Gå til forside
Tekst Give me sport is christmas

Sæt sportsfavoritterne øverst på ønskelisten, så du er klar til at funkle på træningsbanen!

Hvad forstår du ved juletraditioner? Hvad ønsker du dig til jul? Dyrker du sport i julen? Vi har spurgt et par sportsglade børn og voksne om deres bud på en jul fyld med magi, hygge og bevægelse, og hvilke sportsfavoritter de sætter øverst på årets julegaveliste.

 

Mød Ashorina, Mary og Annette og lad dig inspirere til lækre julegaver, når de deler deres ønskelister fyldt med sportsfavoritter og samtidig indvier dig i moderne og klassiske juletraditioner.

Ashorina Askarya

Sportsgren: yoga, løb og boksning

Ashorina dyrker masser af forskellig sport efter, at hun har lagt fodboldstøvlerne på hylden. Løbetræning, yoga og boksning/high intensity træning. Masser af alsidig træning. Ashorina og hendes søstre har altid været glade for sport, ligesom der i familien er stor begejstring for fodbold. Men når det er jul er der fuld fokus på at hygge!

”Jul er en stor ting i vores hjem og har altid været det! Vi bruger masser af tid og kræfter på at skabe en dejlig jul, så det bliver mest til et par gåture mellem festlighederne.”

Ashorina er assyrer, en kristen minoritet fra Irak og for Ashorina og hendes familie har jul altid spillet en vigtig rolle.

”Da jeg var mindre fejrede vi jul den 25. december, hvor vi gik i kirke og så på besøg hos familien. Vi fik mad hvert sted, og endte altid hjemme hos os til middagen. Jo ældre jeg er blevet, jo mere har vi dog taget de danske traditioner til os, så vi nu også fejrer julen den 24. december. Vi holder fest i flere dage med familie og venner på besøg og kærester er kommet til også, så det er flere dages hygge og fest med masser af kristne traditioner og fokus på at skabe et rigtigt festmåltid. I år har vi simpelthen lejet et selskabslokale, så vi har plads til alle gæsterne.”

Top 3 på

Ønskesedlen

Julens største gaveønske: ”Det kunne være så rart med et lille hjemme set-up til træning søndag morgen. Uden at skulle ud og ned i fitness centret. En yogamåtte og træningselastikker ville være perfekte til at få træningen i gang.”

”Og så er der løbesko. Jeg elsker mine løbesko, men de er desværre ved at være så slidte, at de skal skiftes ud. Så et par lækre behagelige løbesko, måtte der også gerne ligge under juletræet i år!”

Yogamåtte

Træningselastikker

Løbesko

Min bedste juletradition:
Vi har altid pakkeleg – og så laver vi altid et kæmpestort dessertbord. Jeg laver en menu til julemiddagen den 25. december og så tager alle en ret med. Det er et stort arbejde at organisere, men der er noget virkelig dejligt ved at begejstre og forkæle hinanden med dejlig hjemmelavet mad.

Ashorina

Mary Jacolbe

Sportsgren: Dans, koreografi og undervisning

Som professionel danser har Mary et behov for altid at være i bevægelse og holde sin krop skarp og fit. Julen bliver derfor brugt til både hygge og træning – og nogle gange også arbejde. For Mary er det et must at røre sig og med reformer- og yoga-træning har hun fundet den perfekte træningskombination af styrke og flexibilitet, som hun som professionel danser har brug for.

”Jeg er altid i bevægelse – også i julen. Men som familie prioriterer vi også hyggen og den klassiske dejlige julemad og julefest den 24. december. Faktisk holder jeg juleaften flere dage i træk på grund af min store familie- og svigerfamilie! Det er super hyggeligt – og travlt!”

Top 3 på

Ønskesedlen

”Sko. Altid sko. Jeg er helt vild med Nike Air Max. De er behagelige og super fede, både til af slappe af i og til at træne i. Det er mærkelig nok som om, at man altid mangler sko!”

”Sweatsuits er jeg også ret vild med – både til træning og hverdag. Mørkebrun er en cool farve for tiden. Det står højt på min ønskeliste.”

Nike Sweatpants

Nike T-shirts

Nike Air Max

Min bedste juletradition:
Vi ser mange dejlige julefilm, det er et must for os. Og altid ”Home Alone 1 + 2”. En rigtig juleklassiker, som vi skal se omkring jul.

Mary

Annette Juma

Sportsgren: Atletik - længdespring

Annette og familien har et balanceret forhold til julen, som de primært dyrker i juledagene med masser af fokus på familiehygge. For Annette, hvor sæsonen starter i januar er det et godt tidspunkt at starte grundtræning; løb og styrke. Så juledagene bliver brugt på alternativ udendørstræning med masser af løb i park og skov.

”Udover hygge med familie, så bliver julen også brugt med mine klubkammerater, hvor vi mødes og laver ’julebænk’, altså en juleudgave af ben pres. Det kan være hårdt at komme ud og træne i helligdagene, så er det rart med lidt sjov og ballade med klubben”.

Top 3 på

Ønskesedlen

”Et par gode løbesko er essentielt for mig. Og jeg slider dem hurtigt. Mine løbesko skal sidde godt, holde foden på plads, tætte og stabile. Jeg kan godt lide at løbe på en lille pude, et foamy, blødt materiale som er behageligt at træde på”.
”En anden træningsfavorit er vesten, som er helt fantastisk fordi den holder overkroppen varm, mens man stadig har bevægelighed til armene. Det giver en masse frihed til kroppen, når man træner.”

”En lidt tyk baselayer-trøje er altid et hit – typisk noget jeg mangler, men ikke lige får købt til mig selv. Lækre basisting, som gør træningen lidt rarere”.

Løbesko

Løbevest

Baselayer

Min bedste juletradition:
Vi spiser altid æbleskiver den første søndag i advent. Det er en dejlig tradition, som vi prøver at holde ved lige. En god start på julen!

Annette