Er du fra pressen og har spørgsmål til SPORTMASTER, så kan du kontakte nedenstående pressekontakt.
Christina Schärfe Lambach
☎ +45 40 55 53 06
Sportmaster Danmark får ny holdkaptajn: Dorthe Bloch bliver ny Country Manager
D. 28. april 2023
Frasers Group kan med stor glæde meddele, at Dorthe Bloch fra den 1. maj 2023 indtræder i stillingen som Country Manager for Sportmaster Danmark. Fokus er på drift og vækst af Sportmaster i Danmark med udgangspunkt i Frasers Groups paneuropæiske strategi.
Europæisk konsolidering leverer forbrugerfordele og ændrer butiksstruktur samt ledelse
D. 19. januar 2023
2023 bliver året hvor Sportmaster transformeres og skal høste fordelene af at være en del af en af Europas største sportsretailere. Transformationen betyder større og mere oplevelses-orienterede butikker, bedre eksponering til brandpartnere og lavere priser til forbrugerne. På ledelsesniveau har Andreas Holm valgt at opsige sin stilling som CEO med udgangen af 2023.
2021 afsluttet med underskud - Klar strategi overmandet af Corona-effekter
D. 26. juli 2022
Sportmaster afslutter 2021 med underskud. Årets resultat er mærket af corona-nedlukninger og leveringsissues hos centrale partnere, der påvirkede omsætningen mere end succesfulde digitale tiltag og målrettede portfolio-ændringer. Efter regnskabsårets afslutning er der sket markante ændringer med salg og ny ejer; europæiske Frasers Group.
Selskabets omsætning for 2021 blev DKK 861,9 millioner (2020: DKK 864,8 million) og regnskabsåret lukkes med et minus på bundlinjen på DKK -67,7 millioner (2020: DKK ‑59,8 million).
Sportmasters strategi for butiks-portfolio blev i 2021 en væsentlig udfordring. Centrene, hvor mere end 50 % af kædens butikker ligger, var lukkede i næsten en tredjedel af omsætningsåret.
”Vi skal være der, hvor forbrugerne er, og gøre det let og attraktivt at handle hos os. Det betyder, at mere end 65% af den budgetterede butiksomsætning sker i storcentre. De næsten fire måneders nedlukning af centrene i 2021 reducererede omsætningen i med ca. 200 millioner kroner i 2021,” fortæller Andreas Holm, administrerende direktør, Sportmaster.
En meget effektiv strategisk indsats for øget omnichannel og online handel, med introduktion af både ship-from-store og Click & Collect bidrog væsentligt til at begrænse omsætningstabet.
Efter nogle stærke sommer- og efterårsmåneder opstod der i november og december 2021 covid 19-relaterede leveringsproblemer blandt flere store leverandører, ligesom smittetallene steg voldsomt. Dette påvirkede omsætningen op til julehandlen, på trods af introduktion af flere nye attraktive brands.
”Årets resultat er ikke tilfredsstillende. De tiltag vi gør, virker og bidrager konstruktivt, men kan ikke hente tabet fra Corona-nedlukningerne. Vores team er lykkedes med meget og vi har strategiske arbejder i gang i 2021, som vi venter at høste frugten af i andet halvår 2022 og 2023, ”siger Andreas Holm.
Europæisk konsolidering
Kort efter regnskabsårets afslutning blev Sportmaster sat til salg og i maj blev kæden købt af Frasers Group plc. Sportmaster er et væsentligt bidrag til et strategisk indtog i Norden.
”At få en ejer med en progressiv og ekspansiv agenda, international volumen og dybdegående viden om sportsretail er et absolut gode i et stærkt kompetitivt Europæisk marked. Vi udarbejder nu de kommende års strategi i dialog med Frasers Group, der i forbindelse med købet af Sportmaster, har sikret selskabet en historisk lav gæld til eksterne parter samt relevant likviditet,” udtaler Andreas Holm og fortsætter:
”Vores styrker som kundeklubben med 1,5 mio. medlemmer og samarbejdet med + 350 danske sportsklubber er centrale omdrejningspunkter sammen med et skarpt fokus på den digitalisering og konsolidering, der ses blandt parterne i økosystemet omkring sportsretail i Europa. Seneste nye tiltag er en ’drop shipment/ marketplace-løsning’, der sikrer Sportmasters kunder et endnu bedre og bredere udvalg fra de foretrukne globale brands.”
Fraser Groups målsætning er at blive Europas førende sportsretailer. Sportmaster regnskabsår ændres fremadrettet til april. Næste regnskabsaflæggelse er 30. april 2023 og vil dække 16 måneder.
Sportmaster Danmark købt af britisk retailer – Frasers Group
D. 21. maj 2022
Britiske Frasers Group plc har købt Danmarks førende sportsretailer, Sportmaster. Den danske ledelse fortsætter og beskriver det nye ejerskab som det bedst mulige scenarie. Selskabet kan fortsætte sin vækstrejse med opbakning fra en stærk og ekspansiv europæisk sportsretailer.
Sportmaster Danmark offentliggør, at selskabets nye ejer er Frasers Group. Bare ni uger efter at selskabet blev sat til salg, er en ny ejer på plads. Med mere end 800 butikker i UK og 486 i Europa, er Frasers Group blandt Europas største sportsretailere.
Sportmaster har fremlagt et attraktivt prospekt med virksomhedens fire centrale styrker i fokus. A-placering i centre og på shopping-strøg, den store kundeklub med 1,5 mio. sportsglade kunder samt det stærke samarbejde med mere end 350 danske sportsklubber og et stærkt ledelsesteam.
Andreas Holm, CEO, Sportmaster Danmark, fortæller: “Jeg er meget glad for at offentliggøre, at Frasers Group er vores nye ejer. I processen har mit fokus været at sikre virksomhedens fortsatte drift og de mange arbejdspladser. At få en ejer med en progressiv og ekspansiv agenda, international volumen og dybdegående viden om sportsretail er en reel bonus.”
Sportmaster Danmark har haft intenst fokus på omnichannel og udvikling af den samlede forretningsmodel.
“Vores team har arbejdet målrettet for at bringe Sportmaster i front på e-handel og instore oplevelser. I kombination med datadrevne beslutninger og stærkt kundefokus står vi stærkt og klar til fremtiden,” slutter Andreas Holm.
Sportmaster Danmark skal have ny ejer

D. 21. marts 2022

Sportmaster Danmark skal have ny ejer. De seneste ugers internationale krise har sat en ny dagsorden for ejerskabsforhold. Vurderingen er, at sælgers investering og Sportmaster Danmarks strategi, bedst varetages i et andet setup. Med salget udviser sælger rettidig omhu og sikrer, at Sportmaster Danmark kan fokusere på forretningsdrift og vækststrategi.

Der forventes en hurtig salgsproces. I forbindelse et salg i Polen, har der været udvist stor interesse for Sportmaster Danmark der er markedsleder, et stærkt brand, har en stor stærk kundeklub og er en stærk partner for 350 danske sportsklubber.

Eventuelle spørgsmål til salgsprocessen kan rettes til Lundgrens Advokatpartnerselskab v/ advokat, partner Thomas Kræmer (tkr@lundgrens.dk) eller advokat, partner Nina Ringen (nri@lundgrens.dk).

Mandag - fredag: 10-16:00 | Lørdag og søndag: Lukket

Spørg os online og spring telefonkøen over

Spørg os på farten