Gå til forside

8. MARTS, 2017

SPORTMASTER OG DBU'S FODBOLDSKOLE FORTSÆTTER SAMARBEJDET

DBU’s fodboldskole kan i år fejre 25 års jubilæum, og det kommer bestemt ikke til at gå stille for sig.

Når det ringer ud, og skolerne går på sommerferie, strømmer fodboldspiger –og drenge til DBU’s fodboldskoler, og sådan har det været i rigtig mange år.
DBU’s fodboldskole startede efter EM triumfen i ’92 og kan derfor fejre 25 års jubilæum i år. Faktisk var det netop EM triumfen der satte gang i det hele. DBU brugte nemlig de midler, der kom af EM-gevinsten til at opstarte fodboldskolerne året efter.

Det betyder også, at EM-jubilæet og fodboldskolerne i år bliver koblet tæt sammen med en masse aktiviteter i EM’s tegn.

SPORTMASTER har de sidste par år været en del af DBU’s fodboldskole, og det er vi selvfølgelig igen i år.
Det betyder ikke alene, at vi er med, når de mere end 200 fodboldskoler i hele landet løber af stablen i uge 26-32, vi har også gjort det let for dig at få dit fodboldskoletøj inden fodboldskolens start.

Når du køber billet til årets fodboldskole, kan du gratis afhente dit fodboldskoletøj i din lokale SPORTMASTER, også selvom du tilmelder dig lige op til. På den måde sikrer du, at dit barn har fodboldskoletøjet fra start og ikke skal vente på, at det bliver udleveret på den lokale fodboldskole.

I juni og juli afvikler DBU og de lokale fodboldklubber DBU’s fodboldskole for 25. gang. Det skal selvfølgelig fejres, og fodboldskolerne kommer derfor til at byde på et hav af spændende aktiviteter for deltagerne.