Gå til forside

Kend din løbestil, når du køber løbesko

Det første, du skal finde ud af, når du skal købe nye løbesko, er, hvilken løbestil du har. Din løbestil er nemlig afgørende for, hvilken type løbesko, der passer til dig. Her får du en kort gennemgang, der guider dig igennem de forskellige typer af løbestil, så du bliver godt klædt på, inden du skal købe dit næste par løbesko.

Der findes 3 forskellige måder at løbe på

 

Neutral

 

Hvis du har en neutral løbestil, så fordeles din vægt lige ned gennem benet og giver dig det mest effektive afsæt, når du løber. Dine sko vil altså stå lige, hvis du ser dem bagfra. En neutral løbesko har typisk en ensartet hårdhed i mellemsålen, så du ikke støttes eller presses fra den ene eller anden side.

 

Til den neutrale løber er det godt med en tætsiddende sko, der har en fast hælkappe, der holder foden på plads under hele afviklingen. Du skal derudover vælge en løbesko, der er relativt blød til fast i hælkappen, så skoen sidder tæt.

 

Pronation

 

Hvis du har en tendens til at pronere, så lander du oftest på ydersiden, så dine fødder falder indad, når du løber. Foden falder sammen indad og dit underben roterer indad hele vejen op igennem dit knæ og resten af benet. Når du pronerer skal du gå efter en løbesko, der støtter foden på indersiden og sørger for, at foden ikke får held til at pronere.

 

Det er også vigtigt, at skoen har en kile under svangen, så foden bliver rettet en smule op. Derudover skal skoen have en fast hælkappe og et sikkert hold i overdelen af skoen, så foden holdes på plads i skoen.

 

Supination

 

Hvis du har tendens til supination vil din fod falde udad i landingsfasen, så din fod efter en landing vil stå udaddrejet og på ydersiden af din fod. Løbere med en stiv fod og en høj svang og vrist kan ofte have en tendens til supination. Der findes meget få løbesko, der laves specifikt til løbere, der supinerer, så når du skal vælge en løbesko til den supinerende løber skal du vælge en neutral løbesko, med en fast hælkappe og en rigtig god støddæmpning. Derudover kan skoen med fordel være fodformede med en buet og bred forfod.

 

Løbesko modeller, som med fordel kan bruges hertil, inkluderer: Asics GEL-Cumulus, Asics GEL-Nimbus, Nike Air Zoom Pegasus, Nike Air Zoom Vomero og adidas Solar Boost.

Hvis du er i tvivl om, hvilken løbestil du har, så anbefaler vi, at du får lavet en løbestilsanalyse i en af vores butikker. Det er en rigtig god idé at medbringe dine gamle og udtrådte løbesko, da de fortæller rigtig meget, om den måde du slider dine sko på og derved kan give en god indikation af din løbestil.