Gå til forside

23. DECEMBER, 2016

TOP 3 - ÅRETS SJOVESTE FODBOLDSPILLERE PÅ INSTAGRAM

Instagram fylder enormt meget i dagens fodboldverden hvor vi i højere og højere grad bliver involveret i selv de største stjerners dagligdag og kommer med bag facaden. Nogen mere end andre - og, ifølge os, har tre spillere skilt sig alvorligt ud i 2016.. Nysgerrig? Så læs mere her...

3. JESSE LINGARD - Manchester United

Første mand i TOP 3 finder vi i den røde del af Manchester hvor Jesse Lingard har haft et glimrende år - både på banen og på Instagram. For fodboldfans vil man med sikkerhed huske året 2016 for "dab'et" som, måske, har været et af de mest anvendte elementer i jubelscener og personlige "handshakes" igennem 2016. En af de første der virkelig luftede dab'et var nemlig Hr. Lingard - og det er kun blevet vildere efter han fik ny legekammerat i Manchester United i skikkelse af Paul Pogba.

En mand der, mildt sagt, heller ikke er bleg for at lave lidt lir i gaden! Og det har absolut kun gjort Jesse Lingards posts vildere - og manden har også i 2016 rundet 1 million følgere på mediet. Alt dette summeret op er han selvfølgelig en del af vores TOP 3 over årets sjoveste fodboldspillere at følge på Instagram.

2. DANI ALVES - JUVENTUS

Den brasilianske "enfant terrible" har og vil altid være en speciel og kontroversiel skikkelse - men ikke desto mindre vanvittigt sjov, at følge på de sociale medier! Som med alle brasilianske spillere er musikken et stort aktiv for Dani Alves - og det fik vi allerede i Barcelona-tiden en hel del prøver på. Ikke desto mindre er det som om, at det har taget en smule til siden skiftet til Juventus - og det er vi selvfølgelig kæmpe tilhængere af!

Den offensivt indstillede back er absolut ikke bleg for, at poste videoer af ham selv med en guitar i fremragende sammenspil med en højrøstet og brasiliansk klingende røst. Man kan diskutere om det altid lyder lige godt... Men det er altid en fornøjelse når man får en notifikation om, at Dani Alves har postet noget - så er der garanti for underholdning og derfor er han selvfølgelig også en del af vores TOP 3. Vores førsteplads går ligeså til en Juventus-spiller... Og vi behøver nok ikke sige mere end "I LOVE THIS GAME" før, at du kan regne ud hvem der er tale om...

1. PATRICE EVRA - JUVENTUS

"I LOVE THIS GAME". Et mantra der er altoverskyggende på Patrice Evras Instagram-profil og sociale medier generelt. Den franske back fra Juventus har gennem hele året underholdt gevaldigt med alverdens slags posts. Om det har været i en "Carpool Karaoke"-udgave af Bob Marleys "Don't Worry, Be Happy", en video hvor Evra er blevet malet i ansigtet som en tiger, en video dansende rundt klædt ud som en panda eller i en morgenkåbe med hans egen trøje i hænderne featuring Paul Pogba til tonerne af "Let's Get It On" - så har Evra fået os til, at skraldgrine i løbet af 2016.

Og hvor vi dog håber, at det fortsættet så hans 1,4 millioner følgere fortsat får noget at grine af på Instagram. Ergo er der absolut ingen tvivl om, at Patrice Evra skulle være at finde på vores 1. plads over sjoveste spillere, at følge på Instagram for 2016.

Ovenstående liste er selvfølgelig subjektiv og repræsenterer 100% vores egne holdninger til hvem der har været de sjoveste, at følge i 2016. Derfor vil vi super gerne høre fra dig om du er enig med os eller om du har nogle endnu bedre bud på hvem der har været sjove, at følge på Instagram i 2016. Du finder os på @vildmedfodbold på både Instagram og Snapchat, hvor vi glæder os til at høre dine bud.