Hvad søger du?

17. AUGUST, 2016

CEP: NÅR DER ER TRYK PÅ - KOMPRESSION TIL SPORT

Ingen anden beklædningsgenstand har påvirket løbeverden mere end kompressionsstrømper i de senere år, og stadig flere løbere søger den støttende effekt. Vi har set nærmere på CEP, verdens førende producent på kompressionsprodukter.

At kompressionsstrømper virker til at forbedre returløb af blodet fra benene, har været kendt i mange år. Det bruges til stadighed af patienter med kredsløbsproblemer og risiko for blodpropper, og for få år siden fandt det vej til sportens verden. Det skulle give løbere mulighed for at opnå en bedre og hurtigere blodcirkulation fra underbenene og de yderste led af kroppen. 

En gang var løbesokker korte, næsten altid hvide og lavet af bomuld, men så kom revolutionen. Man begyndte at bruge strømper, som gik helt op til knæene og var lavet af specielle garner og strikket på en måde, så pasformen sørgede for at øge blodgennemstrømningen.

En af dem der var med til at starte den revolution var CEP. CEP's mål har fra starten været, at deres kompressionssokker skulle optimere blodgennemstrømningen ved hjælp af trykket fra strømpen. Selvom flere forskere har anerkendt brugen og effekten af kompressionstrømper til sport, er en del løbere er stadig skeptiske. Nyeste studier fra Universitet Erlangen-Nürnberg iTyskland viser dog, at der er en positiv effekt på udholdenheden ved brug af kompressionstrømper fra CEP.

CEP har siden 50'erne produceret medicinske kompressionsstrømper via moderselskabet Medi GmbH. Da de producerede de første kompressionsstrømper til sport kom i 2006, var det ikke let. Først da flere kendte sportsfolk, som fx den engelske verdensrekordholder på maraton Paula Radcliffe begyndte at bruge strømperne, blev motionsløbere også interesserede i dem i jagten på personlige rekorder.

Grunden til, at motionsløbere ikke tog udviklingen til sig med det samme er, at teknologien bag ikke lige kan forklares med to sætninger, og forbedringerne kan være svært at spore. Derfor var det i starten ret få løbere, som vovede sig ud på løbeturen med lange strømper på. Det har dog ændret sig markant siden, og flere og flere løbere tager kompressionstrømperne til sig. Samtidig har flere andre firmaer fra det medicinske verden også fulgt trop i lyset af CEP's succes.

Hvorfor så bruge kompresionsstrømper? Først og fremmest for at få et bedre og forøget flow og blodgennemstrømning i muklerne underbenene. Det giver mindre trætte ben, og man holder længere, især på lange løbeture. Musklerne vil vibrere mindre ved støddet fra landingen, hvor de står og "hopper". Ved at løbe med en strømpe, som holder sammen på musklerne, vil der sker færre små overrivninger af fibrene. Det sker nemlig hver gang man løber. Det betyder en hurtigere restitution og mindre risiko for skader. Ergo er man hurtigere ude at løbe igen med friske ben.

Tjek vores store udvalg af kompressionsprodukter fra CEP her.

Nu er det ikke kun løbere og triatleter, som har fundet vej til de positive effekter af kompressionsstrømper. Indenfor mere eksplosive sportsgrene, hvor der rives godt i musklerne, vinder det mere og mere indpas. Håndbold, volleyball og senest ved legene ser vi badmintonspillere med kompressionstrømper på.

Hvorfor skal en strømpe så være så dyr? Processen frem til butikkerne er lang, og hver strømpe går igennem mange hænder. Først strikkes strømperne på helt specielle kompressionsstrikkemaskiner, som arbejder med de forskellige typer garn, som hver strømpe består af. Faktisk producerer CEP kun 100 par strømper hver dag. Det er halv kraft i forhold til hvad de egentlig kan, men det er med til at sikre den bedste kvalitet, hvor strømpen holder et aftagende tryk fra bund til top, så man opnår et konstant tryk op igennem læggen.

Så hver enkelt strømpe bliver materiale-testet ud fra devisen "tillid er godt - kontrol er bedre" på et helt specielt materielabræt, hvor strømperne tjekkes for fejl i syninger og masker. Alt med den mindste fejl kasseres.

De færdigstrikkede strømper bliver samtidig testet for, om de har den rigtige smidighed. Det sker i en speciel maskine, der tjekker trækkraften. På den måde er der hele tiden styr på produktionen, så strømperne strikkes korrekt.

Alle strømper lukkes og syes sammen i bunden over flere processer. Først med en speciel sækkelukkemaskine, hvorefter hver maske strækkes ud så de passer sammen. Så er de klar til at blive lukket ved sømmene med et minimum af tryk på tæerne.

Alle strømperne vaskes, som en del af forædlingsprocessen, hvor selve rengøringen er det mindste. Et specielt skyllemiddel optimerer fugttransporten, og ved tilførsel af sølv-ioner mod slut bliver strømperne antibakterielle, og det virker lugthæmmende. Altsammen under fuld kontrol i forhold til miljøet.

For at få optimal udbytte af funktionen fra kompressionsstrømperne skal de passe individuelt. Der skal tages korrekt mål, så man får den rigtige størrelse og det korrekte tryk på musklerne. Bruger du selv kompressionsstrømper og hvad er dine erfaringer? Fortæl os om det på Facebook "Sportmaster - Vild med løb" eller #vildmedloeb på Instagram.

Kundeservice

Følg os

VILD MED SPORT

VILD MED FODBOLD

e-mærket

En del af Sport 2000

SPORTMASTER er stolte over at sponsorere: