Gå til forside

31. MARTS, 2016

ADIDAS SKÆRER HELT IND TIL BENET MED X15+ SL

Der har været fart på hos adidas i årets første tre måneder - og med lanceringen af X15+ SL "Skeleton" har tyskerne på ingen måde givet udtryk for, at have sluppet speederen. Læs mere om adidas' seneste fodboldstøvleinnovation lige her.

Der har i godt og vel en uges tid været optræk til, at adidas havde noget nyt i ærmet eftersom, at prominente navne som Luis Suarez og specielt Karim Benzema var hoppet i en hidtil uset version af X15-modellerne.

Og vi kan godt afsløre, at vi har glædet os til, at afsløre at modellen der var tale om var en helt speciel udgave af den velkendte X15-silo - nemlig i en Superlight-udgave. Navnet på adidas' nyeste innovation på fodboldstøvler er X15+ SL "Skeleton" og er, i forhold til farvevalg, ikke markant anderledes end de hvide modeller, som vi stiftede bekendtskab med for lidt over en uges tid siden

Rent teknologisk er forskellene dog mærkbare. Overdelen omkring X-Cage er blandt andet gjort markant tyndere - faktisk så tynd, at den er gennemsigtig. Alt "unødig" vægt er altså barberet væk - og kombineret med at X-Skin overdelen er rekonstrueret til en anderledes 3-lags konstruktion gør støvlen optimal for spillere som Luis Suarez, Karim Benzema og Gareth Bale.

Læs også: Ny farveopdatering til adidas' playmakere. Læs mere om Ace 16-støvlerne i "Shock Blue" lige her!

Spillere som alle forventes, at skulle spille i støvlen i weekendens kampe. Der er vist en kamp mellem Barcelona og Real Madrid hvor støvlen godt kunne få lidt opmærksomhed.....

X15-modellernes knopsystem, X-Claw, er anvendt i samme type, som på de normale modeller - men vi mente alligevel det var værd, at nævne når nu knopperne for første gang er lavet i et skinnende materiale, som giver støvlens look en helt ny dimension.

Sidst, men ikke mindst er den ikoniske Techfit-krave også blevet opdateret. 2.0-versionen, som man kunne fristes til at kalde den, er gjort langt mere komprimerende og behagelig - hvilket gør den samlede oplevelse af X15+ SL til noget helt specielt.

Som sagt får X15+ SL "Skeleton" debut i weekenden når bl.a Luis Suarez, Gareth Bale og Karim Benzema spiller i støvlerne til El Clasico. Hvem tror du løber med det længste strå i weekendens helt store fodboldhøjdepunkt?