20. OKTOBER, 2016

TANGO LEAGUE FINALS @ NØRREBROPARKEN

6 kaptajner for 6 forskellige hold - fra forskellige dele af København. Ovenpå introduktionen til Tango League i Fælledparken var der Finals i Nørrebroparken søndag d. 2/10. Og kaptajnerne gik alle forrest for, at kunne bringe deres respektive hold en tur til Manchester og Old Trafford. Se videoen fra eventet ovenfor!

D. 25.09.16 introducerede adidas Danmark for første gang Tango League i København. En turnering bygget op om 7-mandsfodbold hvor de 6 respektive kaptajner, fra hver deres del af København, stod i spidsen for deres egne nøje udvalgte hold af samlet 10 spillere.

Nysgerrig om hvad Tango League er? Læs mere om det første Tango League event @ Fælledparken lige her!

Team Sander, Kabongo, Sidney, Djukic, Felix og Mikkel Møller stod derfor overfor hinanden, igen, til søndagens Finals hvor stemningen i langt højere grad var mere intens end den forgangne uge. Ingen overraskelse når man vidste hvad der stod på spil - nemlig en tur for hele vinderholdet til Old Trafford og se Manchester United.

Vi dækkede hele eventet på Snapchat hvor fornemmelsen af den intense stemning, samtidigt med lækre detaljer og store talenter var overskrifterne på en regnfuld, men dejlig søndag i Nørrebroparken i København.

Du kan se videoen fra eventet lige ovenfor, som meget godt viser den passion og intensitet der blev lagt for dagen fra drengene. Der skal samtidigt lyde et stort tak til adidas Danmark for, at lade os være en del af en type arrangement, som vi kun kommer til at se mere af i fremtiden - Tango League og #TangoSquads har kun lige set sin begyndelse.

Sidst, men ikke mindst skal der selvfølgelig lyde et kæmpe stort tillykke til Team Felix der, efter straffesparkskonkurrence i finalen mod Team Sander, løb med titlen som Tango League vindere og som i løbet af 2016 skal en tur til Manchester. Følger du os ikke allerede på Snapchat kan du tilføje os lige her - så er du sikker på ikke at misse events som disse!

Invalid widget