Pris

ranges from 100 to 2000

kr. —
kr.

Farve

Vælg butik og se udvalget

Sortér efter:

Fodboldstøvler

Hos SPORTMASTER.DK finder du et stort udvalg af fodboldstøvler både for børn og voksne. Det gælder fodboldstøvler til alle slags underlag i form af græs, kunstgræs, indendørs, grusbaner og de små Five-A-Side streetbaner.

Vi tilbyder de nyeste, smarteste og mest avancerede fodboldstøvler af højeste kvalitet, fra de største producenter af fodboldstøvler som Nike, adidas og Puma, samt andre mærker, som f.eks New Balance. Om du er professionel eller bare elsker at spille bold på dit lukkede 7-mands hold, så kan vi her på SPORTMASTER.dk være behjælpelige.

Støvler til enhver smag!

Det gælder uanset om du ønsker de nyeste, farverige, avancerede, letvægts fodboldstøvler, eller om du mere er til de gode, gamle, klassiske fodboldstøvler, som f.eks Copa Mundial fra adidas eller Puma King fra Puma.

Nu til dags er en fodboldstøvle, ikke bare en fodboldstøvle. Det er en oplevelse, kombineret med en kæmpe signalværdi. Det kommer til udtryk gennem den enorme udvikling og innovative tankegang der er fundamentet for, hvordan der designes og udvikles fodboldstøvler nu til dags. For fodboldstøvlen skal ikke bare være god og effektiv at spille i, den skal også se godt ud. Det ses igennem den enorme udvikling man har set på fodboldstøvler i al almindelighed siden midt halvfemserne hvor udviklingen af fodboldstøvler begyndte, at dreje sig hen i den retning vi kender til i dag.

Indtil midt halvfemserne var majoriteten af alle fodboldspillere iklædt sorte fodboldstøvler. Sammenligner man dette faktum med dagens billede er sorte fodboldstøvler efterhånden en minoritet, da det i langt højere grad nu handler om at have de mest iøjnefaldende og farverige fodboldstøvler for, at kunne skille sig ud på sin helt egen måde.

Både Puma, Nike og adidas lancerer dog fra tid til anden limiterede sorte, blackoutede fodboldstøvler for, at huske folk på hvordan tingene engang så ud. I og med, at sorte støvler er en minoritet på nutidens marked af fodboldstøvler er man derfor også tilbøjelig til, at give støvlerne endnu mere fokus da de oftest er ganske limiterede fordi de ikke længere er ”normale”. Derfor har lanceringer fra Nike, som bl.a Stealth Pack og Academy Pack været blandt de mest populære på SPORTMASTER.dk, mens at adidas’ fra tid til anden også har helt blackoutede kollektioner i spil.

Fodboldstøvler med sok

Tilbage i 2014 revolutionernede Nike fodboldstøvleverdenen, da man introducerede de første fodboldstøvler med sok. Et element der sidenhen har spredt sig til tre af brandets siloer - nemlig Hypervenom, Mercurial og selvfølgelig Magista, som var den første støvle hvor det implementeredes. Et element der sikrer dig optimal pasform og en soklignende fornemmelse, så unødige gener ved en løstsiddende pløs formindskes. adidas har ligeså implementeret fodboldstøvler med sok til både børn og voksne i deres Ace 16 fodboldstøvler samt deres X fodboldstøvler. En sok der er konstrureret i et specielt Techfit-materiale og som ligeså er med til, at sikre et perfekt lockdown fit og optimal pasform.

Læder, mikrofiber og andre materialer…

Lang størstedelen af fodboldstøvler produceres nu til dags i syntetiske materialer efter man for et par år siden valgte, at se bort fra produktionen af læderstøvler. Efterhånden er det derfor kun klassikere, som Copa Mundial, World Cup og Puma King der produceres på den gamle måde fra dengang far var barn.

I dag produceres der både støvler i syntetisk læder, mikrofiber og sågår flettede fodboldstøvler, som man har set med adidas Primeknit fodboldstøvler. Grunden til, at støvlerne er gået over til en produktion i mere kunstige materialer skyldes ønsket om også, at reducere fodboldstøvler i vægt. Derfor finder du letvægtsstøvler fra Nike og adidas, der ligger lige omkring de 200 gram, mens at comfortsiloerne hos både Nike, Puma og adidas figurer lige i nærheden af 250 gram.

Speedsiloerne fra Nike og adidas, i form af Mercurial fodboldstøvler og X fodboldstøvler er henholdsvis beliggende lige på hver sin side af de 200 gram hvis man tager udgangspunkt i topmodellerne Mercurial Superfly og X 16.1. Med nutidens innovative tankegang og revolutionerende udvikling er der dog også produceret fodboldstøvler på bare den halve vægt. adidas’ lancerede i 2015 ”The 99 Gram Boot” – en F50 AdiZero i en ultralet udgave der brød alle barrierer og kom under de magiske 100 gram.

Lige såvel har tyske Puma også lanceret evoSPEED SL II, som er beliggende på uhyggeligt lave 102 gram. Fælles for begge modeller er, at holdbarheden på disse ikke er ret lang da materialet støvlerne er produceret i bestemt ikke har haft fokus på holdbarhed.

FG, HG AG, TF, IN og alle de andre…

I den moderne fodboldverden spilles der fodbold året rundt – på alle typer underlag. På SPORTMASTER.dk er vi også klar til, at hjælpe dig – ligegyldigt hvilket underlag du til dagligt bevæger dig rundt på. ”Fodbold skal spilles på almindeligt græs” vil være en sætning du vil høre mange lidt ældre fodboldspillere sige når der spørges til det foretrukne underlag. Et underlag hvor FG (Firm Ground) er klart det mest anvendelige og derfor bør være det foretrukne når du skal vælge fodboldstøvler med det knopsystem der gør sig bedst på almindeligt græs.

Faktum er dog også, at kunstgræs fylder mere og mere hvor end i verden man kommer hen og spiller fodbold. Specielt i norden hvor almindeligt græs ikke har de bedste forudsætninger i de kolde måneder er antallet af kunstgræsbaner vokset eksplosivt de seneste år for, at kunne opfylde behovet for at kunne spille fodbold udendørs på helårsbasis. På kunstgræsbaner anbefaler vi her på SPORTMASTER.dk derfor klart, at du anskaffer dig et par fodboldstøvler med AG-knopsystem.

Det skyldes, at fodboldstøvler med FG-knopsystem ikke er bygget til det hårdere slid som kunstgræsbanerne giver. Samtidigt gør det øgede antal knopper på fodboldstøvler til kuntgræs, at stødabsorberingen forbedres markant så du ikke pådrager dig rygskader og andre irriterende skavanker. AG fodboldstøvler findes i alle prisniveauer hos både Nike og adidas – helt fra elitestøvlerne til støvlerne i de billige prispunkter.

Hos adidas har man derfor konstrueret et knopsystem der kan anvendes på både almindeligt græs og kunstgræs – nemlig FG/AG og som er, at finde på både X og Ace fodboldstøvler til børn og voksne.

Der spilles fodbold året rundt på diverse underlag – både indendørs, udendørs og på græs og asfalt. Fra Nike og adidas har man lagt stort fokus på ”Small Sided Football” i form af klassiske spil som Five-A-Side på små baner hvor en tunnel er ligeså vigtigt, som en scoring.

Til disse typer spil har IC / IN (Indendørs) og TF (Grusbane) fået nyt liv og sortimentet er derfor vokset markant fra både Nike og Adidas. For at forstærke ideen om, at fodbold ikke bare er en sport, men en livsstil giver både adidas og Nike mulighed for, at have samme type streetsko, som dem du har på når du spiller rigtig fodbold.

Fra Nike kalder man typen for FootballX – en serie af sko der ligger sig op af kollektionerne af fodboldstøvler – dog med et tilknyttet X således, at synergierne mellem HypervenomX, MagistaX og MercurialX bliver så gode som muligt.

Hos adidas byder sortimentet af streetsko på henholdsvis X og Ace-sko hvor man har tilført den revolutionerende Boost-teknologi kendt fra mærkets imponerende løbesko. X16- og Ace16 Boost er topmodellerne i en serie af streetsko fra adidas, som også byder på lavere prispunkter samt deciderede indendørsmodeller.

På SPORTMASTER.dk finder du også fodboldstøvler såfremt du har brug en model til bløde græsbaner. Det dedikerede knopsystem til netop denne type underlag hedder SG (Soft Ground) og findes i mange varianter fra både Nike og adidas.

Knopsystemerne er typisk konstrueret med et antal på ca. 6 stk metalknopper som komplimenterer de ”normale” FG-knopper. Skrueknopperne er en smule længere og findes både 11/13 mm længder, samt 13/15 mm til når banerne bliver rigtig, rigtig bløde.

SG-støvler anbefales kun, at blive brugt på bløde og våde græsbaner, da det kan give alvorlige rygskader såfremt fodboldstøvler med SG-knopsystem anvendes på hårde græsbaner.

Fodboldstøvler fra Nike

Hos SPORTMASTER.dk er udvalget af Nike fodboldstøvler ikke bare bredt i forhold til forskellige typer knopsystemer og mærker. Hos hver enkelt mærke er sortimentet også indbydende hvad enten du søger de hypede topmodeller, som f.eks Hypervenom Phantom II, Mercurial Vapor XI og Superfly, Magista Obra, Tiempo Legend – eller de billigere prispunkter, som henholdsvis Phelon, Victory V, Onda eller Genio. Og er du hverken til det helt dyre eller helt billigere er sortimentet af Nike fodboldstøvler også bredt på prispunkterne imellem disse.

Fodboldstøvler fra adidas

Hos adidas fjernede man i 2015 de fire hidtil kendte siloer i form af Predator, AdiZero, 11Pro og Nitrocharge og erstattede dem med X og Ace. Støvler der hver især repræsenterer noget forskelliget i form af fart og kaos i X fodboldstøvlerne, mens Ace fodboldstøvlerne er til den kontrollerende spiller der styrer og dikterer spillets gang. På begge siloer har adidas implementeret et knopsystem der kan anvendes på både almindeligt græs og kunstgræs – nemlig FG/AG.

Dette knopsystem findes på alle modeller – uansat om du ønsker topmoderllerne X15.1, ACE15.1 eller om du skal ned i de lavere prisniveauer for, at finde den helt rigtige adidas fodboldstøvle.

Fodboldstøvler fra Puma

På SPORTMASTER.dk finder du også et stort udvalg af Puma fodboldstøvler. Du finder nemlig både evoPOWER-kollektionen der er Pumas kontrol/komfort model, mens at speedsiloern evoSPEED byder på nogle af de letteste fodboldstøvler på markedet overhovedet. Her finder du også forskellige prisvarianter i alt fra elitemodellen evoSPEED SL II og evoPOWER 1.5 til de lavere og mere overkommelige prisniveauer.

SPORTMASTER.dk - din foretrukne online fodboldbutik

Vi kan derfor på SPORTMASTER.dk love dig et enormt udvalg af alle typer fodboldstøvler uanset om du er til Nike, adidas eller Puma. Alle fodboldstøvler er på lager og dermed tilgængelige til lynhurtig levering, så du kan blive klar til den nye sæson med det samme.