Gå til forside
Uddannelsen – designet til sportsfolk

Hvis du kender følelsen af at vinde. Glæden ved en sejr. Kampråbet med holdet i omklædningsrummet. Og de gode snakke og hyggen efter hård træning. Så er SPORTMASTERs elevuddannelse den helt rette for dig.


Når du vælger en elevuddannelse i SPORTMASTER, bliver du en del af Danmarks største sportsnetværk i Danmarks største detailkæde inden for sport. Du tager en professionel uddannelse til salgsassistent med speciale i sport og fritid i en hverdag med 100 % fokus på salg og sport.
 

Salgsassistent med speciale i sport og fritid

Elevuddannelsen varer to år, hvor størstedelen af din uddannelse foregår i den SPORTMASTER butik, hvor du har indgået en uddannelsesaftale.


I butikken bliver du trænet i salgsteknikker og i hvordan du betjener og vejleder kunder. Du får et indgående kendskab til de nyeste sportsprodukter. Du lærer om butiksindretning og om, hvordan du præsenterer varerne mest optimalt. Du lærer at bestille, modtage og registre varer. Og ikke mindst får du en forståelse for butikkens drift og økonomi.


Du får en oplæringsansvarlig. Det kan være butikschefen eller souschefen eller måske en tidligere elev, der kender alt til at være salgselev i SPORTMASTER. Den oplæringsansvarlige får du en tæt kontakt med og vedkommende har et ansvar for, at du får en god uddannelse i SPORTMASTER.

 

Skoleophold er med andre SPORTMASTER elever

Den teoretiske del af din uddannelse foregår på Business College Syd i Mommark.


I løbet af uddannelsen skal du på 4 skoleophold af 2 ugers varighed. På skolen lærer du om produkter, materialer og ikke mindst om salgsteori. Emner som butiksdrift, kundeservice, butikskoncepter, merchandising og markedsføring er ogåså emner du kommer igennem.


På skolen har vi vores egne SPORTMASTER-hold, hvor du er i klasse med andre elever fra SPORTMASTER, der er startet i kæden samtidigt med dig.  Du bliver både undervist af skolens undervisere og af andre ansatte fra SPORTMASTER. På skolen får du således både en god viden og undervisning, der støtter op om dit daglige arbejde i butikken - og samtidig får du en masse venner på tværs af butikkerne.


Helt grundlæggende giver vores uddannelse dig en viden om sport, varer, salg og kundeservice. Suppleret med viden om, hvordan du driver en moderne sportsbutik. Som afslutning på din uddannelse gennemfører du, inden for de sidste 6 måneder af uddannelsen, en fagprøve, der afsluttes med en mundtlig eksamen.


Som du måske kan fornemme, så er en uddannelse hos SPORTMASTER ikke noget du får, men derimod noget, du tager. Vi tror nemlig på, at succes er noget, du arbejder dig til. Til gengæld kan vi love dig en tempofyldt hverdag med 100 % fokus på salg og sport.
 

ANSØG NU   TILBAGE TIL ELEV-SIDEN