Gå til forside

Guide til SELECT fodbolde

Professionel eller amatør, kunstgræs eller skolebane, alle drømmer vi om den ultimative fodbold. Oplevelser, minder, sejre og nederlag – fodbolden er altid med os på rejsen! Men ved du hvad du skal kigge efter, når du skal have dig en ny lækker fodbold? Læs med og bliv klogere på boldens magi, når vi guider dig gennem et univers af fodbolde i verdensklasse fra ikoniske SELECT!

Bolden, der kan skrues op i målhjørnet, bolden der føles perfekt at ramme med en helflugter eller den bold, der gør det ekstra nemt at tage 500+ på foden, når du jonglerer med vennerne. Måske du endda husker duften af læder på en varm sommerdag… Alle fodboldspillere ved, hvad den rigtige bold kan og hvordan den føles.

 

Danske SELECT er legendarisk, når det gælder at skabe fodbolde af allerhøjeste klasse. Du finder SELECT bolde på de allerstørste stadions i verden og til de allerstørste turneringer. SELECT er helt i front på teknologi og udvikling af fodbolde og deres udvalg af fodbolde spænder bredt. Men alt afhænger selvfølgelig af dine behov og dine forventninger, når du skal finde den rigtige bold.

Boldstørrelser

 

 

Str. 3

u8

 

Str. 4

u9 - u14

 

Str. 5

u15 - senior

 

Fodbolde til børn & unge

SELECTs Talento og Future Light bolde er fremstillet særligt til børn og unge, og kan bruges til kamp og træning på klubniveau.

Professionelt niveau

Spillere på allerhøjeste niveau kræver bolde af allerhøjeste kvalitet og SELECTs UZ og TB fodbolde til professionelle er FIFA Quality Pro godkendt og må dermed spilles med i de allerbedste fodboldturneringer. Men hvad betyder UZ og TB?

 

UZ bolde er betegnelsen for "Ultra sonic bonded”- bolden er fremstillet på en ny danskpatenteret metode, hvor ultrasoniske lydbølger svejser bolden sammen. Boldens felter holdes sammen under pres og ultrasoniske lydbølger aktiverer mikrofibermolekylerne i materialet ved at skabe friktion, og på denne måde svejses felterne sammen. Hermed sikres minimalt vandoptag, så boldens vægt holdes stabil i vådt vejr. UZ bolden er SELECTs ultimative topbold og den bold det danske fodboldlandshold spiller med samt den officielle kampbold i 3F Superligaen.

 

TB står for “Thermo Bonding”. Her er boldens 32 felter termisk limet og samlet med varme. Bolden har altså ingen syninger, og derfor absorberer TB bolden mindre vand og holder dermed den oprindelige vægt bedre, når der spilles på en våd bane.

Alberte Vingum Andersen

HB Køge

Hvordan er bolden syet?

Når du skal vurdere holdbarheden af en bold, så er det oplagt at kigge på, hvordan den er syet.

 

Helt unikt for SELECTs bolde er håndsyningen – de 32 ikoniske paneler der skaber boldens karakteristiske ydre er syet sammen med 630 dobbeltsyninger og 60 hjørnesyninger og lukkes (unikt for SELECT) med en dobbeltknude. Det giver en mere holdbar bold.

 

Udover håndsyede fodbolde så finder du også maskinsyede bolde hos SELECT. Perfekt, hvis du leder efter en mere allround, solid og prisvenlig model. De maskinsyede fodbolde minder i høj grad om de håndsyede bolde. Under produktionen bliver fodboldfelterne syet sammen i en speciel symaskine med en fin tråd. Sømmønstret er ujævnt og de afsluttende syninger foretages altid i hånden.

Den slidstærke allround bold

SELECT kombinerer med deres fremragende allround DB bold hele to produktionsmetoder. DB står for ”Dual bonded”. Det særlige ved denne produktionsmetode er, at boldens 32 felter både er syet og limet sammen. Felterne bliver sammensat med 3 mm lim i kanterne og syet i hånden eller af maskine. Limen aktiveres i varmeformen for at skjule syningerne, der derefter forsegles i hånden. Limen i syningerne reducerer vandoptaget betydeligt. Slidstærkt og funktionelt.

Særlige fodbolde til særlige underlag

De fleste fodboldspillere spiller på græs, men i takt med at kunstgræsbanerne er skudt frem, så er behovet for en særlig fodbold til kunstgræs steget. Hos SELECT finder du fodboldene Flash Turf og X-Turf, som er skabt specielt til spil på kunstgræsbaner.

 

Holder du af at spille på asfalt med vennerne enten i skolen eller på vejen, så er det oplagt at kigge efter modellerne Street, Street Soccer og Freestyle.

 

Skulle du være så heldig, at du spiller strandfodbold så er SELECTs Beach Soccer DB en perfekt bold til kamp og træning. Bolden er testet og udviklet af strandfodboldspillere og er FIFA Basic-godkendt.

Bolde til specialtræning

Fodbold er en sport for feinschmeckere og den står ofte på specialtræning af et eller flere spil- elementer i klubberne. SELECT har udviklet specielle bolde, som er hver i sær er perfekte til et helt præcist formål. Goalie Reflex Ekstra er en specialdesignet fodbold, der bevæger sig og hopper sporadisk og som du kan bruge til træning af målmandsreflekser. Colpo Di Testa er perfekt til hovedstødstræning. Den er fremstillet i blødt materiale, der føles behageligt ved hovedstød. Fodboldens snor kan bindes om overliggeren, hvis du vil træne hovedstød alene.