Gå til forside

1. MARTS, 2017

VARIÉR DIT LØB MED TRAILLØB

Trail løb er de seneste år blevet ekstremt populært - og med god grund. Det er nemlig ikke alene sjovt at løbe i terræn, det bløde og ujævne underlag styrker også dine anker og led.

Trailløb kan virke som en svær størrelse, hvis man aldrig har prøvet det, for hvordan kommer man i gang, kan alle være med, og hvad med sko - kan man bare bruge sine almindelige løbesko?

Det har vi snakket med Malene, Cathrine og Line fra OCR Runners om. De løber selv 5-25 km hver dag, og en stor del af de kilometer er trailløb. De træner nemlig op til OCR, som er forhindringsløb på en bane, typisk i svært terræn, fyldt med forskellige og udfordrende forhindringer, og her skal de både være hurtige, smidige og stærke.

Se vores udvalg af Rebook sko lige her!

”Alle kan løbe i terræn!” lyder det prompte fra pigerne, da vi spørger ind til det. ”Det er bare at kaste sig ud i det, det bliver hurtigt lynvanedannende, og jeg vil jeg vove at påstå, det er den "sundeste" form for løb, da man løber på blødt underlag, der ikke giver hårde stød. Man får tilmed styrket ankler og fodled i terræn, der er ujævnt.” supplerer Malene.

Faktisk kræver det heller ikke en hel masse at komme i gang med trailløb. Du kan nemlig sagtens bruge det løbetøj du allerede har, men dine almindelige løbesko må blive hjemme:

”Det er vigtigt at have den helt rigtige sko, når man løber i terræn, for man skal kunne løbe på alt slags underlag. Tit og ofte vil der være mudder og regn, der kan gøre underlaget glat eller jorden blød, og her er det super vigtigt, at man kan stå fast og ikke bekymre sig om at glide eller fald – eller i værste fald blive skadet. Løber du i vand eller sand, som vi ofte kommer ud for til OCR løb, bliver almindelige løbesko ofte tunge, fordi de ikke kan komme af med vandet på samme måde som en trailsko. En løbesko bliver også glat af vand, så du ikke står ordentlig fast, og det duer ikke i terræn, og når du skal forcerer forhindringer. Her skal du have en trailsko med en god grip sål, så du står fast.” fortæller pigerne.

 

Tjek vores udvalg af Reebok lige her!

Med pigernes store viden indenfor trailløb bad vi dem teste den nye Reebok All Terrain Super 3.0. Det er nemlig en sko specielt udviklet til det ujævne, glatte og våde underlag, som man ofte møder i fx skoven.

”Den nye All Terrain Super 3.0 er en rigtig god trailsko med mange nye og forberede features. Grippen i sålen, hvilket er noget af det allervigtigst, er god og sørger virkelig for, at man ikke skrider i svært terræn. For nylig prøvede jeg dem i sneen, for som OCR/trailløber skal man kunne løbe i alt slags underlag - her overraskede de positivt, og jeg kunne sagtens sikkert løbe op, ned i sving og med tempo i skoen!” forklarer Malene.

”3.0'eren er også blevet forstærket i hele overdelen, og drænet er stadig lige godt! Den har H2O-dræn i siderne som gør, at vandet hurtigt løber fra, og det et er et kæmpe plus. Det fede ved Reebok All Terrain Super er også, at man har så god kontakt med jorden. Sålen er så tynd, at man kan mærke hvilket underlag, man har med at gøre, men uden at det går op igennem sålen og gør ondt.” supplerer Cathrine.

Vil du i gang med trailløb, anbefaler OCR Runners, at du laver en løbeaftale med en ven. Det giver et kæmpe boost at gøre det sammen med andre, og det øger motivationen. Specielt på dage hvor vejret er lidt gråt og koldt - så er man bundet til en fast aftale. Start med få kilometer, hvis du ikke er vant til at løbe og herefter øge uge for uge, så kroppen kan følge med.