Gå til forside

11. JULI, 2016

PUMA UDVIDER STØVLESORTIMENTET. VELKOMMEN TIL EVOTOUCH

I et godt stykke tid har man, som fan af Puma støvler, skulle forholde sig til om man enten var typen der hørte til evoPOWER eller evoSPEED. To vidt forskellige modeller hvorfor, at mange kan have manglet et alternativ. Det har man i dag fået ved introduktionen af evoTOUCH - en støvle der ikke bare er et alternativ. Den er faktisk klart deres bedste silo til dato! Hvorfor kan du læse mere om nedenfor..

Man har sjældent mulighed for, at ønske sig en bedre start på ugen end når de største brands lancerer nyt gear. Og med introduktionen af Pumas evoTOUCH får vi lige netop dette - en støvle der i allerhøjeste grad er den mest innovative af slagsen fra Puma i nyere tid.

Ny konstruktion, nyt knopsystem, ny overflade - og selvfølgelig en ny silhuet. Dét er overskrifterne ved evoTOUCH, som blandt andet kommer til at sidde på fødderne af Cesc Fabrégas som derfor skifter sine evoPOWER ud med den seneste innovation fra Puma.

Det første der springer en i øjnene når man sidder med de nye evoTOUCH i hænderne er den nye konstruktion og silhuet hvor man har indkorpereret en evoKNIT Sock for, at skabe et bedre lockdown fit omkring anklen - og gøre helhedsfornemmelsen af støvlen endnu bedre. Du tænker måske, at det er en sang du allerede har hørt tidligere fra andre brands. Vi er tilbøjelige til, at give dig ret - men ikke desto mindre har evoTOUCH virkelig sin berettigelse når vi snakker om fodboldstøvler med sok.

Overdelen er konstrueret i en ultratynd K-Touch Leather overdel, som virkelig sætter nye standarder for læderstøvler. Og uagtet at der er tale om en læderstøvle mener vi helt klart, at støvlen stadig repræsenterer noget let og strømlinet hvorfor, at evoTOUCH falder perfekt ind i udvalget mellem evoSPEED og evoPOWER. Samtidigt med, at støvlen er overraskende let, taget det anvendte materiale i betragtning, er touchet i allerhøjeste grad intakt samtidigt med, at komforten på ingen måde lider last.

På evoTOUCH har Puma ligeså valgt, at opbygge en ny form for knopsystem - udelukkende bestående af koniske knopper. Det skriger til himlen, at støvlen derfor henvender sig til spilleren med det afgørende touch, som med skarpe vendinger og afgørende pasninger kan styre slagets gang, som man vil. Kombinationen af komfort og speed understreges yderligere af, at man har implementeret en SpeedTrack Spine på ydersålen - med klar inspiration fra letvægtsmodellen evoSPEED, som stadig er den letteste masseproducerede fodboldstøvle på markedet.

Ovenstående var en gennemgang af de nyeste innovative tiltag fra Puma, som har fundet vej til evoTOUCH. Vi kan igen kun understrege, at støvlen har sin absolutte berettigelse på markedet og passer perfekt ind i Pumas sortiment. Men hvad mener du om designet? Og er det noget du har fået mod på, at teste? Lad os høre din mening på Facebook, Instagram eller Snapchat hvor du finder os på 'vildmedfodbold'.