5. FEBRUAR, 2016

SÅDAN KØBER DU NYE LØBESKO - DEL 1

Lunarlon, GEL, 12 mm drop, Everun eller IGS? De tekniske termer er mange, når det gælder løbesko, og det kan virke uoverskueligt og lyde kompliceret, ja næsten kinesisk, når skoproducenter og eksperter ruller alle skoenes egenskaber og fordele ud.

Heldigvis behøver du ikke at lære skrifttegn og fremmedsprog for at finde de perfekte løbesko. For det er ikke alle de tekniske features, der får dig igennem løbetræningen, men nok nærmere med til at gøre din løbeoplevelse større. Vi prøver her at forenkle billedet og giver dig her 5 af vore 10 bedste råd til at finde den rette løbesko til lige præcis dig.

Find vores 5 sidste råd

MEDBRING DINE GAMLE LØBESKO

Det er ikke småting, dine gamle løbesko kan fortælle om dig som løber, din løbestil, træningsmængde og det underlag du løber på. Du bør derfor tage de udtjente løbesko med, når du skal købe nye. Er det en løbesko, du har løbet godt i uden at få skader, er det oplagt at finde et nyt par, der ligner de gamle.

Er det omvendt en løbesko, som har givet dig skader som fx akillessenebetændelse, ondt i knæene eller andre smerter, kan det være fordi de er helt udslidte. Det kan også være, fordi de bare ikke passer til lige netop dig. Så derfor medbring altid dine gamle løbesko, når du skal købe nye.

FÅ EN LØBESTILSTEST

Skader kan skyldes mange forskellige årsager. Bare for at nævne et par stykker, kan det skyldes for hurtig øgning af træningen, skift af underlag eller for slidte løbesko. Rigtig mange skader opstår også på grund af forkert valg af løbesko. Sko som ikke tager højde for, om du lander neutralt på foden, hælder for meget indad (overpronerer), hælder for meget udad (oversupinerer) eller fx din vægt. Gå derfor efter en løbestilstest 
i en butik med løbebånd, hvor du kan få lavet en videooptagelse og forklaring på din måde at løbe på, men også få det første indtryk af de sko, du står for at skulle købe. En sådan test kan 
du få i Sportmaster – endda helt gratis, hvis du er medlem af klub SPORTMASTER.

Er du overpronationsløber eller supinationsløber, kan der være behov for sko med ekstra støtte på f.eks. indersiden eller med ekstra god støddæmpning. Er du nybegynder og løber max 5 km én gang om ugen, vil de fleste løbesko uanset type sikkert være fine, men opstår der skader eller blot ømhed i fødder eller ben, bør du få tjekket, om ikke du har behov for ekstra støtte eller mere støddæming i løbeskoene.

PRØV FLERE FORSKELLIGE SKO


Der vil helt sikkert være flere mærker og modeller, som matcher din løbestil samt din måde at løbe på, og som derfor vil kunne dække dine behov. Så prøv gerne flere forskellige modeller og mærker, som passer til din løbestil og person. En god løbesko skal føles behagelig at have på, mens du er i butikken og skal ikke løbes til. Vi tilbyder løbesko fra populære mærker som Nike, adidas, og Asics mm. 

To modeller af samme type selv fra samme mærke, behøver på ingen måde at opføre sig ens på et løbebånd eller gade. Ligesom de bestemt heller ikke behøver føles ens på dine fødder. Derfor giver vi dig som medlem af SPORTMASTERS kundeklub mulighed for at teste og ombytte din løbesko inden for 30 dage efter dit køb, hvis de ikke falder ud til dine ønsker.

EFFEKTIV STØDDÆMPNING

Løb er en meget monoton træningsform, hvor du rammer jorden med 3-4 gange din egen kropsvægt. Det belaster især dit bindevæv som sener og ledbånd, især når det foretrukne underlag er fliser og asfalt. Denne belastning kan minimeres ved at vælge sko med støddæmpning med god mellemsål af skum hjulpet på vej af GEL, andet skum eller luftpuder i sålen. Hvor meget dæmpning du har behov for, afgøres blandt andet af din løbestil, din vægt og din træningsmængde. Jo tungere løber, desto mere skal du tænke over hvor meget og hvordan din løbesko dæmper. Jo tungere man er som løber, des hårdere skal mellemsålen være.

Det kan måske lyde ulogisk, men sammenlign det med, når bilen pakkes til ferie med tagbox, hund og børn. Så skal der mere luft i dækkene for at få et hårdere dæk til at modstå vægten, der skal transporteres. 
 Jo nyere, mere utrænet du er som løber, desto større kan behovet for aflastning fra skoene være for at skåne dine sener og ledbånd, men her skal du huske, at opbygningen af din træning er vigtigere end en god støddæmpning.  

DYRT ER IKKE LIG MED BEDST

Der kan være stor forskel på priserne mellem sko, som umiddelbart ligner hinanden, og 
det er ikke sikkert, at den dyreste løbesko i butikken er den bedste sko til lige netop dig. Det afhænger igen af skoens pasform, skoens udformning, din træningsmængde, din træningsform og din måde at løbe på, løbestilen. Som medlem af Klub SPORTMASTER er vores gratis løbetest et virkeligt godt værktøj for, at vi kan ramme lige præcis den sko, du føler dig bedst tilpas i.

Det var de første af 5 af vores 10 gode råd. Du kan finde sidste del og 5 yderligere råd her! Er du enig med os eller har du andre og flere råd, så del dem med os på vores Facebook-side "Sportmaster - vild med løb".

Kundeservice

89 87 36 36

kundeservice@sportmaster.dk

FAQ

Åbningstider

Mandag - Fredag10 - 14 
Lørdag - Søndag10 - 14

Følg os

VILD MED SPORT

Sportmaster Instagram

VILD MED FODBOLD

Sportmaster Instagram
Image alt

e-mærket

Image alt

En del af Sport 2000

SPORTMASTER er stolte over at sponsorere:
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt
Image alt