Gå til forside

 

Månedens løbelook

Marts

 

3. marts 2020

En ny løbesæson inviterer selvfølgelig til, at garderoben skal have en ordentlig omgang, så du kan blive klar til forårets billedskønne løbeture. For når temperaturen stiger, og regnen efterhånden regner ud, at den ikke er velkommen, findes der ikke noget bedre end at begive sig ud på ruterne. Alting begynder at springe ud på ny, og hvad er så mere inspirerende end noget nyt løbekluns? Her giver vi dig nogle fede bud på, hvad der skal med dig på dine mange ture. Tjek de lækre løbelooks ud!

Løbelook til hende

Own the Run City Clash Vindjakke

Forår betyder nyt liv – også i garderoben. Og hvis vi skal udvælge en særlig løbeoverdel, der i den grad gør dig klar til forårsløbeturene, så er det adidas’ Own The Run City Clash-vindjakke. De fede farver og de lækre egenskaber gør dig flyvende. Den er vindtæt, vandafvisende og er en god del af den er skabt i genanvendt polyester. Den stilede jakke er designet til de stormfulde dage, men passer selvfølgelig også til de løbeture, hvor solen tilsmiler dig og fuglene kvidrer.

25/7 T-shirt

Under jakken kan du passende have en svedtransporterende og åndbar t-shirt på, som gør livet på ruterne lidt lettere. Med 25/7 t-shirten fra adidas kan du let holde fokus, så du kan koncentrere dig om at sætte det ene ben foran det andet - i stedet for at skulle tænke på den klamme og svedige følelse. T-shirten sidder dejlig tæt om kroppen og er skabt i en næsten sømløs konstruktion, der ikke gnaver.

Own the Run City Tights

adidas er også klar til at sikre garderoben nogle stilede nyheder til den nederste del af kroppen. For med deres blå Own The Run-løbetights får du et par lækre kompressionstights til løbeturene. Disse tætsiddende tights har en dejlig høj talje og kommer til at være en god ven, når du skal tilbagelægge de mange kilometer. Åndbarheden er i top, for Climacool-egenskaberne sikrer den geniale ventilering. Og det er egenskaber, der er værdsat på enhver løbetur, men her når temperaturen så småt begynder at stige, kommer ventileringen i den grad til sin ret.

Ultra BOOST 20

Den nye sæson byder endelig på nogle vejrforhold, som kan lokke de sarte farver med på en løbetur. Derfor er den hvide Ultra BOOST 20 fra adidas også klar til at løbe solen sort sammen med dig. Den fantastiske og ikoniske løbesko har en mellemsål, der er fyldt med BOOST-skum. Det giver genialt bounce, så løbeturen nærmest føles som en svævetur. Støddæmpningen er simpelthen i top, og det er resten af skoens egenskaber selvfølgelig også. Du er sikret åndbarhed, stabilitet, lock down og suveræn kontrol over dit løb.

Shop the look
Løbelook til ham

Essential Running Jakke

Denne Essential Running-jakke fra Nike er klar til at hjælpe dig ud på ruterne, selvom forårsvejret endnu ikke er særligt motiverende. For den er vandafvisende - og så er der jo pludselig ikke noget, der hedder dårligt vejr. Hætten hjælper også på de knapt så inspirerende forårsdage. Jakken er lavet i dejlig let materiale, så du får så let et løb som muligt. Desuden har den reflekterende detaljer, så du lettere kan ses i mørket.

Rise 365 T-shirt

Nikes langærmede 365 t-shirt til løbeturen er fremragende til forårsløbeturene. Den bliver din nye favorit, når du skal grave i garderoben for at finde noget blødt og komfortabelt tøj til de mange kilometer. Åndbarheden er suveræn, og den svedtransporterende Dri-FIT-teknologi kommer også til at være med til at gøre foråret til en sæson, du har savnet.

Phenom Løbebukser

Et par løbebukser i topform. Det er, hvad du får, når garderoben bliver et par Phenom løbebukser rigere. Nike-bukserne kombinerer komfort og performance – og sikrer dig en god løbetur gang på gang. Dri-FIT-teknologien giver dig de svedtransportende egenskaber, der gør enhver løbetur lidt sjovere, mens mesh-foret giver ekstra ventilation. Åndbarhed, svedtransport, komfort. Alt er i top.

Zoom Pegasus Turbo 2

Nikes ufatteligt hurtige Zoom Pegasus Turbo 2 løber nærmest så hurtigt, at solen ikke kan andet end at tilsmile dig, mens fjerene blæser af fuglene omkring dig. På den måde passer Nikes bæst af en løbesko jo meget godt til forårssæsonen, hvor solen forhåbentlig får lidt mere tid på himlen end tidligere. Løbeskoens geniale skum i ZoomX-mellemsålen giver suverænt energiudbytte, så dit afsæt bliver flyvende, og ydersålens greb passer til din løbeturs mange typer underlag. Skoen passer både godt til langdistance og de kortere ture.

Shop the look