Gå til forside

21. SEPTEMBER, 2016

TOP 10 - SOMMERENS MEST POPULÆRE SPILLERE

Et vanvittigt transfervindue er overstået. Et transfervindue der b.la bød på ny transferrekord, samt nogle andre opsigtsvækkende klubskifter. Ikke desto mindre er der stadig nogle gamle kendinge der finder vej til vores TOP 10 over sommerens mest populære spillere, at få på ryggen af sin trøje! Få et overblik over listen nedenfor...

Et hæsblæsende transfervindue lukkede i d. 1. september og satte dermed punktum for et af de mest vanvittigt vinduer i mands minde. Med så store klubskifter som det var tilfældet får det selvfølgelig en hvis indvirking på trøjesalget hos de allerstørste klubber, hvilket absolut også afspejler sig på vores TOP 10 over de mest populære spillere at få trykt på ryggen af sin favoritklubs trøje denne sommer. Ikke desto mindre er der selvfølgelig også et par gamle kendinge på listen, som du får lige nedenfor.

10. RAFAEL VAN DER VAART - FC MIDTJYLLAND

Måske det mest opsigtsvækkende klubskifte i dansk klubhistorie nogensinde. Spekulationerne var mange, men blev i sidste ende en realitet da den hollandske legende blev løst fra sin kontrakt hos Real Betis og endte på den jyske hede. Et skifte vi som sponsor i FC Midtjylland var ultroligt stolte af, at have været med til at "bringe i havn" - og som derfor også har gjort hollænderen til en særdeles populær herre, at få trykt på ryggen af FC Midtjylland-trøjerne. Du kan shoppe vores udvalg af FCM-trøjer lige her!

9. GONZALO HIGUAIN - JUVENTUS

"Hvordan gør vi os selv endnu stærkere end konkurrenterne? Tjo, vi nupper da bare deres bedste spiller for den nette sum af 700 millioner!??" Det kunne sagtens have været tesen bag Juventus' beslutning om, at hente sidste sæsons Serie A-topscorer Gonzalo Higuain til klubben for en rekordstor sum. Han lader dog til, at være faldet rigtig godt til i Torino hvor det allerede er blevet til mål - og ikke mindst medvirkende til et massivt trøjesalg. Find hele vores udvalg af Juventus-trøjer online her!

8. CHRISTIAN ERIKSEN - DANMARK

Nej, der er selvfølgelig ikke tale om et klubskifte - men med landsholdets "skifte" fra adidas til Hummel har Christian Eriksen og co. fået uhyggeligt med opmærksomhed fra hele Danmark. En trøje der siden lanceringen har været vanvittigt populære - og specielt med Eriksens navn på ryggen. Om du er til hjemme- eller udebanetrøjen fra Hummel kan du shoppe udvalget lige her hvor du kan få hele truppen samt eget navn på ryggen!

7. RENATO SANCHES - BAYERN MÜNCHEN

Den unge portugiser tog alvorlige skridt mod verdenseliten i sidste sæson hvor han i en alder af bare 17 år (!!!) var en dominerende- og central figur for Benfica i den hjemlige liga samt i Champions League. Det fik allerede før EM-slutrunden de tyske giganter fra Bayern München til, at punge gevaldigt for ud for den unge superstjerne. En beslutning der nok var ganske fornuftig taget Sanches' gennembrud for landsholdet i betragtning. Et gennembrud der selvfølgelig kulminerede med EM-trofæet! Du kan få originalt 'SANCHES 35' tryk på din Bayern München-trøje lige her!

6. PHILIPPE COUTINHO - LIVERPOOL

Sidste sæson var, ifølge os, den klejne brasilianers store gennembrud for Merseyside-klubben. Fra at være en spiller der indimellem kunne være blandt de bedste i Premier League og dernæst falde fuldstændigt ud af de efterfølgende kampe var Coutinho sidste sæson en meget dominerende faktor for Jürgen Klopp og co. Og med sit sympatiske gemyt har hans popularitet også afspejlet sig sig i trøjesalg hvor han sammen med en nyerhvervelse til denne sæson er klart de mest populære tilvalg på ryggen af Liverpool-fansenes trøjer. Find udvalget af Liverpool-trøjer online på SPORTMASTER.dk lige her!

5. CRISTIANO RONALDO - REAL MADRID

Vel ingen overraskelse, at portugiseren igen i år har fundet vej til en TOP 10 over mest populære spillere, at få på ryggen? Og derfor ej heller nogen grund til en nærmere introduktion. Portugiseren er bare en VANVITTIGT populær herre - og det er tvivlsomt om det nogensinde kommer til, at ændre sig. Om du er til hjemme-, ude- eller 3. trøjen kan du selvfølgelig få originalt 'RONALDO 7' tryk på din nye Real Madrid-trøje. Find hele udvalget her!

4. LIONEL MESSI - FC BARCELONA

I forlængelse af ovenstående er det vist efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Cristiano Ronaldo og Lionel Messi danner parløb. Om det er som topscorer i La Liga, vinder af Ballon d'Or eller noget helt tredje så er de to herrer noget fuldstændigt unikt - også ift. trøjesalg. Om det er fordi flere har sympatiseret med Lionel Messis midlertidige farvel til landsholdet eller om Barcelonas trøjer uden sponsor er skyld i dette skal vi lade være usagt. Ikke desto mindre er han bare en populær herre - og lad det endelig blive ved det. Messi, Suárez eller Neymar Jr.? Valget er dit når du skal vælge originalt tryk på din nye Barcelona-trøje. Shop udvalget her!

3. SADIO MANÉ - LIVERPOOL FC

Måske den største overraskelse på denne liste? I hvert fald ift. placeringen. Det er kommet bag på selv os hvor populær Scousernes sommersigning fra Southampton har været - og præstationerne har bestemt ikke været anderledes positive. Han har fra dag 1 været toneangivende i Liverpool-offensiven og debuten på Emirates Stadium, mod Arsenal, er der vel sent nogen Liverpool-fans der vil glemme. Liverpools nye 19'er er vores 3'er på listen over mest populære spillere i denne sæson - og du kan selvfølgelig shoppe hans trøje online lige her!

2. PAUL POGBA - MANCHESTER UNITED

Verdens dyreste fodboldspiller - nogensinde! En sådan mand SKAL være populær. Og det er vist svært, at underdrive hvor populær den kære franskmand rent faktisk har været. Skiftet var længe undervejs - men sjældent har et klubskifte fået så meget fokus, som det har været tilfældet med Pogbas tilbagevenden til Manchester United. Pogba har dog ikke været ene mand om, at sælge trøjer i United i denne sæson - og hvem der ligger nr. 1 på vores liste kommer nok ikke som den store overraskelse for dig...

1. ZLATAN IBRAHIMOVIC´ - MANCHESTER UNITED

Det her har nemlig været voldsomt! Kong Zlatan har med sit skifte til Manchester United været blandt største trøjesællerter nogensinde og er derfor vores KLARE nr. 1 på listen. Og skulle nogen tvivle på om svenskeren havde niveau til, at spille Premier League har hans præstationer i kampene indtil nu klart bevist, at svenskeren endnu ikke er færdig på topplan. Det har ikke skortet på afgørende aktioner og mål i hans første tid for "The Red Devils" - og det lader bestemt ikke til, at stoppe her. Hverken ift. mål eller trøjesalg. Om du er Manchester United-fan og ønsker enten Pogba eller Ibrahimovic´på ryggen af din trøje kan vi selvfølgelig klare det på SPORTMASTER.dk hvor du kan shoppe hele udvalget her!

Er vores TOP 10 ligesom du havde forventet - eller havde du regnet med, at se nogle andre spillere på listen? Og i så fald hvem? Lad os høre din mening på Facebook, Instagram eller send os et snap med din nye trøje hvis du allerede har fået fat i din favoritklubs trøje til denne sæson med originalt tryk på ryggen!