Gå til forside
Asics GEL-Nimbus 25
Asics logo

Neel Rønholt om det uperfekte løb

Ingen forventninger og intet præstationspres. For skuespiller Neel Rønholt har erkendelsen af, at løb ikke falder alle lige naturligt både været en lettelse og en vej ind i et virtuelt løbefællesskab, hvor man motiverer hinanden ved at dele både op- og nedture.

 

For Neel Rønholt har det at løbe aldrig for alvor føltes hverken godt eller nemt. En følelse der stod i stærk kontrast til de mange fortællinger om superløbere, som hun kunne følge med i på sociale medier.

 

”Det er svært at blive motiveret til at løbetræne, når man bare føler at alle andre elsker det og flyver afsted henover asfalten, mens man selv har det svært. Det slog mig lidt ud at det hele tiden skulle være så hårdt.”

 

Men pludselig stod Neel i en situation, hvor det var vigtigt at hun kom i god fysisk form og det blev Neels motivation for at træne.

 

”Jeg sænkede ambitionerne og gav slip på forventningerne om at løbe langt og hurtigt og at det absolut skulle føles mega fedt for mig.”

 

Og de sænkede ambitioner virkede.

 

”Det gik op for mig, at jeg ikke behøver et specifikt mål, men at det mere handler om processen ved at løbe. At opnå et niveau så det føles rart at træne. At have en krop i balance, en krop jeg kan stole på gør det den skal og at kunne nyde roen og glæden ved det frirum, som løb også kan være.”

Tidligere kunne jeg ikke leve op til mine egne forventninger om hvor dejligt løb burde føles. Nu har jeg givet slip på illusionen om det perfekte løb og det har faktisk gjort det lettere.

En klub af ligesindede

 

Og Neel er langtfra den eneste som har svært ved at løbe. Da hun begyndte at reflektere over sin tvivl og sin indre kamp for at få gang i sin løbetræning startede også tanken om at danne en virtuel løbeklub af ligesindede.

 

”Der måtte være flere end bare mig, der havde det svært med at løbe. Ved at være ærlige omkring vores sejre og nederlag kunne vi måske motivere hinanden til at blive ved med at træne.”

 

Og Neel er ikke i tvivl om hvorfor folk har taget godt i mod løbeklubben.

 

”Man tror man er den eneste der har det hårdt. Men så opdager man, at man ikke er alene om den følelse og at det er OK at succeskriteriet er at komme ud af døren. Alene det kan være en præstation.”

Hvorfor løbe

Før Neel kom i gang med at træne, ærgrede det hende, at hun ikke brød sig om at løbe for udover de umiddelbare fysiske fordele var der en masse andre ting som gjorde løb til en attraktiv motionsform.

 

”Jeg holder grundlæggende af løb fordi det ikke kræver så meget. På med skoene, ud af døren, super flexibelt, ingen personlig træner og ingen månedlig udgift. Skal du sætte budget af til noget bør det være et par gode løbesko for det har jeg lært kan gøre en kæmpe forskel.”

 

For at få alle i løbeklubben godt i gang med træningen har Neel fået en løbecoach til at skræddersy et 5 kilometers løbeprogram – en perfekt distance til alle dem der har svært ved at komme i gang og egentlig bare gerne vil opnå en god og positiv fornemmelse i kroppen af overskud og energi.

 

”Vi opmuntrer og motiverer hinanden til at gennemføre de 5 km træning. Og selvom vi løber alene, så er det alligevel som at være en del af et hold. Hvem ved måske når vi et sted, hvor vi hver i sær har så meget overskud, at vi kan variere træningen og sætte os nogle nye realistiske mål – hele tiden med det for øje, at det er følelsen som er det vigtigste, ikke præstationen. Vi skal ikke presse os selv, men hjælpe hinanden til at komme ud af døren.”

Nimbus 25 føles ekstremt behagelig og helt klart, som en ekstra hjælp når jeg løber. Jeg lander ikke så tungt længere og får nærmest fornemmelsen af at blive hængende i luften.

Løbesko der gør en forskel

Netop målet om at nå en tilstand, hvor det at løbe ikke føles så svært, føler Neel allerede at hun er kommet tættere på. Kombinationen af hendes løbetræning og justering af løbeudstyret, har gjort at løbet føles meget lettere og som en motivationsfaktor.

 

Som nybegynder udi løbetræningen havde Neel egentlig aldrig tænkt nærmere over, hvilken type løbesko hun brugte, men efter en løbetest og et prøveløb med Nimbus 25 fra ASICS mærkede hun for alvor forskellen.

 

”Det kom bag på mig, hvor stor en forskel det gjorde for mit løb at få en rigtig løbesko på. Jeg både mærker den slet ikke og samtidig mærker jeg den rigtig meget! Der er ikke noget der gnaver, den er elastisk ovenpå og samtidig får jeg en svævende følelse i mit løb på grund af den bløde sål. Det er voldsomt motiverende med så meget komfort for én som mig, der grundlæggende har det lidt svært med løb.”

 

”Som nybegynder får man oftest at vide, at det ikke kan betale sig at investere i hverken løbesko eller løbetøj fordi man først skal finde ud af om det er noget man gerne vil. Men det føler jeg ikke nødvendigvis er rigtigt for som nybegynder har man netop brug for succesoplevelser for at beholde motivationen og gejsten til at fortsætte med sit løb. Måske det ikke er så afgørende hvilken t-shirt man har på, men løbeskoene er vigtige! Her kan det godt betale sig at investere.”

Prøv en løbetest

 

Som uerfaren løber eller nybegynder kan en løbetest hjælpe dig til at få klarhed over din løbestil og fastslå hvilken type løbesko, der vil passe bedst til dig og dine behov. For Neel virkede det dog lidt skræmmende med en test, men da hun opdagede at testen hverken er en bedømmelse af stil eller præstation blev det pludselig lidt mere overskueligt.

 

”Løbebåndstesten var en super positiv oplevelse, hvor jeg fik nogle gode tips til hvordan jeg kan forbedre min løbestil og hvilke egenskaber i en sko, der vil være vigtige for mig, når jeg kigger efter sko”.

 

”Det fede ved testen er, at man går derfra så meget klogere. Og med de bedste forudsætninger for at finde den helt rigtige løbesko!”