Gå til forside

11. APRIL, 2016

NY ZOOM VOMERO 11 - LUKSUS TIL LØBERNE.

Nike Zoom Vomero er efterhånden ved at være en klassiker i Nikes løbeunivers og er toppen af Nike neutral løbesko. Zoom Vomero 11 ligner en Vomero som de er flest, men går man dybere ned i skoen og kradser lidt i overfladen,er der kommet en række jsuteringer, som gør det til en mere komfortabel løbesko end tidligere udgaver.

At Vomero 11 er toppen blandt Nikes neutrale løbesko, fornemmer man hurtigt. Der er ikke sparet på noget på den teknologiske front. 

Mellemsålen, maskinrummet i løbeskoen, har en 2 komponent konstruktion med Zoom Air puder under hæl og forfod i en i forvejen veldæmpet sål. Mellemsålen består en Lunarlon skum, som går fra hæl til tå. Det giver lavere vægt, men responsiv og blød dæmpning. I bagfoden understøttes det af en ramme af Cushlon skum, som er mere fast materiale. Det sikrer en godt hold og bedre stabilitet, uden at gå ned på støddæmpning og løbeoplevelsen.

Du finder vores store udvalg af Nike løbesko lige her.

Ydersålen er også delt i to. Forrest er en Dura-DS gummi, som giver godt afsæt fra ethvert underlag, vådt som tørt, og samtidig dæmper godt. Bagest er der karbongummi, som med høj slidstyrke sikrer lang levetid, hvor slidet er størst. Ydersålerne har mange dybe flexriller både på tværs og på langs. De giver ekstra fleksibilitet i afsættet fra forfoden, mens de langsgående både støddæmper og guider løberen roligere igennem hele afviklingen.

Overdelen er lavet i Flymesh, som er ét stykke stof i en seamless kvalitet. Så undgår man syninger i overdelen og mindre risiko for generende sømme. Det også giver lav vægt og samtidig masser af ventilation ind i skoen, der hvor behovet er. En stiv hælkappe med ekstra tyk polstring giver støtte, men gør samtidig at skoen sidder tæt om hælen.

Pløsen, det er tungen under snørebåndet, er ekstra tyk, så skoen kan trækkes tæt til foden uden at snørebåndet presser ned i foden. Og for at give snøringen en ekstra dimension, er skoen forsynet med det nye Dynamic Flywire, som er en bredere og stærkere end tidligere. Det gør igen, at skoene kan spændes godt til uden, at det generer foden. Overdelen fuldendes med en ekstra tyk Ortholite indlægssål. 

Med Nike Zoom Vomero 11 er det lykkedes Nike at lave en luksussko i den neutrale kategori. Alle detaljer i Zoom Vomero 11 synes gennemtænkt til den mindste detalje, for at sikre løberen masser af behagelig støddæmpning med fuld kontrol og støtte. Og så gør det ikke noget, at prisen nu er justeret ned.

Invalid widget