Gå til forside

21. JUNI, 2016

Sammenligning af kaos. X15.1 vs X16.1

For godt og vel en måned siden introducerede adidas afløseren til X15.1. Men hvad er de reelle forskelle på 15- og 16-udgaven af adidas' kaosstøvle? Vi giver dig et nærmere indblik i kaosstøvlerne fra adidas lige nedenfor.

Vi husker det stadig, som var det i går, da adidas revolutionerede støvleverdenen og introducerede X og ACE - og samtidigt sagde farvel til ikoniske siloer, som F50 og Predator. Med knap og nap et års levetid blev det i slutningen af maj måned tid til en opdatering på X15-støvlerne. En opdatering, som vi stadigvæk ikke kan skjule vores begejstring for!

Set vores anmeldelse af X16.1 #MercuryPack fra Telia Parken? Besøg vores YouTube-kanal her og se hele anmeldelsen.

Først og fremmest er det omkring hele overdelens konstruktion, at de største innovative tiltag er sket på X16.1 støvlerne. Sammenlignet med X15.1 har man fjernet hele X-Cage-konstruktionen og gjort overdelen til en helstøbt en af slagsen - uden løstsiddende pløs. Den helstøbte overdel med den indkorperede Techfit-konstruktion og fastintegrerede pløs gør derfor støvlen til en langt mere komfortabel en af slagsen - samtidigt med, at man på ingen måde har slækket på støvlens speedegenskaber.

NSG (Non Stop Grip) teknologien er nemlig også bibeholdt hvorfor, at du ligesom på 15.1 har optimale forudsætninger for en god præstation hvad enten du har til mål, at skabe kaos for dine modstandere i enten vådt eller tørt vejr.

Som nævnt ovenfor har man bestemt ikke slækket på støvlens speedegenskaber ved introduktionen af X16.1. Nærmere tværtimod har man forbedret disse markant hvilket i allerhøjeste grad eksemplificeres ved den "genopfundne" SprintFrame-teknologi som har været så stærkt savnet siden afskeden med disse på F50 AdiZero.

Omkring knopsystemet er der også sket markante ændringer omend at det stadig, som en unik feature, er anvendeligt på både almindeligt græs og kunstgræs. X-Claw-knopsystemet, som var at finde på X15.1, bestående af ti triangulære knopper samt en form for "second layer" af knopper til yderligere støtte, er nemlig erstattet af et knopsystem med 11 knopper i forskellige konstruktioner.

Et knopsystem der i lidt højere grad end med X-Claw taler for øget fokus på acceleration samt mulighed for endnu skarpere vendinger end hvad tilfældet tidligere har været. Og altså også her en klar, klar forbedring i den direkte sammenligning mellem 15.1 og 16.1.

Har du fået testet de nye X16.1 eller Purechaos endnu? Og hvad synes du i så fald om dem? Du kan selvfølgelig følge os på både Facebook, Instagram og Snapchat hvor du finder os på @vildmedfodbold. Og hvor vi selvfølgelig mere end gerne høre din mening omkring støvlerne.