Gå til forside

10. MARTS, 2016

EN FARVE DER ALTID STJÆLER OVERSKRIFTERNE. ADIDAS X15 ER KLAR I "SHOCK PINK"

Der er altid garanti for larm i "støvlegaden" når en pink fodboldstøvle entrerer markedet. Og med adidas' seneste opdatering på X15-siloen er der absolut ikke tale om en undtagelse. Få et nærmere kig på den seneste opdatering i kaossiloen nedenfor.

Går man 20 år tilbage og spurgte en professionel fodboldspiller - eller for den sags skyld en "Sunday League"-spiller - om hvorvidt pink fodboldstøvler ville være en nogenlunde fast bestanddel af fodboldstøvlemarkedet nogle årtier senere, havde disse nok rystet gevaldigt på hovedet.

Ikke desto mindre ændrer tiderne sig - og fra tid til anden skaber det mere end røre i vandene når de store brands lancerer modeller i den opsigtsvækkende farve. Og vi ville da også lyve hvis vi sagde, at vi ikke spærrede øjnene op da vi første gang blev præsenteret for den - i vores øjne - vildeste farvekombination til dato af adidas' X15-silo.

Den opsigtsvækkende pink grundfarve er selvfølgelig den der løber med det meste af opmærksomheden. Ikke desto mindre bliver udtrykket endnu mere hidsigt i den limegrønne accentfarve, som også er implementeret på snørrebåndene.

For at dæmpe "gemytterne" en smule har adidas dog valgt, at holde X-Claw-knopsystemet i sort, som lige såvel gør sig gældene i Techfit-kraven på støvlens overdel. Det opsigtsvækkende look til trods er farven ikke en vi får lov, at se på fødderne af de største stjerner som Gareth Bale, Luis Suarez og Arjen Robben, da de stadig er at finde i Solar Gold-varianten, som du selvfølgelig også kan finde lige her på SPORTMASTER.dk.

Det er derfor op til blandt andre dig, at vise støvlerne frem på banen, skabe kaos for modstanderne - og ikke mindst lave mål.

Som sagt er pink fodboldstøvler noget der i allerhøjeste grad deler vandene? Hvilken grøft er du i - er det for meget eller lige tilpas? Lad os høre din mening på Facebook, Instagram eller send os et snap - du kan finde os på 'vildmedfodbold'.

Invalid widget