Gå til forside

Interview med Lukas Jørgensen om håndbolden og ASICS

Indendørssport er en kæmpe fornøjelse for mange danskere. Håndbold, badminton og meget andet sport foregår i de mange indendørshaller landet over, og det kan også være skønt med den indendørs sport, når årstidernes vejrmæssige udfordringer for alvor rammer. Når du skal dyrke sport på halgulvet, kræver det et par lækre indendørssko.

Vi har snakket med den 22-årige håndboldspiller Lukas Jørgensen, der er stregspiller i GOG, om håndbolden, og hvorfor han netop bruger de ASICS-indendørssko, han har på, når han spiller håndbold.

 

Håndboldspilleren, der oprindeligt er fra Lejre nær Roskilde, spiller med helt i toppen af dansk håndbold, når han tørner ud for GOG. Og han har da også drømme om at tage det helt store skridt og ende på landsholdet.

”Jeg håber, at jeg kan spille med og mod de bedste håndboldspillere i verden. Det er et mål for mig at kunne måle mig mod de allerbedste, og for at det skal kunne ske, er det også en drøm for mig at blive en del af det danske landshold en dag. Det er jo nok det største skulderklap, man kan få. At skulle repræsentere sit land og på den måde vise, at man er en af landets bedste håndboldspillere, bliver ikke større. Det er en stor drengedrøm, jeg har.”

Han startede med at spille håndbold i Roskilde som 12-årig og blev hurtigt fanget af sporten. Han lignede ikke en håndboldspiller, da han startede, siger han, men i en alder af 22 spiller han i en topklub – og han har også store ambitioner på klubplan.

 

”Klubmæssigt håber jeg også i fremtiden at kunne spille i en klub, der spiller med i toppen af europæisk håndbold. Det er helt klart en målsætning, som kunne være utroligt fed at opnå. Og jeg synes, jeg har alle muligheder for at få det til at ske. Jeg har mange år foran mig, og jeg håber, at min udvikling kan tage mig til et endnu højere niveau, end hvor jeg er nu – selvom GOG i forvejen er en stor klub.”

 

ASICS-ambassadør

 

Lukas Jørgensen har været ambassadør for ASICS siden årsskiftet, og det er et samarbejde, der giver god mening for den unge håndboldspiller.

 

"Jeg har længe kun spillet i sko fra ASICS, og jeg har ikke lyst til at spille i andet. Så det er i den grad et godt match og et samarbejde, jeg er glad for. Det er faktisk helt perfekt, at vi kan støtte op om hinanden på den her måde."

 

ASICS er et brand, der arbejder ud fra filosofien ”Sound Mind Sound Body”. Det japanske brand tror på, at bevægelse både giver et løft til krop og sind. Det er også en filosofi, som Lukas Jørgensen har med sig i sin sport og hverdag.

 

"Jeg kan nemt relatere til, at det at være aktiv og bruge min krop virkelig giver noget ekstra til min psyke og giver ekstra energi til hverdagen. At bruge energi ved at udfolde sig fysisk skaber også energi, og det er lige præcis noget af det, som gør sport så fantastisk."

Har endelig fundet den perfekte sko

 

Lukas Jørgensen fortæller, at han har brugt mange forsøg på at finde det rigtige par sko, der passede til netop hans fod, men som også passede til hans spillestil på håndboldbanen. Det er nu lykkedes.

 

"Jeg spiller i Netburner Ballistic FF 2 fra ASICS, og dem er jeg helt vildt glad for. Jeg kunne ikke forestille mig at spille i andre sko end dem. De har en rigtig god støddæmpning, og det er en af hovedårsagerne til, at jeg synes, den er så behagelig at spille i. Støddæmpningen er vigtig, fordi man i løbet af håndboldtræningen og kampene får rimelig mange hårde landinger på halgulvet, hvad enten det er ved hop, fald eller bare løb – det giver mange stød op gennem benene."

 

Han fortæller, at han har spillet i Netburner Ballistic FF 2 i mange sæsoner, og at han ikke kommer til at skifte lige foreløbig.

"Jeg blev meget glad, da jeg endelig fandt frem til den rette sko. Jeg fandt hurtigt ud af, at man står rigtig godt fast i yderpositioner, og skoen giver mig også god mobilitet, så jeg kan bevæge mig frit. Jeg synes også, skoen giver mig en god stabilitet, og den giver mig en god fornemmelse af halgulvet. Det er vigtigt, når jeg skal stå og holde mine screeninger som stregspiller. Der er det vigtigt, at jeg kan stå godt fast og har en god balance."

 

Han siger også, at skoen er rigtig fleksibel, hvilket er vigtigt for alle positioner på banen, når man skal kunne bevæge sig frit og hurtigt - for man kommer til at lave et utal af retningsskift i løbet af en kamp.

 

"Det er i den grad også en sko, jeg ville anbefale andre håndboldspillere at prøve – og det er ikke kun stregspillere, der bliver glade for ASICS’ Netburner Ballistic FF 2."

 

Hos SPORTMASTER har vi en masse sko fra ASICS, som kan gøre din indendørssport endnu federe. Læs mere om dem her – og find ud af, hvilke der er de rette for dig.