet jordunderlag, har du ikke brug for helt samme type støddæmpning. Til gengæld har du brug for en sål med et godt greb, da sålen skal hjælpe dig med at holde fast underlaget. Sålens profilering bør derfor være grovere ved løb i skov end ved løb på asfalt. En vinterløbesko eller trialsko kan være en mulighed til denne type af løb, da de har små knopper i bunden som giver optimalt greb. Din vægt spiller også ind i overvejelserne omkring graden af stødabsorbering. Jo tungere du er, jo mere stødabsorbering. En lettere type løber behøver ikke helt samme grad af stødabsorbering.

Et par enkle råd

 

”Løbesko er dyre og de bliver hurtig slidt op” – det er en meget almindelig bekymring, når man begynder at kigge på løbesko. Stol på din sunde fornuft - er du nybegynder og ikke helt sikker på om løb er noget for dig, så bør du nok ikke hive den allerdyreste sko ned fra hylden. Vælger du en god all-round sko som passer til din fod og samtidig giver god valuta for pengene, er du allerede nået langt. Senere, når du ved om du kan sætte dine løbeambitioner lidt i vejret kan du overveje om du måske skal have to par løbesko, to par sko giver forskellig belastning og reducerer dermed risikoen for overbelastning.

Husk at løbesko holder længere, hvis du kun bruger dem til løb - ikke som hyggesko eller til andre sportsgrene. Løbesko er lavet til at yde støtte under løb og bliver de slidt af hop eller klatring risikerer de at blive skæve og miste deres støtte.

 

Du forlænger også levetiden for dine løbesko ved at passe godt på dem. Børst dem fri for skidt og snavs med en blød børste, vask dem skånsomt i hånden, aldrig i vaskemaskinen og lad dem tørre ved stuetemperatur.

 

Start med at gå dine løbesko til på et par gåture – det er rart, at din fod har vænnet sig til de nye løbesko inden du begiver dig ud på de mere krævende løbeture.

Guide til pleje af løbesko

Pas godt på dine løbesko

 

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at løbe

Sparta X SPORTMASTER

 

Læs mere

Find din løbestil

Og find de løbesko, der passer til dig

 

Læs mere

Gå på opdagelse i SPORTMASTERs løbeunivers

Bliv inspireret til
meget mere løb

Udforsk