Gå til forside
Guide til Padel

Kom godt i gang med at spille padel

Padel er kommet for at blive

Padel er en sportsgren, der hurtigst kan beskrives som en blanding af tennis og squash. Sporten er dog i den grad sin egen, og den har på rekordtid udviklet sig til at blive en utrolig populær sport i Danmark. I padel er ketsjeren, som faktisk hedder et bat, fra tennis og squash byttet ud med et padelbat, og banen, der minder om en tennisbane med et net i midten, er omgivet af både glas og trådhegn, der benyttes aktivt i spillet. Er du derimod interesseret i at købe dit eget padelbat, så bør du se nærmere på vores guide om padelbat, som helt sikkert guider dig i den rigtige retning.
 
Padel spilles som udgangspunkt som double – altså 2 mod 2. Der findes dog singlebaner, hvor du kan dyste 1 mod 1, hvis du synes, det er sjovest, eller hvis det ikke lige har været muligt at samle fire personer til en omgang padel.

Du lærer hurtigt, hvordan padel skal spilles, og det er let at komme i gang. Det kræver som udgangspunkt blot, at du booker en bane i dit lokale padelcenter, trækker i padeltøjet og har en kammerat eller tre, som er med på ideen. Du kan typisk låne både bolde og bat i padelcenteret, så i første omgang behøver du ikke at have særligt styr på udstyret for at komme i gang.

Hvem kan spille det?

Alle kan lære at spille padel, og det er en fantastisk sport for folk i alle aldre. Det er både sjovt, når dine færdigheder endnu ikke er på det højeste niveau, mens det selvfølgelig også er utrolig sjovt, når du for alvor har fået fat i, hvordan spillet skal spilles. Du kan hurtigt få sved på panden, når du skal styrte rundt efter bolden, der bliver sendt på kryds og tværs gennem banen, og hjernen bliver også udfordret, når du skal regne ud, hvordan boldens bane bliver, når den har ramt glasvæggen og fortsat er i spil.

Der går ikke lang tid, før du har forstået reglerne. Først og fremmest minder de meget om reglerne fra tennis, og hvis du ikke er bekendt med tennisreglerne i forvejen, skal du alligevel nok forstå padelreglerne i løbet af de først 30 minutters padel. Skal der være styr på udstyret? Så se nærmere på vores udvalg af padelsko fra Asics og NikeCourt, og find nogle der passer til netop dit behov.

 

Du behøver hverken være ung, gammel, øvet eller uøvet for at være med, og selvom det nok hjælper en smule på startniveauet, behøver du ikke have spillet tennis, squash, bordtennis eller badminton for at komme til at elske padel.

Det er en sport for alle, og den kan spilles året rundt. Der findes både indendørs- og udendørsbaner, men det er især indendørs, at sporten er tilgængelig, da padelcentre landet over er begyndt at blomstre frem med et hav af indendørsbaner. Skal du være klædt på til din kommende padel-session, så bør du finde den rette beklædning. Et par gode shorts, en t-shirt eller en tank-top er virkelig en god investering, så du kan bevæge dig frit uden at tænke på om tøjet sidder ubehageligt.
 

Vores padel brands

Hvad kræver det at komme i gang?

 

Som sagt kræver det ikke den helt store omgang udstyr, når du skal i gang med at spille padel. Du skal egentlig bare have sportstøj og sportssko, for du behøver ikke at have købt dit eget padelbat, da padelcentret, hvor du booker en bane, typisk kan låne dig både bat og bolde. Når du finder ud af, hvor fantastisk sjov en sportsgren, padel er, begynder du måske at have behov for at få bedre styr på udstyret.

En række store brands har padeludstyret klar til dig, og du kan finde en masse tøj, sko og udstyr hos SPORTMASTER. Du kan også finde dit helt eget padelbat i en af vores mange butikker eller på SPORTMASTER.dk, hvis du vil have dit helt eget, så du ikke behøver at låne et af padelcentret hver gang. Der findes bat til forskellige typer af spiller, og med tiden kan det være, at du har brug for et nyt bat i forhold til, hvordan du har udviklet dig som spiller rent niveaumæssigt. Der skelnes mellem bat-typer som dråbeformet, diamantformet og runde bat, og disse produceres af store internationale brands som Bullpadel, adidas, Babolat, Osaka og Dunlop - og ellers kan du se hele vores store udvalg af padelbat her.
 
Padelbanens underlag er kunstgræs, og på banen er der også fyldt med en masse fint sand. Derfor er det allermest optimalt, hvis du får fødderne i et par padelsko, der er skabt til omstændighederne. Et par padelsko giver et godt greb i netop den slags bane, men de giver også mulighed for at glide en smule, når spillet på banen giver behov for den egenskab. Tjek vores store udvalg af padelsko her, og tjek vores store udvalg af tøj, bat, bolde og sko til padel her.

Guide til padelbat

Hvilket bat skal du vælge?

 

Læs mere