Gå til forside

4. APRIL, 2017

TURBOCHARGE-KOLLEKTIONEN ER FULDENDT...

Farveopdateringer på Messi-, X- og COPA-serierne fuldender "Turbocharge" fra adidas. Tjek dem ud nedenfor!

Det er præcis en uge siden, at vi blev introduceret til "første del" af adidas' Turbocharge-kollektion. adidas', indtil videre, helt store satsning i 2017 har heddet ACE 17 og det var derfor også toppen af poppen i netop denne silo som vi blev præsenteret for - nemlig ACE 17+ Purecontrol.

Som det hører sig til på denne tid af året svømmer vi i lanceringer - og man kunne måske derfor regne ud at der nok også ville komme opdateringer på de resterende siloer indenfor overskuelig fremtid. Specielt når man har in mende, at rigtig mange af de adidas-sponsorerede spillere, som f.eks Thomas Müller, Jannik Vestergaard, Gareth Bale og Karim Benzema har haft taget, specielt X-serien, i brug til træning og dermed teaset en smule for den nu officielle farveopdatering på f.eks X16.

Siden adidas tog tidligt forskud på år 2017, med introduktionen af 'Red Limit', har det tyske sportsbrand endnu en gang haft trukket et større overordnet tema nedover deres støvlekollektioner som indtil videre har budt på Red Limit, Chequered Black Pack, samt Blue Blast. Et tema der bunder i inspiration fra racerbiler, som ikke er ret svært at genkende hvis man lige kigger nærmere på de fire seneste kollektioner fra adidas - inkl. den seneste 'Turbocharge'.

Nysgerrig på ACE 17 'Turbocharge'? Se den her!

Netop Turbocharge er tilmed delt op i to, lad os sige, selvstændige temaer. Det MEGET iøjnefaldende og karakteristiske grønne look, som pryder både kontrolstøvlen ACE samt X-serien, mens de mere afdæmpede sorte og metalagtige look på hhv. COPA 17 og Messi-siloen repræsenterer "tema nr. 2".

X16-støvlerne er stadig henvendt til de kaosskabende spillere - primært personificeret ved kampafgørende spillere som Gareth Bale og Luis Suarez. Kontrolstøvlen ACE 17 har vi allerede stiftet bekendtskab med for en uge siden, som du kan læse mere om her, men som ikke desto mindre stadig byder på den innovative BOOST-teknologi i ydersålen samt den fuldt opdaterede Techfit-krave og Primecut-silhuet som, i vores øjne, har taget Purecontrol'en til et endnu højere niveau end 16'eren bød på.

Shop hele X16-sortimentet fra 'Turbocharge'-kollektionen lige her! Dag-til-dag levering og mulighed for GRATISiD.

Messi-siloen er til dig der, mere end noget andet, ønsker en støvle med optimale bevægelsesmuligheder og så godt et touch som muligt. Og om du vælger, at gøre som Lionel Messi selv og tage 16.1-udgaven med de synlige snørrebånd eller den Pureagility-udgaven med det velkendte lacecover, skal vi lade være op til dig. Begge modeller er en absolut topspiller værdig!

Sidst, men ikke mindst er det værd at smide lidt kærlighed mod COPA 17-serien fra adidas. En silo som vi må være ærlige at sige ikke har fået så meget opmærksomhed, som den måske egentlig fortjener. Ganske vist er der ingen kontraktspillere hos adidas der bærer støvlen, men støvlen har enormt meget at byde på til dig der sætter pris på en klassisk læderstøvle. Med moderne aspekter som SprintFrame-ydersål og en kompressionspløs, kombineret med et mere end klassisk sort look, har "Turbocharge"-udgaven af COPA 17.1 virkelig ramt plet hos os.

Hele "Turbocharge"-kollektionen er tilgængelig fra i dag på SPORTMASTER.dk og i udvalgte butikker. Her får du selvfølgelig GRATISiD og flag på HELE sortimentet - med dag-til-dag levering. Men hvilken af siloerne er din favorit? Følg os på vores forskellige sociale platforme på Facebookog Instagram samt tilføj os på Snapchat. Du finder os på 'vildmedfodbold'.