Gå til forside

16. FEBRUAR, 2017

SPORTMASTER OG ESBJERG FB INDGÅR PARTNERSKAB

FC KøbenhavnAaBFC Midtjylland - og nu også Esbjerg fB. SPORTMASTER er stolte af at kunne offentliggøre endnu et Superliga-samarbejde med en af de største klubber i landet. Et samarbejde du kan læse mere om nedenfor.

Som Danmarks største sportsretailer er det selvfølgelig en nødvendighed, at være tilstede i de sportsgrene hvor fokus er allerstørst. I nationalsportens bedste række er vi derfor stolte af, at være partner med store klubber som FC KøbenhavnAaB og FC Midtjylland som repræsenterer de fordelte danske mesterskaber helt tilbage til 2006 - med undtagelse af sæsonen 2011/12.

I forlængelse af ovenstående gør det os derfor også stolte af, at kunne præsentere et nyt partnerskab med Esbjerg fB. Et samarbejde der kun er med til at forstærke vores position som det mest fremtrædende brand af sportsretailere i den danske Superliga.

Partnerskabet med Esbjerg fB medfører, at SPORTMASTER fremover vil stå for merchandisesalget af Esbjerg fB-produkter - ikke mindst stærkt repræsenteret af den nye "SPORTMASTER EfB Shoppen" på Blue Water Arena.

Om samarbejdet med SPORTMASTER udtaler konstitueret adm. direktør Dan Mose Andersen fra Esbjerg fB: "Det er fedt for os, at vi i den nuværende proces får Danmarks største sportsretailer ind som samarbejdspartner. De flytter klubbens trøje og brand ud til hele regionen, så vi i endnu højere grad bliver hele Sydvestjyllands hold, siger konstitueret adm. direktør Dan Mose Andersen.

Udover den stærke lokale forankring i Esbjerg og omegn vil klubbens hjemme- og udebanetrøjer selvfølgelig også være, at finde online på SPORTMASTER.dk i løbet af nærmeste fremtid. Og dermed være endnu en tilføjelse til vores, i forvejen, store udvalg af fodboldtrøjer fra den danske Superliga - såvel som trøjer fra både større klubber og mindre klubber i Europa.

Er du bosiddende i Esbjerg og skal til Superliga-præmiere mod SønderjyskE kan du passende lægge vejen forbi den nye "SPORTMASTER EfB Shoppen" der åbner kl. 18.00. Og så håber vi selvfølgelig på et succesfuldt forår for Esbjerg fB der byder på en masse gode oplevelser. Et varmt velkommen i SPORTMASTER-folden til Esbjerg fB! Husk at tilføje os på Snapchat @vildmedfodbold.

Invalid widget