Gå til forside

Vidste du, at Malte Ebert holder sig i form på forhindringsbaner og med løb, når der er plads i hans travle musikkalender? Nu er Malte klar til at skrue op for løbetræningen sammen med Sparta og udfordre sig selv med en 10 km challenge. Skal du være med? Så bliver det måske dig, der løber med sommerens fedeste præmie, når Nike i samarbejde med Malte Ebert udlodder en helt unik løbe- og musikoplevelse!

 

Vind dit helt eget 10 km løb med Malte Ebert med efterfølgende intim koncert samt et lækkert løbe-outfit fra Nike! Følg med, når Malte snører løbeskoene og Sparta’s løbetræner Christian Friis coacher Maltes træning frem mod de 10 km. Gør dig klar til selv at ramme formen, når vi giver dig chancen for at løbe med Malte. Tør du? 
 

Deltag i konkurrencen

Udfordringen starter her

Kommende episoder

10K Challenge
Episode 2
Udkommer 24.06.2022

10K Challenge
Episode 3
Udkommer 07.07.2022

Kærligheden til løb

 

Med en travl kalender som musiker er der ikke meget tid til kontinuerlig træning for Malte Ebert. Men faktisk elsker han at løbe - en passion, som blev grundlagt under et high school ophold i naturskønne Tacoma nær Seattle. Skolens daglige løbetræning kombineret med fodbold har gjort Malte til en ganske habil løber med styr på både teknik og disciplin. Men som så mange af os andre, mangler han tiden til at træne regelmæssigt.

I USA opdagede jeg, hvor fedt det er at løbe – det er en fantastisk god måde at komme i form på samtidig med, at man er ude i naturen. I dag forsøger jeg at holde formen ved lige, nogle gange går det godt, andre gange kan det være svært at finde tid og motivation med et presset program. Generelt prøver jeg at prioritere min træning for jeg oplever jo faktisk altid at få et større overskud efter at have dyrket motion. Nogle gange får jeg motionen ind blot ved at gå rundt til alle mine møder.
Malte

Maltes mål - 10 km

 

For at komme ordentligt i gang med løbetræningen igen, er Malte nu klar på at skrue op for træningen og følge træningsprogram og træningstips fra Sparta - for at nå målet om at løbe 10 km i sensommeren.

 

”Det er en fantastisk mulighed for at komme i gang med at løbe fast igen – og så får jeg endda muligheden for også at samarbejde med Nike, verdens fedeste sportsbrand og løbeeksperterne fra Sparta. Jeg skal i gang med en stor turné, hvor man hurtigt forfalder til de hurtige løsninger – så nu er et ekstra godt tidspunkt at prioritere træningen”.

Udfordringen

 

For Malte er den store udfordring ud over at skabe regelmæssighed i træningen at gøre den sjov og alsidig, og ikke mindst nå et fysisk niveau, hvor der ikke er noget der føles svært

 

”Jeg er god til at presse mig selv, men jeg har brug for et fast træningsprogram og at finde en rytme, hvor jeg får det gjort. Jeg vil altid gerne op og ligge i front, det kan være hårdt, hvis niveauet ikke er til det – der skal jeg blive bedre til at æde mig selv og ikke vælge den nemmeste eller korteste rute, når det gør ondt”.

Eksperter der gør en forskel

 

Med dedikerede samarbejdspartnere som Nike og Sparta til at støtte op om sommerens løbeudfordring, føler Malte sig i de bedste hænder. 

 

”Det er super fedt at opleve, hvor meget der er sket med eksempelvis løbegrej, siden jeg købte mine første løbesko for over 10 år siden. Teknologi og materialer på tøj og løbesko er et helt andet sted.”

 

Også i forhold til selve løbetræningen, så er det motiverende for Malte at møde nogle mennesker, som brænder for deres sport og hvis målsætning det er at inspirere folk til at løbe – enten alene eller som del af et hold. Og hans forventninger til samarbejdet med Sparta’s løbetræner Christian Friis er høje.

 

”Jeg glæder mig super meget til at lære noget om teknikker og kost af Christian, så jeg henover sommer kan komme i så god form, at jeg kan løbe 10 km distancen inden for en god tid”.

 

Malte Ebert

 

Musiker

 

Malte Ebert er sanger og sangskriver og karakteristisk for hans karriere er uforudsigelighed, selvironi og storslåethed. Malte slog massivt igennem som Gulddreng i 2016 med numre som ”Model” og ”Se Mig Nu” og tallene er ikke til at tage fejl af med utallige #1 singler, platinplader og mere end 240 millioner streams.

Efter et 2021 med Toppen af Poppen medvirken, Danmarkstour, en engelsksproget debut EP, første dansksprogede udgivelse i eget navn og en genoplivning af Gulddreng med årets mest lyttede fodboldssang, EM-hittet “Helt Sikker”, så er 2022 for alvor i gang med en netop afsluttet tour med ”Det Store Malte Ebert Show”, optrædener ved børne MGP og i Melvins nye talkshow med seneste single ”Hvor Blev Du Af?”

 

Henover sommeren coaches musiker Malte Ebert af Sparta løbetræner Christian Friis til at gennemføre et 10 km løb. Følg med i Maltes anstrengelser og bliv inspireret til selv at komme i gang!

 

se træningsprogram

 

Mød Pernille

 

Pernille Pape er 32 år og arbejder til daglig i Vækstfonden. I sin fritid er hun løbetræner i Sparta, og træner holdet Student Runners. 

 

”Jeg brænder for at se løberne flytte sig og nå de mål de kæmper for - det er spændende at få lov til at hjælpe dem på vej!”

 

Udover Spartas løbetræner Christian, vil Pernille fungere som løbecoach for Malte.

Hvordan når du i mål?

 

Er du fyldt med mod på at løbe, men har du svært ved at komme i gang? Følg med, når Sparta’s løbetræner Christian Friis coacher Maltes træning frem mod udfordringen på de 10 km. For hvordan træner man egentlig bedst, hvis man skal være sikker på at nå i form til at løbe 10 km på 12 uger? Her kommer de bedste tips til, hvordan både du og Malte når jeres mål!

Find dit niveau

Har du løbetrænet før eller er du helt ny på landevejen? Uanset hvad, så er det vigtigt, at du er realistisk om dit eget niveau. Måske du ikke er helt samme form, som da du var 20 og på toppen af din ydeevne. Måske du tror din hurtighed på kort distance vil bære dig igennem et helt løb. Det kan være en udfordring at lægge lidt bånd på sig selv, når man starter træningen ud, men ikke desto mindre er det det, som du skal gøre. Hellere starte forsigtigt ud og så langsomt øge tempo og distance i træningen.

 

I stedet for at starte for hårdt ud kan det være en idé at løbe 1 minut, gå 2 minutter. Når du føler dig komfortabel kan du løbe 2 minutter og gå 2 minutter. Osv. Fortsæt til du er i stand til at løbe en hel træning. Det er meget mere motiverende at kunne gennemføre træningen end at måtte give op halvvejs. Derfor, begynd din træning stille og roligt.

Træningsmængde

Som grundregel bør du ikke løbe længere pr træning end distancen på dit slutmål (eks. 10 km). 

Planlæg tre træningspas a 5-6 km om ugen, gerne på forskelligt underlag. At løbe er også at tanke op mentalt, så skift gerne mellem skov og by, grus og asfalt.

 

Træningen

10 km distancen er et mix af udholdenhed og fart. Kan du lide at holde en høj fart gennem hele dit løb er 10 km distancen perfekt fordi den er relativ kort. Du kan næppe holde din højeste fart på hele distancen, men du vil opleve at din grundfart er ganske høj.
Planlæg tre træningspas om ugen a 5-6 km.
Træning 1: moderat løb uden pauser (i starten bør du dog skiftevis løbe og gå).
Træning 2: skal bestå af interval træning.
Træning 3: skal være afslappende løb/jogging.

 

Træningsintensitet

Måske du tror, at træning er mest effektiv hvis du hele tiden presser dig selv. Sådan er det ikke. Kun 20% af din træning skal være hård, det vil sige dér hvor du virkelig presser dig selv. Når du begynder at have overskud i din træning kan du langsom skrue intensiteten op, men du må aldrig øge mere end 10% på hverken hurtighed eller træningsmængde fra træning til træning. Husk, at du ikke både kan øge hastighed og antal kilometer på en gang. Skru kun på et træningselement af gangen.

 

Find motivationen

Det kan være et langt sejt træk at komme i løbeform. For at holde din motivation gennem hele forløbet er det vigtigt, at du sætter dig delmål, så du kan glæde dig over de små fremskridt undervejs. Måske er det en sejr overhovedet at komme afsted tre gange på en uge, måske fik du løbet en kilometer ekstra på din tirsdagstur eller måske du fik skåret 30 sekunder af din bedste tid.

Kontinuitet

Det allervigtigste er at holde kontinuiteten i din træning. Selvom det kan være svært at komme afsted eller du mangler motivationen en dag, så er det vigtigt at du alligevel får løbeskoene på og er fysisk aktiv. Du vil opleve, at det føles som en sejr bag efter din træning – og sådan får du faktisk endnu mere motivation. Den ene fridag fra træningen bliver hurtigt til flere…

At have det sjovt

Man skal være glad for at komme afsted. Træning skal ikke være en sur pligt – varier din træning. Nyd at lytte til fuglene og ta’ oplevelserne ind mens du løber. Ros dig selv for, at du faktisk er kommet i skoene og ud at træne. Du må gerne være stolt over dig selv for du er allerede kommet længere end mange andre!

 

Træn alene eller sammen med andre

Kan du bedst lide at løbe alene, få styr på dine tanker, opleve naturen og fornemme din krop arbejde? Nogen træner bedst alene, andre kan lide følelsen af at træne i et fællesskab – på hold eller med en kammerat. Find den træningsform der motiverer netop dig.