Gå til forside
Forårsløb

 

med Sparta-løberen Asbjørn

Foråret er over os, og det betyder først og fremmest forvirrende løbevejr. For vejret bliver omskifteligt i disse måneder, og det samme gør temperaturen. Derfor skal løbegarderoben passer dertil. Solen begynder heldigvis at vise sig mere og mere, og som tiden går, bliver det selvfølgelig også varmere og varmere. Vi har snakket med Asbjørn Eller Skaarup fra løbeklubben Sparta om, hvordan han takler foråret, som helt generelt er en tid, som de fleste løbere har glædet sig meget til. Eliteløberen Asbjørn har set frem til at finde ud af, om vinterens træning har gjort ham klar til endnu mere.

Asbjørn Eller Skaarup

26 år

Eliteløber i løbeklubben Sparta

Har løbet i 10 år og træner ca. 12 gange om ugen

 

Instagram: asbjorn-skaarup_95

”Jeg glæder mig altid til, at det bliver forår, for det er her alting begynder at se lysere ud. Både på grund af, at dagene bliver længere, men det er også her, hvor vi i min træningsgruppe i Sparta begynder at opbygge hurtighed, og begynder at konkurrere til landevejsløb. Det er også i denne periode, jeg begynder at kunne se, om vinterens træning har båret frugt, og jeg kan teste, om jeg er på rette vej imod at nå mine mål, som jeg har sat inden vinteren,” siger han.

 

Det er især konkurrencerne, der holder hans motivation oppe i løbet af foråret. ”Jeg ved, at det er vigtigt at få trænet godt op til en konkurrence, for det giver mig masser af selvtillid, hvis jeg har haft nogle træningspas, hvor jeg kan se at jeg har løbet hurtigere end jeg gjorde sidste år, og der er næsten intet der kan slå følelsen af at sætte ny personlig rekord,” siger han.

 

Støddæmpning i topklasse


Når foråret rammer, glæder Asbjørn Eller Skaarup sig til, at der kan tænkes lidt mere frit, når der skal vælges løbetøj fra garderoben.

"Om foråret begynder der at være lidt lysere, så der behøver jeg ikke at tænke så meget i forhold til praktiske farver og tøj, som ellers kan være ret nødvendigt i løbet af vinteren. Til foråret kan jeg derimod begynde at have lidt mere farverige sko på samt færre og tyndere lag tøj på, når jeg løber,” siger han. 

 

De lidt sjovere temperaturer åbner op for, at han til træning kan have fokus på at kunne løbe i mindre tøj, end hvad vinterløbeturene bød på, og til konkurrencer kan han fx nøjes med split-shorts og singlet, siger han.

 

”Det er rigtig vigtigt for mig at have tøj, der passer til årstiden og vejret, da jeg ikke kan lide at have det for varmt, når jeg løber. Samtidig bliver jeg nødt til lige at have nok, så jeg ikke fryser, da det kan øge skadesrisikoen. Derfor skal det gerne være tyndt, men det bliver tit også nødt til at kunne tage lidt vind, da det ofte stadigvæk blæser en del i marts,” siger Asbjørn Eller Skaarup.

Sko til forårets løberuter

 

Når det kommer til sko, skal Asbjørn Eller Skaarup gerne have fødderne i noget, der passer til formålet. Her åbner foråret også op for mulighederne for en række forskellige løbesko.

 

”Det er vigtigt for mig med gode sko, der passer til formålet med løbeturen. Jeg skifter derfor sko i forhold til, hvilken type træning jeg skal til og alt afhængigt af, om jeg skal løbe langt, kort eller hurtigt. Jeg kan derfor godt lide at have mange modeller at vælge imellem,” siger han.

 

Han fortæller, at nogle løbesko selvfølgelig har fordele og ulemper i forskellige situationer. ”Mine sko skal gerne få mig til at føle mig hurtig til konkurrence og til træning, så de skal gerne være lette i forhold til mine mængdetræningssko. Når jeg bruger dem til træning, er det dog også vigtigt, at de beskytter mine ben, så der ikke går for lang tid, før jeg er klar til den næste hårde træning,” siger han.

 

Nogle gange skal det dog bare gå stærkt, når han er afsted på sine ture. ”Det er altid sjovest at løbe i de hurtige carbon-sko. Man føler sig bare hurtigere, og så ser de ofte også ret fede ud. Det er dog kun til intervaller og konkurrencer, jeg bruger dem, da jeg ikke skal løbe stærkt på mine joggeture, og det kan være svært at holde farten nede med sådan nogle carbon-sko på,” siger Asbjørn Eller Skaarup.

Tøj og udstyr

 

Forårets vejrmæssige kvaliteter byder på løbeture uden de helt store garderobeudfordringer for Asbjørn Eller Skaarup. Kroppen skal pludselig ikke dækkes i flere lag, og det nyder han i stor stil.

”Jeg har som regel en tynd undertrøje og tynd jakke på, når det blæser, men på de solrige dage kan jeg godt lide at nøjes med en enkelt trøje, så jeg får bedst mulig åndbarhed. Jeg har ikke noget på hovedet udover mine høretelefoner, og hvis det er nødvendigt, løber jeg som regel med helt tynde vanter de første par kilometer, indtil jeg har fået varmen. Jeg løber i helt tynde tights til træning og altid split-shorts til konkurrence,” siger han.

 

Gå på opdagelse i SPORTMASTERs løbeunivers

Bliv inspireret til
meget mere løb

Udforsk