1. Generelt
Disse betingelser gælder for dit køb af varer på SPORTMASTER’s hjemmeside www.sportmaster.dk.
For at handle på SPORTMASTER.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som SPORTMASTER accepterer. Det er kun forbrugere, der kan købe varer på SPORTMASTER.dk, og ved bestilling af varer på SPORTMASTER.dk bekræfter du, at du ikke køber varer som erhvervsdrivende eller med henblik på videresalg. Ønsker du at handle som erhvervsdrivende, bedes du kontakte SPORTMASTERs kundeservice. SPORTMASTER drives af Sportmaster Danmark ApS, CVR-nr.: 34 47 95 26. Når du køber varer på SPORTMASTER.dk, accepterer du samtidigt disse betingelser, og du er derfor forpligtet til at gennemgå betingelserne grundigt, inden du bestiller varer på SPORTMASTER.dk. SPORTMASTER kan ændre disse betingelser fra tid til anden, og du bør derfor læse betingelserne, hver gang du bestiller noget på SPORTMASTER.dk.
Betingelserne blev senest opdateret den 31. maj 2023.
2. Indgåelse af aftale
Når du har afgivet en ordre på SPORTMASTER.dk vil du automatisk modtage en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Denne e-mail er alene en elektronisk kvittering for, at SPORTMASTER har modtaget din ordre, og der er ikke på dette tidspunkt indgået en juridisk bindende aftale mellem dig og SPORTMASTER. En juridisk bindende aftale mellem dig og SPORTMASTER er først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse pr. e-mail. Indtil du modtager en ordrebekræftelse, er SPORTMASTER berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer, og hvis det sker, vil du naturligvis blive underrettet herom pr. E-mail og/eller via din ordreoversigt på SPORTMASTER.dk.
SPORTMASTER sælger varer fra eksterne lagere/samarbejdspartnere. Disse varer er markeret på SPORTMASTER.dk, hvor der oplyses, på produktsiden, hvem afsenderen er. Aftalen indgås fortsat med SPORTMASTER, men der kan være specifikke forhold, som gør aftalen afvigende fra de normale betingelser. Disse ændringer vil være oplyst på produktsiden og specificeres i underpunkter i disse handelsbetingelser.
3. Produktinformation
For yderligere produktoplysninger, eller spørgsmål til eksisterende oplysninger, henvises der til SPORTMASTERs kundeservice jf. punkt 12. Se Fødevarestyrelsens kontrolrapporter her.
4. Priser
Priserne er angivet i danske kroner, inkl. moms. Alle priser er dagspriser og opdateres løbende. De priser, der er angivet for de enkelte produkter på SPORTMASTER.dk, er eksklusiv leveringsomkostninger. Medlemmer af Klub SPORTMASTER har mulighed for fri fragt. Der tages forbehold for trykfejl og tekniske fejl.
Du kan få glæde af tilbud, udsalg og medlemspriser - prisen fremgår på produktsiden. Ved medlemspriser skal man blot være logget ind på Sportmaster.dk, hvorefter den fordelagtige pris automatisk registreres.
Varer, solgt fra eksterne partnere, indgår som udgangspunkt ikke i kampagner. Varens pris kan derfor, på størrelsesniveau variere fra, de resterende størrelsers’ pris.
5. Betaling
Betaling kan foretages med følgende betalingsmidler: Dankort, VISA/Dankort, VISA, MasterCard og MobilePay. Beløbet bliver først trukket fra din konto, når din bestilling er pakket og afsendt. Hvis der ikke er dækning på dit kort, forbeholder SPORTMASTER sig retten til at annullere din ordre. Hvis det sker, vil du naturligvis blive underrettet herom pr. E-mail og/eller via din ordreoversigt på sportmaster.dk. SPORTMASTER.dk overholder Nets retningslinjer for internethandel, hvilket betyder, at du som forbruger har samme sikkerhed, som når du betaler med dit kort i din lokale SPORTMASTER butik. Hvis du har bestilt flere varer, og en eller flere af varerne er udsolgt, trækker SPORTMASTER udelukkende beløbet for de tilsendte varer.
5.1 Betaling ved Click&Collect
Betalingen foretages, når butikken har gennemført din ordre og den er klar til afhentning af dig som kunde, hvis du har valgt Click&Collect.
6. Levering
SPORTMASTER.dk leverer i hele Danmark, eksklusiv Færøerne og Grønland. Der leveres ikke til udlandet. Leveringstiden afhænger af dit valg af levering. Normalvis 1-2 hverdage efter, at du har modtaget din ordrebekræftelse, se punkt 2, med mindre andet er angivet for den enkelte vare. SPORTMASTER tager forbehold for leveringstiden i tilfælde af force majeure samt levering til ikke brofaste øer. SPORTMASTER leverer varerne med hhv. GLS og PostNord. Se liste over leveringsmuligheder, samt priser på www.sportmaster.dk/levering.
Leveringsomkostningerne afhænger af, om du er medlem af Klub SPORTMASTER samt den valgte leveringsform. Du vil altid kunne se de samlede leveringsomkostninger, når du vælger leveringsform i forbindelse med gennemførelsen af din ordre. Ved modtagelse af varen har du pligt til at undersøge om den leverede vare svarer til din ordrebekræftelse, se punkt 2. Hvis dette ikke er tilfældet, har du pligt til at kontakte SPORTMASTER, se punkt 7 og 8. Det er samtidigt din pligt at undersøge om den leverede vare lever op til rette stand, herunder men ikke begrænset til farve, størrelse og model. Vælges levering til en PostNord pakkeboks, bedes det bemærket, at hvis den valgte pakkeboks-destination er fyldt, så kan postbuddet se sig nødsaget til at flytte pakken til nærmeste pakkeboks/posthus. I så fald vil du blive underrettet herom. Husk herefter at medbringe dit ID ved afhentning.
Du kan med fordel downloade Postnords app, hvori du kan tilføje samme mailadresse som den du har benyttet ved køb på SPORTMASTER.dk, hvori du løbende vil blive opdateret om din(e) forsendelse(r).
7. Fortrydelsesret
Fra d. 1/6/2023: du har 30 dages fortrydelsesret fra købsdatoen, når du handler på SPORTMASTER.dk. Her er et eksempel for beregning af fristerne for at kunne benytte fortrydelsesretten: Hvis du modtager din vare den Handelsbetingelser 1. september, har du frist til at fortryde købsaftalen med SPORTMASTER til og med den 30. september samme år. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Du skal inden udløbet af fortrydelsesfristen give os skriftlig meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelse skal gives til SPORTMASTER på kundeservice@sportmaster.dk eller sendes til Sportmaster Danmark ApS, Baltorpbakken 5-7, 2750 Ballerup. Alternativt kan du vælge at returnere dine varer til afsenderadressen eller en SPORTMASTER butik indenfor fortrydelsesfristen, se punkt 7.2 og 7.4. Du kan benytte denne e-mail fortrydelsesformular eller downloade standardfortrydelsesformularen, men det er ikke obligatorisk. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte, at modtage varen eller ved at undlade at hente den, uden samtidigt at give SPORTMASTER tydelig meddelelse om, at du fortryder købet.
OBS: For ordrer placeret før d. 1/6/2023 har du 365 dages fortrydelsesret.
7.1 Varer undtaget af fortrydelsesretten
Der er ingen fortrydelsesret på varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Det omfatter, men er ikke begrænset til, tøj, sko og genstande der påføres tryk eller broderi på kundens foranledning. Dette er tydeligt beskrevet ud for varebeskrivelsen på de varer, hvor dette er gældende. Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årssager ikke er egnet til at blive returneret. Her er der bl.a. tale om datovarer såsom energibarer, proteinpulver og lignende.
7.2 Returnering af varer
Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, skal du afsende eller aflevere varen til SPORTMASTER uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter den dato, hvor du har meddelt SPORTMASTER, at du udnytter din fortrydelsesret. Du kan enten indlevere varen i en SPORTMASTER butik (dog ikke i SPORTMASTER i Magasin på Kgs. Nytorv i København eller i Illum på strøget i København) eller sende varen tilbage med den vedlagte forudbetalte returlabel (du kan altid få tilsendt en ny fragtlabel ved at henvende dig til kundeservice@sportmaster.dk).
- Returadressen er som følger:
GLS:
SportDanmark
c/o GLS
Højager 2-4
0032 GLS
ReturnParcel
PostNord:
Sportmaster
c/o PostNord Danmark
Boks 570
0918 Terminal Køge
Se de respektive butikkers adresser på www.sportmaster.dk/butik
For at du som kunde kan dokumentere, at varen er tilbagesendt rettidigt, bør du få en kvittering for afsendelse hos både GLS og Postnord. For at sikre en hurtig ekspedition af din returnering, beder SPORTMASTER dig benytte den medsendte returlabel, hvorpå ovennævnte returadresse står påført. Når du benytter den medsendte returlabel er portoen betalt. Hvis du ikke benytter den vedlagte returlabel, skal du selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. SPORTMASTER modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Varen sendes tilbage i original emballage. Varens originale emballage må ikke benyttes som forsendelsesemballage, tapes til, frankeres eller lignende, men skal sendes med retur. Varen eller emballagen må ikke være beskadiget, og mærker og mærkater skal være intakte.
7.2.1. Returret og bytteservice for køb via Sportmaster Click&Collect
Da denne bestillingsform, er en direkte bestilling til en Sportmaster butik, skal varen også returneres/ombyttes i en Sportmaster-butik. Købet kan returneres/ombyttes i alle Sportmaster-butikker, undtagen Sportmaster Magasin og Illum.
7.2.2 Returret og bytteservice for køb af varer, der er afsendt af samarbejdspartnere
Varer købt på SPORTMASTER.dk, som er afsendt af samarbejdspartnere, kan ikke ombyttes eller returneres i SPORTMASTER-butikkerne. Der medfølger en returlabel, som skal anvendes, til det/de specifikke produkt/er. Produktet skal derved returneres til samarbejdspartneren.
Har du bestilt et større produkt, der f.eks. er leveret af Dansk Distribution, bedes du kontakte vores kundeservice, der kan hjælpe med bestilling af returfragt. Vores Kundeservice er klar til at hjælpe dig - find åbningstider på SPORTMASTER.dk Tlf: 89863636 // Email: kundeservice@sportmaster.dk
7.3 Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Du må altså afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter SPORTMASTER den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsværdi. Varen bedes returneret i original emballage. Manglende eller beskadiget original emballage medfører oftest en forringelse af varens handelsværdi.
7.4 Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til SPORTMASTER, tilbage. I tilfælde af en forringelse af varens handelsværdi, som du hæfter for, fratrækkes denne værdiforringelse købsbeløbet, se punkt 7.3. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer SPORTMASTER alle betalinger modtaget fra dig i forbindelse med den konkrete ordre, se punkt 2, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af, at du har valgt en anden leveringsform end den billigste SPORTMASTER tilbyder). SPORTMASTER gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet af varen, medmindre du udtrykkeligt har accepteret andet. Ønsker du pengene retur straks, kan du med fordel returnere varen i din lokale SPORTMASTER butik. Husk at medbringe varen i original emballage og din ordrebekræftelse eller følgesedlen. Vælger du at returnere dit køb i en SPORTMASTER butik, skal det nævnes, at kun køb op til 500 kr. kan tilbagebetales kontant, hvis dette ønskes. Alle større beløb bliver enten tilbagebetalt på dit betalingskort eller som tilgodebevis, hvis du foretrækker det. Uanset foranstående kan SPORTMASTER tilbageholde Handelsbetingelser tilbagebetalingen, indtil SPORTMASTER har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret varen.
7.5 Hvad skal jeg sende med tilbage?
Udover varen bedes du vedlægge den returseddel, du har modtaget sammen med pakken. Skulle sedlen være blevet væk, bedes du vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Alternativt kan en ny ordrebekræftelse tilsendes ved at kontakte SPORTMASTERs kundeservice. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du også udfylder og mailer eller medsender vores formular/ standardfortrydelsesformular, se punkt 7.
8. Reklamation
Når du handler på SPORTMASTER.dk finder købelovens mangelsregler anvendelse. Hvis du mener, at din vare har en fejl eller en mangel, skal du kontakte SPORTMASTERs kundeservice. Når du henvender dig, skal du forklare, hvad fejlen eller manglen ved varen er. Bemærk, at fakturanummer/ordrenummer altid skal oplyses til SPORTMASTER i forbindelse med anvendelse af reklamationsretten. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slidtage - direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Du skal kontakte SPORTMASTER snarest muligt og inden for rimelig tid efter, at du er blevet opmærksom på fejlen eller manglen. Alle reklamationer bedes indleveret i en SPORTMASTER butik, afleveret i en GLS pakkeshop (med GLS returlabel) eller afleveret på posthuset (med PostNord returlabel). Har du ikke længere denne, kan du altid kontakte SPORTMASTERs kundeservice og få tilsendt en ny, hvor fragtomkostningerne er forudbetalt for dig. Bemærk, at SPORTMASTER ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at reklamationer altid skal indeholde en kopi af købskvitteringen, samt at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Sørg altid for at få en kvittering for afsendelse, så pakken kan spores. SPORTMASTER har brug for følgende information, når du sender varen til SPORTMASTER: 1. En beskrivelse af, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. 2. Fakturanummer/ordrenummer samt kopi af købskvittering. 3. Kontaktoplysninger, telefonnummer og e-mail så SPORTMASTER har mulighed for at komme i kontakt med dig efterfølgende. SPORTMASTER behandler reklamationen indenfor 30 dage efter at have modtaget varen retur. SPORTMASTER vurderer, om din reklamation er berettiget, og i bekræftende fald om du er berettiget til at få varen repareret, ombyttet, afslag i prisen eller pengene retur. Når reklamationen er færdigbehandlet, sender SPORTMASTER en e-mail til dig med en vurdering af, om reklamationen er berettiget eller ej.
9. Oplysning om klagemuligheder
Hvis du vil klage over en vare købt hos SPORTMASTER. dk, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan indgive din klage via www.forbrug.dk. Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EUland. Klagen indgives via http://ex.europa.eu/odr.
10. Persondata og cookies
Når du laver en bestilling på SPORTMASTER.dk, har SPORTMASTER behov for dine oplysninger i form af navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og betalingsdata, for at bestillingen kan leveres til dig og for løbende at kunne give dig en status på din bestilling. Bemærk, at SPORTMASTER ikke opbevarer oplysningerne om din ordre på en måde, så du senere kan rekvirere en kopi af din ordrebekræftelse. Husk derfor at gemme din ordrebekræftelse, som du modtager på e-mail umiddelbart efter, at aftalen er bindende indgået, se punkt 2. For yderligere information om vores persondatapolitik, klik her. SPORTMASTER anvender cookies for at holde styr på de varer, som du har lagt i din indkøbskurv, generel statistik omkring brugen af hjemmesiden og til at huske dine indstillinger og kundedata, hvis du er logget ind. En cookie er en lille tekstfil, der bliver opbevaret på den computer, du anvender ved bestillingen. SPORTMASTER.dk kan indeholde links til andre hjemmesider, som ligger uden for SPORTMASTERs kontrol. SPORTMASTER kan ikke påtage sig ansvaret for din integritet eller for indholdet på disse websteder. SPORTMASTER tilbyder udelukkende disse links for at gøre det lettere for dig at finde mere information på specifikke områder. Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem dig og SPORTMASTER. For yderligere information om cookies, klik her.
11. Kundeservice
Kundeservice kan kontaktes via e-mail på kundeservice@ sportmaster.dk. SPORTMASTER bestræber os på at svare dig hurtigst muligt. Kundeservice kan ydermere kontaktes på telefonnummeret +45 89 87 36 36
12. Gavekort
Gavekort til SPORTMASTER kan købes hhv. på SPORTMASTER.dk og i vores butikker. Gavekort købt på SPORTMASTER.dk er et Digitalt Gavekort, det leveres på den mailadresse som oplyses under gennemførelsen af købet. Gavekort, købt enten i butik eller online, kan ikke indløses i SPORTMASTER Magasin på Kgs. Nytorv eller SPORTMASTER i Illum, i København, men i de resterende mange SPORTMASTER butikker samt på SPORTMASTER.dk. Gavekort har en gyldighed på 2 år fra udstedelsesdatoen og gavekortet er at sidestille med kontanter, hvorfor bortkomne gavekort ej erstattes.
Gavekort købt på SPORTMASTER.dk er undtaget af fortrydelsesretten, men gavekortet, ligesom andre gavekort udstedt af SPORTMASTER, kan returneres i SPORTMASTER-butikkerne mod et gebyr på 25 DKK.
Gavekort solgt af SPORTMASTER, til virksomheder og foreninger – med henblik på at give medarbejdere eller medlemmer gavekort, er undtaget retur- og fortrydelsesretten for gavekort.
I disse tilfælde er aftalen mellem SPORTMASTER og virksomheden/foreningen, hvilket anses som et erhvervsforhold. Den omstændighed, at gavekortene efterfølgende bliver overdraget til en medarbejder eller et medlem som en gave, fører ikke til, at aftalen bliver en forbrugeraftale. På intet tidspunkt i eller efter udløbsdatoen på gavekortet kan disse gavekort udbetales til kontanter.
Gavekort udstedt til SPORTMASTER af samarbejdspartneren Dansk Folkehjælp, herunder bl.a. Julehjælp, Ukrainehjælp, Vinterhjælp og Konfirmationshjælp anses som et erhvervsforhold og dertil velgørende formål. Den omstændighed, at gavekortene efterfølgende bliver overdraget til en modtager af hjælpen, fører ikke til, at aftalen bliver en forbrugeraftale. På intet tidspunkt i eller efter udløbsdatoen på gavekortet kan disse gavekort udbetales til kontanter.
13. Rettigheder og kopiering af indhold
Indholdet på dette websted er ophavsretsligt beskyttet, og tilhører SPORTMASTER. Misbrug af SPORTMASTER brandet og indhold fra SPORTMASTER medfører politianmeldelse.
14. Lovvalg og værneting
Disse handelsbetingelser er undergivet og fortolkes i overensstemmelse med dansk ret uden hensyn til danske regler vedrørende international privatret i det omfang anvendelse af sådanne regler ville føre til et andet lovvalg end dansk ret. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed mellem dig og SPORTMASTER, skal indbringes for Retten i Glostrup. Du har også ret til at indbringe tvisten for domstolen i den retskreds, hvor du er bosiddende.
15. Selskabsoplysninger
Sportmaster Danmark ApS
CVR.nr.: 34 47 95 26
Baltorpbakken 5-7, 2750 Ballerup, Danmark