Gå til forside

14. NOVEMBER, 2018

Maya Lützhøft tester Samsung Galaxy watch

Enkelt, smukt og meget brugervenligt. Sådan beskriver Maya Lützhøft Samsung Galaxy watch i rose gold, der netop er landet på vores webshop og i udvalgte butikker. Vi bad Maya Lützhøft, der til dagligt arbejder som personlig træner og kostvejleder om at teste det nye smukke og meget feminine Samsung Galaxy watch, i en hverdag med styrketræning og mange daglige aktiviteter.

 

Kort om Maya Lützhøft

Udover at være personlig træner og kostvejleder driver Maya Lützhøft bloggen Mayadroem.dk, hvor hun inspirerer og motiverer til et sundere liv ved at dele træningsprogrammer - og opskrifter på sund og nem mad. Maya er fortaler for, at vi skal have en realistisk tilgang til sundhed og at træning skal være sjovt. Hun elsker selv at styrketræne og udfordre sig selv, men holder også af lange gåture i skoven.

Står du og mangler et lækkert sportsur? Se hele vores udvalg af Samsung sportsure og pulsure her

Hvordan har du brugt uret?

Jeg har primært brugt uret til træning & fitness f.eks. styrketræning og konditionstræning. Jeg bruger pulsen som et måleredskab i forhold til, hvor presset jeg er under træningen. Her kan jeg godt lide, at motiverer mig selv til at presse den endnu højere op. Det virker især motiverende for mig, at jeg kan se, hvor mange kalorier jeg har forbrændt under en træning.

Har uret været en god træningsmakker?

Uret har virkelig været en god motivation, både under min træning, men også til at få mere bevægelse ind i min hverdag generelt. I hverdagen minder uret mig om, hvis jeg har været inaktiv for længe, og kommer med små meldinger om, at jeg bør bevæge kroppen. Når jeg efterfølgende har rejst mig, har uret registreret det og kvitterer med et ”Godt Gået”. Det samme har været gældende, hvis jeg har været ude at gå en tur, så skriver uret også efterfølgende ”Det var en god gåtur”. Det er ret fedt, at få de her daglige klap på skulderen. Derudover registrer uret også, hvor meget jeg bevæger mig i løbet af en dag, og sætter mål for hvor mange minutter jeg skal bevæge mig. Når jeg har nået mine mål for antal skridt og aktive minutter har jeg fået besked herom. For mig er mål ekstremt motiverende, så det har virkeligt fungeret godt.

Hvad synes du generelt om uret?

Uret er klart det smukkeste træningsur jeg har set. Før havde jeg et sort ur, som godt kunne se ret maskulint ud. Samsung Galaxy i rose gold er så feminint i udtrykket, at det passer til alt det tøj jeg også går i til hverdag. Jeg elsker, at uret tæller mine skridt i løbet af dagen, og på den måde kan jeg udfordrer mig selv til at bevæge mig mere og mere. Når man har gået i 10 minutter så starter uret også selv, således at gåturen tæller med i den samlede tid man er aktiv i løbet af dagen. Jeg har haft uret på uanset, hvad jeg har lavet. Jeg tager det på når jeg står op, og har det på uanset om jeg træner, går ture, eller cykler en tur. Jeg tager ikke engang uret af når jeg går i bad, for det er nemlig vandtæt. Ofte beholder jeg også uret på om natten, så uret kan tracke min søvn. Det er ret spændende at følge med i, hvor godt og hvor meget man sover om natten. Derudover kan man også på den måle få den mest præcise måling af sin hvilepuls, som er et udtryk for, hvor god kondition man er. Jeg målte min hvilepuls til 44, så det var jeg faktisk positivt overrasket over. ¬¬

Er uret nemt at bruge?

Uret er super simpelt at finde ud af. Det har kun 2 knapper, som man bruger til at tænde og slukke – og en start/enter knap – og en tilbage knap. Derudover kan urskiven dreje rundt, så man nemt kan skifte mellem urets forskellige vinduer. På første side har jeg selve uret, men også dato – og skridt. På side nr. 2 har jeg valgt at have et billede med 6 apps f.eks. tidtagning og find min telefon. På side 3 har jeg så den træningsfunktion som jeg bruger hyppigst, hvilket betyder at jeg kan starte min træning på 2 klik. På side 4 har jeg en samlet oversigt over skridt, kalorier forbrændt i dag, etager gået op, og puls – når jeg så trykker ind på de forskellige kan jeg se yderligere statistik, fx skridt for hele ugen. På side 5 har jeg en sådan en funktion til at måle og sænke stress – for det bedste vi kan gøre når vi føler os pressede er at trække vejret dybt og langsomt, uret hjælper mig så til at tage en dyb indåndning og langsomt udåndning. På side 6 har jeg min søvn statistik. Der er touch på selve skærmen, hvilket er super smart så man nemt kan trykke ind i de forskellige programmer.

Har du brugt apps i kombination med uret?

Jeg har brugt SPOTIFY. Det er vildt smart, at man kan hente sine offline playlister ned på uret, så det ikke har været nødvendigt, at jeg har haft min mobil med ind at træne. Men ellers har jeg ikke haft behov for at bruge apps, da jeg synes, at uret kan ret meget i sig selv.

MAYAs top 10 over det bedste ved uret

1. At uret er så flot og feminint, uden at det går på kompromis med funktionaliteten! 

2. Stor skærm

3. At lyset skærmen selv tænder når man bøjer armen op for at se hvad klokken er

4. At jeg kan personliggøre uret ved f.eks. at downloade nye baggrunde til uret eller skifte remmen.

5. Skridttælling

6. Præcis pulsmåling

7. At uret ”hepper” og motiverer

8. At jeg kan se mine messenger , sms’er og instagram beskeder på uret.

9. At jeg kan afspille musik via uret, så jeg ikke skal have min telefon med ind til træningen

10. At uret kan registrere min søvn 

Med et Samsung Galaxy watch kan du både tracke din træning og holde styr på dine daglige sundhedsrutiner. Brug uret til at få mere bevægelse ind i hverdagen og til at udfordre dig selv under træningen. Læs mere om Samsung Galaxy watch her!