Gå til forside

Guide

adidas Løbesko

adidas har skoene til enhver slags løbetur. Så simpelt er det. Det stærke brand er med helt i top, når det handler om at skabe skoene, der giver løbere fra hele verden den helt perfekte løbetur gang på gang. Vi har hørt en række adidas Runners fortælle, hvorfor de bruger netop den løbesko fra adidas, de bruger. Herunder sætter de ord på, hvordan skoenes egenskaber er med til at gøre deres løbeture optimale.

ULTRABOOST 21

Ultraboost 21

Iben

- Ultraboost fra adidas har været min foretrukne løbesko, siden jeg startede med at løbe. Jeg ved, jeg altid får en god løbeoplevelse i den, lige meget hvilken tur jeg skal ud på. Den har en behagelig pasform, en tyk sål og en god støtte. Jeg er især glad for den nye Ultraboost 21, fordi den føles hurtigere at løbe i og har et superfedt design.

 

- Jeg løber i Ultraboost 21 på mine korte hverdagsdage, til intervaltræning og til de længere træningsture i weekenderne. Jeg er især glad for skoen på de lange træningsture, da jeg aldrig har haft ondt under eller efter en løbetur i dem. Det er skoen, du kan løbe alle dine ture i. Samtidig synes jeg, det er en perfekt allround-løbesko. Den er god til både nye løbere og rutinerede løbere, mens den også passer den ambitiøse løber.

Yasin

- Til mine joggeture bruger jeg altid en løbesko med god stødabsorbering og støtte, fordi det sikrer en hurtigere restitution og er skånende for benene efter det hårde pres. Netop der er Ultraboost 21 særligt god til mine korte og mellemlange restitutionsture, så jeg undgår at presse fødder og ben i dagene mellem hårde pas.

 

- Ultraboost 21 har eminent stødabsorbering, og det henvender sig både til den rutinerede løber og til motionisten. Skoen kan være særligt god til den urutinerede løber, for den sikrer en optimal støtte, så man undgår skader.

4DFWD

4DFWD

Emme

- Jeg løber i adidas’ 4DFWD for at få en god aflastning i fødderne på mine rolige ture. På de ture er løbeskoen tilpas blød. Og det har jeg brug for dagen efter et tempopas.

 

- Det er en god allround-sko, som stort set alle kan bruge. Den er især god på de dage, hvor man bare gerne vil nyde løbeturen.

Camille

- 4DFWD er en rigtig god løbesko, der er stabil og god til både joggeture og længere ture. Den er utrolig komfortabel at løbe i, og det er netop en sko til dig, der vægter komforten højt. Det hjælper den bløde sål også til at få dig til at føle. Det er også en sko, som er perfekt til nybegynderen, der er på udkig efter en allround løbesko.

SUPERNOVA+

Supernova+

Malene

- Jeg løber i Supernova+ på mine rolige ture og joggeturene. Det gør jeg fordi, løbeskoen har god støddæmpning og en forholdsvis høj hælkappe, der støtter akillessenen rigtig godt. På disse ture har jeg brug for ekstra støtte, da kontakttiden til jorden er længere og dermed giver større belastning. Samtidig er det en lettere sko, så man ikke føler sig tung.

 

- Supernova+ er helt ideel til nye løbere. Den har et lækkert design og en rigtig god pasform. Skoen kan bruges til både korte og lange ture i roligt og moderat tempo. Det er især på grund af den gode støtte og lethed, som skoens egenskaber giver. Det er helt generelt en super komfortabel sko.

BOSTON 10

Boston 10

Camille

- Jeg løber i Boston 10, fordi den er let og også har en god støtte – og det er ikke en kombination, der er let at finde. Løbeskoen er også hurtig og rigtig pæn. Den er stabil om hælkappen, hvilket er meget vigtigt for mig – både for komforten og for at jeg ikke bliver skadet.

 

- Jeg elsker at løbe i denne sko uanset tur og formål, men den er klart god til de hurtige ture. Første gang jeg løb i den, løb jeg tilfældigvis PR på 5 kilometer, men den er også kanon til halvmaraton og måske endda maraton. Jeg vil mene, at alle kan løbe i Boston 10 uanset erfaring og formål med løb. Men den er en perfekt racesko. Den rutinerede løber kan få en ny favorit. Jeg har hele 3 par.

Kasper

- Boston 10 har en rigtig god alsidighed, der betyder, at den kan bruges fra alt mellem de rolige ture og til og race. Jeg bruger selv Boston 10 på de længere ture, da den yder god komfort og på samme tid er ekstremt responsiv. Til de korte distancer har den stadigvæk noget eksplosivitet, der netop viser, hvor alsidig den er - den kan bruges til de fleste distancer. Man får maksimalt udbytte på de lange ture med løbeskoens gode holdbarhed og stabilitet.

SOLARBOOST

SolarBoost

Patrick

- Jeg løber i SolarBoost, fordi den giver mig super god komfort. Det er en sko, jeg virkelig kan stole på, og jeg ved, at mine fødder og ben har det godt. Jeg bruger skoen til kortere, rolige ture samt lange træningsture, hvor komforten er ekstra vigtig.

 

- Jeg synes SolarBoost er en ret allround løbesko, som kan bruges af alt fra nye løbere til ambitiøse løbere, der kan bruge den som træningssko.

ADIZERO ADIOS 6

Adizero Adios 6

Kasper

- Jeg bruger primært Adizero 6 til races eller til mine træningsture, hvor der skal fart på. Det stilsikre udtryk gør, at den er mit førstevalg, når jeg skal vælge løbesko til dagens pas. Uanset om du træner eller racer, kan du bruge Adios 6. Det kan være din go-to løbesko til tempofyldte træningsløb, og den er ideel til løb på 5-10 kilometer.

 

- Adios 6 kommer også til sin ret på de længere distancer. Skoen er yderst responsiv, hvilket giver et drive, der er væsentligt for et hurtigt løb. Den er en let racesko, hvor både nybegynderen og den erfarne løber får valuta for pengene.

Det var tankerne fra de gode adidas Runners. Er du klar til at bevæge dig ud på løberuterne nu?
Tjek vores stærke udvalg af adidas løbesko ud – de kommer til at få dig langt!