Bliv klar til forårets løbeture
Endelig forår! Solstrålerne og det friske vejr har overtaget, og det er ikke længere vinterens kulde og grå dage, der sætter dagsordenen. Det er tid til at komme ud på løberuterne, og du behøver ikke at blive lige så godt og grundigt pakket ind, som vinterkulden krævede af dig. Det her skal du tænke over, før du begiver dig ud på løberuterne, når foråret har ramt landet.
Klæd dig på til foråret
Foråret byder både på kolde og varme dage, når du skal ud for at løbe dine mange ture. Vejrforholdene bliver omskiftelige ligesom temperaturen, og derfor skal du være klar på at iklæde dig lidt af hvert i løbet af forårsmånederne. Som i vintermånederne kan 3-lagsprincippet også tages i brug nu, men det ene lag, der typisk sikrer varmen, skal udfases, når forårsvarmen endelig rammer for alvor.
1. Lag
Det første lag sidder tættest på din hud og er som et lag løbeundertøj. Det er skabt til at få sveden væk fra din krop og ud i næste lag. Første lag er typisk et let stykke tøj i polyester.
2. Lag
Det andet lag skal holde dig varm, men det sjældent så koldt, at du har brug for det. Men hvis varmen lader vente på sig, kan du bruge dette lag tøj til at isolere, så du kan holde varmen. Hvis temperaturen allerede er dejlig varm og der er vindstille, kan du også beslutte dig for, at det her skal fungere som det tredje lag.
3. Lag
Det tredje lag er til at beskytte mod vinden og den kulde, som en god blæst kan give dig. Det optimale til løbeturen er en tynd, vindtæt løbejakke eller en vest, der både kan give varme og åndbarhed. Foråret kan også byde på regn, og der kan en vandtæt løbejakke være løsningen.
Hvad angår benklæderne, er det op til den enkelte, om der skal løbes i et par løbetights eller om benene skal luftes i et par shorts.
Jo længere hen vi kommer i efterårsmånederne, des tættere kommer vi også på, at du kun har behov for det første lag, der bare skal sidde godt, være svedtransporterende og dejlig åndbart.
Træk i dine foretrukne løbesko
Når foråret rammer, skal du ikke længere være så bange for, at løbeskoene skal kunne være perfekte til det våde og glatte underlag, som vinteren så ofte byder på. Du skal faktisk bare trække i de løbesko, som du bedst kan lide. Det er de løbesko, der har den komfort, det bounce, den pasform, den åndbarhed og den løbestil, som lige præcis passer til dig og dit løb. Du kan også med rette have forskellige løbesko til den form for løbetur, du vil ud på, hvad enten det er turen på 3 eller 10 kilometer.
Et smartwatch er den perfekte løbemakker
Foråret inviterer selvfølgelig også til, at du skal nyde godt af dit Garmin-urs mange muligheder, når du skal afsted på løberuterne. Så kan du holde styr på dit løb, og med GPS på håndleddet bliver der rig mulighed for at komme på alle de lækre og lange ture i fx skoven. Et smartwatch fra Garmin giver dig uanede muligheder i forhold til at tracke din krops præstationer og udvikling, så det er bare med at komme i gang, hvis du er nysgerrig på, hvordan netop dit løb kan forbedres.
På med udstyret
Når forårssolen sender sine stråler din vej, er det i den grad også blevet kasketvejr. Du kommer til at blive rigtig glad for din kasket, hvis den også er skabt i svedtransporterende og åndbart materiale.
Du kan også have brug for et par tynde løbehandsker – især til de første kilometer af løbeturene i starten af foråret, hvor kulden stadigvæk kan presse kroppen lidt. Så kan du tage dem af, når du har løbet dig varm. Det samme gælder huer og halsedisser, der også kan bruges i de kolde stunder – de bliver nok for varme at have på, når forårssolen og varmen for alvor tager over.
Så skulle du gerne være klar til forårets løbeture. Vi er mange, der har glædet os til, at kulden begynder at fordufte, så solstrålerne kan tage over og sende os afsted. Nu er tiden endelig kommet. Vi ses på ruterne!