Gå til forside
Guide til padelbat

Hvilket bat skal du vælge?

Har du fundet vej til padelbanen endnu, og har du fundet din trofaste padelmakker i form af et padel bat? Der kan sagtens være stor forskel på både teknologier og materialer i de forskellige padel bat, men et godt pejlemærke for, hvilket bat, du skal have fingrene i, ligger i battets hovedform. Der er dog også faktorer som vægt, materiale og prisklasse, som skal overvejes, når du skal finde battet til dig og din spillestil. Herunder kan du læse lidt om de forskellige typer bat, du kan spille padel med.

Se nærmere på vores store udvalg af padel sko, padel tøj og padel udstyr og bliv klar til din næste træningssession.

Det runde bat

Dette bat er typisk brugt af nybegyndere og motionister. Det giver en god fornemmelse af lav vægt grundet det lave tyngdepunkt, mens det også sikrer lav balance og større kontrol med bolden. Batformen er især til spillere, der har brug for netop kontrol fremfor fart. Sweetspot er stort og ligger i midten af battet.

Find det her

Det diamantformede bat

Diamantformen er typisk til dygtige og øvede spillere, der ønsker høj fart på bekostning af kontrol. Battet giver dig en højere balance, hvilket netop sikrer dig mere fart, men mindre kontrol. Battet vil føles tungere at spille med på grund af det høje tyngdepunkt. Sweetspot sidder højt og er mindre end på de to andre batformer.

Find det her

Det dråbeformede bat

Dette bat er til den mere øvede spiller og er også det mest udbredte bat. Det er i store træk en blanding af det runde og diamantformede bat. Balancen er placeret i midten og det giver en god blanding af kontrol og fart, når bolden skal rammes. Sweetspot er over midten og lidt mindre end på det runde bat.

Find det her

Guide til padel

Kom i gang med at spille padel

 

Læs mere