Gå til forside

22. DECEMBER, 2016

TOP 3 - ÅRETS VILDESTE LANCERINGER - IFØLGE OS...

Sjældent har et år budt på så mange vilde lanceringer - og hvor har det været svært, at vælge! Ikke desto mindre har vi kogt det ned til en TOP 3 over de støvler vi synes har været blandt de mest iøjnefaldende for 2016 - både ift. innovation og historier. Vores TOP 3 over de fedeste støvlelanceringer i 2016 er klar!

2016 har været et vildt år set med en fodboldnørds øjne - specielt når det kommer til udstyr og lanceringer hvor unikke historier og innovationer har stået i kø. Derfor har det også været en ualmindeligt svært opgave, at vælge tre ud som de mest opsigtsvækkende. Ikke desto mindre er vi kommet frem til tre kandidater, som vi føler er dem man vil bl.a. vil huske 2016 for når man om et par år kigger tilbage.

En kombination af innovation, design og hyldest til historien er nok de overskrifter vi kan putte på vores TOP 3, som udelukkende er et udtryk for vores egen mening om de støvler vi bedst vil kunne huske fra 2016. Se listen nedenfor...

3. Nike Mercurial Superfly V x EA SPORTS

Op til EM-slutrunden i sommer lancerede Nike, som en del af Spark Brilliance Pack, Mercurial Superfly V som med det samme manifesterede sig som en af de mest populære støvler på markedet. I september måned bragte man imidlertid en af de mest limiterede historier i spil, da man lancerede en EA Sports-udgave af Superfly'en. Kun 1500 par var i spil på verdensplan og herskede nærmest sneakeragtige tilstande, da den blev lanceret hos de respektive forhandlere.

Mercurial-fan? Shop hele vores udvalg af Mercurial fodboldstøvler fra Nike online her med GRATISiD!

Modellen var selvfølgelig ikke en der blev supporteret af de respektive topspillere der normalt er, at finde i Mercurial-modellen fra Nike. Men den fik alligevel lov, at betræde græsset på Old Trafford en enkelt gang da Anthony Martial i Europa League-kampen hjemme mod Zorya havde støvlerne på og gav støvlerne et velfortjent shine! Med andre ord - Mercurial x EA SPORTS var en selvfølgelig i vores TOP 3 over årets vildeste lanceringer...

2. adidas ACE 16+ PureControl

Fra en toplimiteret historie fra Nike til en helt anden sag fra adidas. For i starten af 2016 kan vi vist rolig konstatere at adidas revolutionerede fodboldstøvleverdenen, da man præsenterede sin første snørreløse fodboldstøvle i historien. "No laces, no problem" var overskriften på adidas' mest innovative støvle til dato, som blev lanceret på fødderne af spillere som Ivan Rakitic´og Mesut Özil - nemlig adidas ACE 16+ PureControl.

Er ACE din foretrukne støvle fra adidas? Se hele udvalget af ACE fodboldstøvler fra adidas online her!

Sidenhen er der lanceret en lang række af farveopdateringer på PureControl'en hvor farver, som Speed of Light- og Stellar Pack-udgaverne står virkelig klart i hukommelsen. Vi må dog indrømme, at der dog er en forkærlighed til lanceringsfarven og mest af alt den revolutionerende innovative tankegang bag støvlen som får os til, at vælge lige netop denne fremfor de andre... Og vi kan vist allerede nu godt sige, at der også kommer til at ske ting og sager i '17 som, måske, kommer til at overgå '16. Stay tuned  - for du vil ikke fortryde det.

Men hvilken støvle indtager 1. pladsen på vores TOP 3? Se vores bud på årets lancering nedenfor...

1. Nike "What The Mercurial"

Vi må ligge os fladt ned for denne her! Vi omtalte tidligere i denne artikel lanceringen af den, i sommers, nye Mercurial Superfly V som så dagens lys op til EM-slutrunden i Frankrig. Og lige netop i forlængelse af dette valgte Nike, at hylde deres mest ikoniske silo med en støvle der, i vores øjne, sprængte skalaen for hvor fed en fodboldstøvle kan laves.

Bevares, der er ikke tale om den mest elegante støvle rent designwise - og der er absolut set støvler med mere strømlinede designs i tidens løb. MEN - sjældent har en støvle rummet så meget historie som denne. Nike tildelte nemlig et "panel" på støvlen til en lang række af de mest historiske Mercurial-modeller, som siden introduktionen på fødderne af brasilianske Ronaldo tilbage i '98 har gjort Mercurial-modellerne til en sand legende blandt fodboldstøvlenørder. Og lige netop derfor er Nikes "What the Mercurial", i vores øjne, årets vildeste lancering!

Sagt er sagt. Året 2016 har været for vildt - men mon ikke 2017 har endnu vildere ting, at byde på? Vores TOP 3 er selvfølgelig et udtryk for vores helt egen holdning til hvad vi synes har været de fedeste lanceringer i år. Men vi vil ligeså gerne høre om du har en anden holdning end os og hvilke du mener burde have fundet vej til vores TOP 3 i stedet. Lad os høre din mening på Facebook, Instagram og Snapchat hvor du finder os på @vildmedfodbold.