Gå til forside
Guide til indendørssko

Bliv sæsonklar med nye indendørssko

Er du klar til en ny indendørssæson? Har du tjek på sportsudstyret eller trænger du måske til en opgradering på skofronten? Hvad enten der bliver spillet håndbold, fodbold, badminton eller volley – hos Sportmaster hjælper vi dig med at finde sæsonens lækreste indendørssko!

Ah, nydelsen og forventningen ved at hoppe i et par helt nye sprøde indendørssko! I stedet for det gamle, udtrådte par du glemte at pakke ud af tasken, da sæsonen lukkede og slukkede. Nu er det tid til at komme i hallen igen og hos Sportmaster finder du et stort udvalg af lækre indendørssko til alle slags sportsgrene og alle slags budgetter. Bliv inspireret af vores guide til indendørssko og find efterårets nye favoritter!

Håndboldsko til store og små

 

Leder du efter nye håndboldsko? Til dig selv eller til dine unger? Med de mange hop, ryk og stød til kroppen stiller håndbold store krav til stødabsorbering og stabilitet. Din håndboldsko skal både være støttende, fleksible og skridsikre, så du ikke risikerer skader. Hælkappen skal sidde godt til, så ankel og hæl ikke skrider ud ved de mange ryk og vendinger til siderne. Husk også, at materialet bør være let og åndbart, da dine fødder arbejder på højtryk og varmen gerne skal kunne ledes væk.

Overvej hvilken type håndboldpiller der skal have nye sko inden du starter din jagt. Angrebsspillere går typisk efter de lettere, fladere typer af håndboldsko, hvor hurtigheden bevares, hvorimod forsvarsspillere (og stregspillere) ofte har brug for en lidt blødere og mere robust skomodel, hvor støtte til foden samt greb i gulvet er i centrum. Målmænd har behov for at kunne gå i yderpositioner og bruge fødderne til at redde de mest umulige bolde – skoenes egenskaber varierer med andre ord alt afhængig af, hvilken type spiller du er.

 

Måske du blot leder efter en god allround-model som kan lidt af det hele og som integrerer både støtte, lethed og stabilitet. For alle modeller gælder, at komforten er allervigtigst. Føler du, at håndboldskoene sidder for stramt på din fod, at du får ømme tæer eller knysterne gør ondt, så dur det ikke. Det skal være behageligt at dyrke håndbold. Både for store og små.

Find den helt rigtige håndboldssko her

I fodbold er føling afgørende

 

Indendørsfodbold stiller store krav til teknik og hurtighed. Og til kontrol – af din krop og af bolden. Derfor er det helt afgørende, at du har både komfort, lethed og stabilitet i tankerne, når du skal finde din næste indendørssko.

Boldkontrol og teknik er om end endnu vigtigere inde end ude, da banen er mindre og underlaget hurtigere. Du skal derfor have god føling med bolden, og her nytter det ikke at dine sko er hverken for store eller for små. Skoene skal sidde tæt til foden som muligt uden, at det føles forkert. Snuden af skoene skal helst være fri for syninger og belægninger, gerne i så blødt lædermateriale som muligt, så du får det allerbedste touch på bolden.

Overvejer du en fodboldsko til dit barn, må du endelig ikke gå efter en sko, som barnet kan vokse ind i. En indendørssko skal sidde til for at sikre følingen med bolden. Og er overlæderet blødt som vi anbefaler, må du nok også erkende, at skoene slides relativt hurtigt ved hyppigt brug.

Indendørsfodbold stiller store krav til teknik og tempo. Find den sko, som sikrer dig det perfekte touch!

Tips til nye indendørssko

 

Skift mellem nye og gamle sko

Generelt er det en rigtig god idé at starte blødt ud med et par nye indendørssko. Lav en glidende overgang med dine gamle sko, så du langsomt vænner dig til den nye model. Ligesom med almindelige sko, skal indendørssko også gås til. Tag derfor de gamle sko med til de første par træninger og skift mellem de nye og gamle sko. Så undgår du vabler og ømme fødder.

 

Vedligehold af indendørssko

Sørg for at lufte dine sko. Pak dem som udgangspunkt ud af din taske når du kommer hjem fra træning, stil dem et tørt og luftigt sted, så de tørrer og du slipper af med den fugtige lugtgener. Tag eventuelt indersålen ud af dine sko og vask den en gang imellem. Vask og rengøring af sko sikrer, at de holder længere.

Bevægelighed og støtte skaber en god badmintonsko

 

Hvad enten du drømmer om at blive den nye Viktor Axelsen eller du har det fint med at svinge badmintonketsjeren hver onsdag aften sammen med kollegaerne, så er kravene til en god badmintonsko grundlæggende de samme.

 

Start med at overveje pasform. Har du bredde eller smalle fødder? På grund af de mange retningsskift og bevægelser, er det helt afgørende, at din badmintonsko sidder tæt til foden. På den måde sikrer du, at krop og fødder følges ad i én samlet bevægelse og at du ikke skrider ud eller hænger fast i dine sko.

Med mange små eksplosive ryk, høj fart, tempo og spring er det oplagt at gå efter en så let sko som muligt, så hurtigheden bevares. Men husk, at jo lettere skoen er, jo mindre stødabsorbering vil skoen samtidig have og døjer du med ryg- eller knæskavanker vil en god stødabsorbering (og dermed en øget vægt af skoen) være nødvendig.

 

Som badmintonspiller belaster du hæl og ankel voldsomt ved de mange nedslag i banen, og det er derfor super vigtigt med god støtte omkring hælen, så foden er stabil ved landing. Føler du, at du er ekstra udsat for vrid og belastningsskader så vær sikker på at vælge en sko med en stabil hælkappe.

 

Prøv dig frem, hvad der virker for dig. De mange forskellige typer af badmintonsko har forskellige egenskaber og vi står klar med råd og vejledning, så vi finder de helt rigtige til dig.

Vi hjælper dig med at finde badmintonsko, som passer til netop dine behov.

Indendørssko til alle sportsgrene

 

En ny sæson betyder masser af nye lækre indendørssko. Nogle sko er skabt udelukkende med én sportsgren i tankerne, men ofte bør du være opmærksom på, at skoene kan benyttes på kryds og tværs af sportsgrene. Særligt hvis du har valgt en mindre specialiseret model, men en all round model.

Måske er du en af de mange nysgerrige sportsudøvere, som netop nu stifter bekendtskab med det hastigt voksende fænomen padel. Måske du er overrasket over, at du ikke blot kan hoppe i dine løbesko, når du skal give dig i kast med padel, men med de mange hurtige bevægelser og retningsskift er det vigtigt at vælge en sko, som beskytter dine ankler og som er skabt med padel underlaget in mente for at sikre stabiliteten og grebet i banen. Husk, at med de rigtige sko minimerer du risikoen for skader og maksimerer samtidig din indsats på banen! Brug også dine padelsko til andre typer af ketsjersport – for eksempel indendørs tennis og squash.

 

Er du vild med volley, men savner du en ny stærk indendørssko? Vi står klar til at hjælpe dig med at finde præcis, hvad du leder efter. I volley er det super vigtigt, at finde en sko som giver støtte, men samtidig er fleksibel. Med mange hop er stødabsorbering en vigtig faktor, som du skal overveje, ligesom materialevalget gerne skal være åndbart og let.

 

Basketball stiller store krav til vendinger og hop, men hvilken type basketballsko du skal vælge afhænger en del af, hvilken spilletype du er. Er du den hurtige spilfordeler bør du kigge efter en Low Top sko, som er en relativ let og lav type indendørssko. Er du derimod typen som både går i infights under kurven og mestrer de hurtige driblinger, så skal du lede efter en sko som kombinerer bevægelighed og ankelstøtte, den såkaldte Mid Top model. Er du den mere stationære og fysiske type spiller, så er stabilitet og støtte vigtig – og en indendørssko med høj ankelstøtte, High Tops, vil være et perfekt valg.

Ny i padel? Vi guider dig til de helt rigtige padelsko

Sko med masser af god stødabsorbering gør volley lidt sjovere!

Uanset hvilken spilletype du er, har vi basketballsko der matcher netop dine behov!

Kundeservice

FAQFAQ
Support Call89 87 36 36
Mail Supportkundeservice@sportmaster.dk


Åbningstider i kundeservice

 

Mandag - fredag:

10:00 - 16:00

Lørdag - søndag: 

10:00 - 14:00

 

Følg os

VILD MED SPORT

Sportmaster Facebook
Sportmaster Instagram

En del af Sport 2000

SPORTMASTER er stolte over at sponsorere: