Gå til forside

Tre tips til januar-løb med Khava

Find glæden, mærk rytmen, bevæg dig! Bryd din mentale barriere for januarløb med tre enkle tips fra eliteløber Khava Rasmusen.

 

For forhindringsløber Khava står den på løbetræning året rundt. Også i januar, hvor det kan være en udfordring at finde motivationen til at løbe. Khava har tre helt enkle råd som han følger og som måske kan hjælpe dig i gang.

 

”Det vigtigste for mig er at mærke glæden ved at bevæge mig. Jeg elsker at træne, og jeg elsker følelsen af at have brugt mig selv fysisk. Det er selvfølgelig meget individuelt hvad der motiverer os, men et par helt enkle tips vil hjælpe alle til at knække den mentale barriere for at løbe i januarkulden”.

Team up!

 

Hvorfor træne alene, når man kan træne to eller flere? Del glæden ved at træne sammen med dine venner eller familie. Få opmuntring og støtte af hinanden og få et træningskick ud af at udfordre hinanden.

Dans dig til træningsglæden

 

Du får en god start på løbeturen, hvis du sætter favoritmusikken på og laver et par danse moves, inden du går ud af døren. Gør som brasilianerne – få rytmen og glæden ved bevægelse ind i kroppen. Ha’ det sjovt og mærk hvordan motivationen til at bevæge sig vil vokse i din krop!

Vær realistisk omkring din træning

 

Vær realist omkring din løbetræning. Start stille og roligt ud og sæt ikke barren for højt fra start. Det er demotiverende ikke at leve op til egne forventninger. Det er faktisk helt OK bare at tage en tur rundt om blokken eller i parken, og du behøver ikke at holde et højt tempo hele vejen. Varier din træning, så du skiftevis løber og går. Læg eksempelvis også øvelser ind undervejs, hvor du går på trapper, så du styrker flere muskelgrupper i kroppen og får pulsen op uden at løbe. Find det niveau som passer dig og byg så stille og roligt på. Måske du ikke har trænet længe og skal lære dine egne grænser at kende igen, så er det godt at være lidt forsigtig.