Hav kontrollen med Garmin på håndleddet
Et smartwatch kan gøre din hverdag og din sport så meget nemmere og sjovere. Garmin har en række stilede ure, som du kan skaffe netop her hos SPORTMASTER. Med din nye tro følgesvend på håndleddet kan du få hjælp til en række af de udfordringer, som hverdagen og din træning kan byde på.
Nogle ure har så mange funktioner, at det kan virke som et overflødighedshorn af fede features, men i bund og grund er det egenskaber, der kan hjælpe dig på vej til en skønnere hverdag, løbetur, outdoor-aktivitet eller træningssession. Læs videre for at få et overblik over, hvad Garmins ure blandt andet kan gøre for dig.
Din perfekte løbemakker
De innovative ure fra Garmin kan være med til at give dig kontrollen over din løbetur. For sådan et smartwatch kan gøre din løbetræning endnu mere effektiv – og få motivationen til at toppe. Følg med i hvor hurtigt, langt og problemfrit dit løb har været, og top det hele med god musik i ørerne, mens du er ude på din yndlingsrute. Så kan du lige løbe lidt længere og lidt hurtigere.
Garmins løbeure har typisk indbygget GPS, så du nemt kan have styr på løberuten. Du kan både planlægge, hvilken rute du vil løbe, men du kan også nemt finde ud af, hvor langt og hurtigt du er løbet, så du ved, om du forbedrer dig og når dine mål.
Noget, der også er typisk Garmins ure, er deres håndledsbaserede pulsmåling. Med denne funktion får du hele tiden målt din puls – og uret kan advare dig, hvis pulsen er for høj eller lav, når du hviler dig. Det er selvfølgelig også med til at vise, hvordan du præsterer og forbedrer dig på din løbetur.
Nogle af løbeurene fra Garmin har indbygget musikfunktion, der gør det muligt at bruge en musiktjeneste som fx Spotify i dit ur. Så kan du lade telefonen blive derhjemme, når der skal løbes og høres musik. Du skal blot have et par bluetooth-høretelefoner, som kan forbindes til dit ur, og så kan du ellers bevæge løbemusklerne til beatet. God tur!
Tag dit ur med på outdoor-eventyr
Er der noget så lækkert, som at komme ud i det fri og mærke naturen og elementerne? Et outdoor-eventyr kan være fantastisk, og med det rette udstyr kan det blive endnu sjovere. Et smartwatch fra Garmin kan være den perfekte følgesvend til sådan en udflugt. For mange af Garmins ure har en række features, som kan hjælpe dig på din tur gennem ødemarken.
Med GPS på håndleddet kan du nemt holde øje med, om du er på rette vej, og med den geniale feature TracBack kan du følge samme rute hjem, som den tur du tog, da du var på vej ud i naturen. Så farer du i hvert fald ikke vildt, når du er på udflugt. Den feature finder du blandt andet i Garmins Instinct, der er et super robust smartwatch, som passer perfekt til outdoor-turene. Hvis GPS ikke altid er nok, når du bevæger dig ud i afsides og krævende omgivelser, kan urets satellitsystemer GLONASS og Galileo nemt spore hele din tur, og med kompas, barometer, trykhøjdemåler og en genial batterilevetid får du nogle funktioner, der nok skal være med til at gøre din tur fantastisk. Instincts skærm er endda ridsefri, så du ikke skal være bekymret for urets ve og vel, når du giver den ekstra meget gas. Derudover er uret vandtæt helt ned til 100 meter. Med sådan et stabilt, robust og holdbart Garmin-ur på håndleddet er du i den grad klar til at bevæge dig ud i ekstreme forhold.
En af hverdagens helte
De lækre ure fra Garmin har også en masse fede features, som gør din hverdag meget nemmere. Skridttælleren er en af de efterhånden gængse egenskaber, som mange smartwatches har, og det har Garmins selvfølgelig også. Så kan du følge med i, om du når 100, 1.000 eller 10.000 skridt i løbet af din dag. Men urene fra Garmin kan også have mange andre funktioner.
Med stressregistrering kan du se, om du har en afbalanceret eller stressende dag. Uret kan give dig påmindelser om at slappe af eller endda bede dig om at foretage korte vejrtrækningsøvelser. Uret kan også registrere netop, hvordan du trækker vejret, så det kan give dig en bedre forståelse for din vejrtrækning i løbet af både hverdag og sport. Funktionen Pulse Ox-sensor kan måle din iltmætning i blodet i løbet af dagen, og mens du sover. Det kan vise, hvor godt din krop absorberer ilt, og Body Battery-funktionen giver dig mulighed for at overvåge din energi, så du kan finde de bedste tidspunkter til aktivitet og hvile.
Garmins ure har også en søvnovervågnings-funktion. Den giver dig det store billede af, hvordan du sover – og giver en oversigt over din lette og dybe søvn.
Du kan også indstille dit ur til at give dig e-mail- og sms-notifikationer, når du parrer dit smartwatch med din kompatible smartphone. Derudover er en af de helt lækre funktioner, som mange af Garmins ure har, Garmin Pay. Det går i bund og grund ud på, at du kan lave betalinger med dit ur – og lade pung og kort blive derhjemme, når du skal købe ind.
Det er bare et udpluk af de funktioner, som Garmins ure kan tilbyde dig. Alt sammen kommer lige fra håndleddet.
Styr på træningen
Klar til at svede? Urene fra Garmin har en række funktioner, der kan gøre livet lettere for dig, der har en aktiv livsstil. Det kan både passe til hverdagsatleten og elitesportsudøveren.
Du kan typisk vælge mellem mange forskellige træningsformer, som urets forudindlæste træningsapps passer perfekt til. Så kan du nemt få uret til automatisk at logge og huske din træning og dine aktiviteter i løbet af både din træning og din hverdag. Det betyder, at du nemt kan have overblikket over styrketræning, fitness, løb, cykling, svømning og mange andre former for sport. Så kan du tracke din træning og komme til at skrue endnu højere op for niveauet. Du kan også parre dit Garmin-ur med online-træningsuniverset Garmin Connect.
Nogle af Garmins ure er geniale til styrketræningen. Fx kan Garmins Venu vise animationer af, hvordan du skal lave en række forskellige øvelser. Det bliver vist direkte på håndleddet! Og det er faktisk ikke bare styrketræning. Den viser også kardio-, yoga- og pilatesøvelser. Og hvis du ikke føler, uret kan vise rigeligt med øvelser, kan du downloade flere fra Garmin Connect-appen.
Med dit nye smartwatch fra Garmin på håndleddet får du en fantastisk makker til sport og hverdag. Tjek vores udvalg af ure, så du kan finde ud af, hvilket Garmin-ur, der skal være din nye partner. På de enkelte ure kan du selv tjekke, hvilke features de har, så du kan få fingrene i netop det ur, der passer til dine behov.