Gå til forside
GUIDE

Find din løbestil

Har du nogensinde tænkt over, hvordan du løber? Eller hopper du bare i løbeskoene og så afsted? For at undgå skader og overbelastning kan det dog være en rigtig god idé at kende din helt personlige løbestil – for hvordan du lægger trykket på din fod har stor indflydelse på, hvilken løbesko du skal bruge. Bliv klogere på din løbestil her!

De tre stilarter

 

Der er en god chance for, at du kan opgradere både din løbeperformance og undgå skader, hvis du løber i en sko, som matcher din løbestil. Løb er ikke bare løb. Der er ligeså mange måder at løbe på, som der er løbere. Men det er dog nogle fællestræk, som karakteriserer tre meget overordnede stilarter inden for løb. Hvordan du bevæger dig, når du løber? Går dine fødder indad eller udad, hvordan lægger du trykket på din fod, har du vægt på for- eller bagfod?

De tre stilarter kaldes pronation, neutral og supination, tre forskellige udtryk som dækker over, hvordan du lægger trykket på din fod, når du løber.

 

Kender du din løbestil har du gode forudsætninger for at vurdere, hvilken form for støddæmpning og støtte dine løbesko skal have for at give din krop de bedste forudsætninger for at løbe uden at opleve skader.

Test din løbestil

 

Der er forskellige måder at teste sin løbestil på. Nogle mere kreative end andre! Noget kan man se med det blotte øje, noget kan man se på video, men det absolut mest pålidelige er dog at tage en løbetest der, hvor du køber dine løbesko. Hos SPORTMASTER kan du i udvalgte butikker få hjælp af vores kompetente løbeeksperter til at teste din løbestil. Her vurderer de dine fysiske løbeforudsætninger ved at iagttage afsæt under løb enten ved løbetest eller en 3D scanning. Hvordan lander du? Hvordan ruller du på fødderne efter landing? Baseret på resultatet kan du sammen med personalet finde den sko, som giver bedst støtte og styrke til din fod under løb.

Tre måder at løbe på

 

Langt de fleste af os – og meget ofte kvinder – har en fod, der falder indad under løb. Det kaldes pronation. Trykket lægges først på ydersiden af hælen, derefter på ydersiden af mellemfod, så flyttes trykket fra yderside af mellemfod til indersiden af mellemfod og til slut mod tæerne. Er du pronationsløber slides din sko indad, hvor trykket er størst. Har du lav svangbue (platfodet) bør du typisk vælge en sko, som er til let til kraftig overpronation. Pronation er faktisk kroppens egen naturlige støddæmpning, men falder du for meget indad (overpronation) kan det være skadesfremkaldende og du har derfor brug for ekstra støtte i svangen. Sådan støtte kaldes for pronationskile og kilen reducerer din pronation.

Pronation

Når du som pronationsløber vælger løbesko er det super vigtigt, at du får afklaret om du har kraftig, moderat eller svag pronation. Graden har indflydelse på, hvilken type pronationskile du bør vælge. Har du kraftig pronation bør du vælge en kile som kraftig kile, som yder optimal støtte og sikrer en så naturlig bevægelse i foden som muligt.

Er du neutralløber ruller din fod kun en smule (max 6 %) indad, når du afvikler dit løb og dit rul fra mellemfodens yderside til inderside kompenseres af, at du strækker svangen og dermed fordeler trykket på din fod mere jævnt. Denne type løbestil har ikke pronationsløbets naturlige stødabsorbering og derfor skal du gå efter en neutral løbesko med fokus på ekstra støddæmpning.

Neutral

Kun cirka 3 % af alle løbere er supinationsløbere og har fod der falder udad ved landing og frem mod afsæt. Skoen slides udad. Ved supination har du typisk brug for ekstra god støddæmpning, da du ikke absorberer stødet i landingsfasen optimalt.

Hvilke løbesko?

 

Når du er blevet klogere på, hvilken type løber du er – pronations-, neutral- eller supinationsløber, er det meget nemmere at vælge den korrekte løbesko. Der er stort udvalg af løbesko til pronationsløbere med støtte, der varierer fra kraftig til mild pronation. Også neutralløberen er dækket godt ind med et godt udvalg af løbesko med kraftig støddæmpning. Som supinationsløber er udvalget ikke stort, men spørg i din lokale SPORTMASTER – vi står altid klar med gode råd og tips til, hvilken type løbesko, der passer til netop dine behov!

Et par enkle råd

 

Når du nu har fået fat i de løbesko som er tilpasset præcis din løbetype, så er der her et par gode råd til, hvordan du sørger for, at du får glæde af dem så længe som muligt.

 

Husk at løbesko holder længere, hvis du kun bruger dem til løb - ikke som hyggesko eller til andre sportsgrene. Løbesko er lavet til at yde støtte under løb og bliver de slidt af hop eller klatring risikerer de at blive skæve og miste deres støtte.

 

Du forlænger også levetiden for dine løbesko ved at passe godt på dem. Børst dem fri for skidt og snavs med en blød børste, vask dem skånsomt i hånden, aldrig i vaskemaskinen og lad dem tørre ved stuetemperatur.

 

Start med at gå dine løbesko til på et par gåture – det er rart, at din fod har vænnet sig til de nye løbesko inden du begiver dig ud på de mere krævende løbeture.

Gå på opdagelse i SPORTMASTERs løbeunivers

Bliv inspireret til
meget mere løb

Udforsk