Gå til forside

5. JANUAR, 2015

"EL NINO" ER VENDT HJEM - ET TILBAGEBLIK PÅ TORRES' KARRIERE

"El Nino", som Fernando Torres så populært kaldes, debuterede for Atletico Madrid tilbage i maj 2001. Han var, og er, et produkt af klubbens egen talentudvikling hvorfor, at der altid ses med spænding på en sådan type spiller - og han skulle hurtigt vinde fansenes hjerter. I 2001/02 sæsonen rykkede klubben op fra Segunda Division til La Primera og her tog det for alvor fart for den unge spanier - i øvrigt, som dedikeret Nike-spiller hvor den foretrukne model helt frem til Chelsea-tiden var Nikes nu pensionerede Total 90-silo.

Torres scorede garnede 13 gange i sin første La Liga-sæson og fulgte op i sæsonen efter med hele 19 kasser for klubben og samtidigt blev udnævnt, som anfører trods sin alder på kun 19 år. Et statement, som understregede hans betydning for klubben og, at der her var tale om en spiller af helt speciel karakter.

Atletico Madrid og Torres-fan? Find din nye Atletico Madrid-trøje her!

I sommeren 2007 havde "El Nino" allerede i en alder af kun 23 år opnået kultstatus i klubben og kunne allerede dengang betegnes, som en legende. Men da klubben i løbet af sommerens transfervindue offentliggjorde køb af både Luis Garcia og Diego Forlan lurede et salg i kulissen. Og ganske rigtigt skrev Torres kontrakt med engelske Liverpool i juli 2007, hvor han de efterfølgende sæsoner opnåede stor succes.

Torres var stadig på dette tidspunkt en profileret mand hos Nike og var frontfigur for Total 90-siloen i flere år frem - sammen med Wayne Rooney og Andres Iniesta b.la. Torres var på dette tidspunkt, måske, på toppen af sin karriere hvilket fik b.la Premier League-kollegaerne fra Chelsea FC til, at byde sig til. I slutningen af vintertransfervinduet i 2011 skiftede Torres den røde Liverpool-trøje ud med den blå Chelsea.

Er Chelsea dit favorithold? Se vores store udvalg af trøjer, træningstøj og merchandise her!

Et skifte der må siges, at være med blandet succes. Scorede sit første mål efter en periode på 14 kampe og han blev aldrig rigtig den samme Torres, som man havde kendt fra både Atletico Madrid og Liverpool. I starten af 2013, hvor Total90 så småt også blev udfaset da denne skulle erstattes af den revolutionerende Hypervenom-serie. Det betød samtidigt, at den tidligere så hypede Nike-profil skiftede swoosh'en ud med de tre klassiske Adidas-striber - nærmere betegnet med Adidas Predator LZ I, som nu var blevet "El Ninos" foretrukne støvlevalg - i øvrigt et støvlevalg han har holdt fast ved igennem både Predator LZ II, samt den nye Predator Instinct, som fik release i forbindelse med sommerens VM-slutrunde.

Den manglende succes i Chelsea, samt sommerens tilgang af den, i øvrigt tidligere Atletico-profil Diego Costa samt comebacket af legenden Didier Drogba betød en yderligere degradering af Torres i Chelseas angrebshierarki. Det betød, at den italienske storklub AC Milan bød sig til og fik Torres i stalden på en lejeaftale. Heller ikke her nåede Torres succes - hvorfor, at den naturlige og forventede udvikling i Torres' karriere måtte være, at vende tilbage hvor det hele startede.

D. 29. december blev det efter længere tids spekulation derfor offentliggjort, at den fortabte søn "El Nino" ville vende hjem hvor det hele startede. Han blev i forbindelse med Atletico Madrids hjemmekamp i weekenden præsenteret foran 45.000 hungrende tilskuere, som nok har ventet på denne dag i flere år.

Han skal nu slås med kroatiske Mario Mandzukic om pladsen i front - en mand som også har Torres' ellers så ikoniske nummer 9 på ryggen - et nummer han har båret i samtlige klubber han har været i. Han skal, for nu, spille i trøje nummer 19 - hvorfor at han altså ikke slipper 9-tallet fuldstændigt. Tror du, at vi får noget af den gamle Torres, at se når han nu er vendt tilbage i vante omgivelser?

Del din mening med os på Facebook, Instagram @vildmedfodbold - og nu også på Snapchat "vildmedfodbold".

Kundeservice

FAQFAQ
Support Call89 87 36 36
Mail Supportkundeservice@sportmaster.dk


Åbningstider i kundeservice

 

Mandag - fredag:

10:00 - 16:00

Mandag 5. juni:

Lukket

Lørdag - søndag: 

Lukket

 

Følg os

VILD MED SPORT

Sportmaster FacebookSportmaster Instagram

En del af Sport 2000

SPORTMASTER er stolte over at sponsorere:

Aalborg håndbold
dansk padel forbund logo