Gå til forside

13. JANUAR, 2017

PUMA SPILLER MED MUSKLERNE OG INTRODUCERER EVOPOWER VIGOR 1

Kan ikke stoppe - vil ikke stoppe. Puma har lanceret deres skarpeste og mest kraftfulde evoPOWER til dato - nærmere betegnet som evoPOWER Vigor 1. Og vi mener det faktisk når vi siger det... Læs mere nedenfor hvorfor vi mener som vi gør!

Puma er startet 2017 godt. Rigtig godt! Allerede d. 16. december 2016 tog den tyske sportsgigant forskud på 2017's glæder med lanceringen af en ny iøjnefaldende farveopdatering af speedsiloen evoSPEED. Ikke desto mindre overskygges denne absolut af Pumas seneste udvikling hvor evoPOWER-støvlerne, i Vigor 1-udgaven, tages til et hidtil uset niveau for Pumas "power støvler".

Uagtet at evoPOWER støvlerne altid har været garant for power og præcision har den, i vores øjne, også haft sine udfordringer. Det være sig både i forhold til look, men ligeså omkring pasformen hvor støvlen, måske, har været knap så strømlinet og tætsiddende, som man godt kunne have forventninger om var tilfældet. Når det er sagt så er overskrifterne i forhold til teknologier stadig de samme som vi tidligere har lært at kende i og omkring evoPOWER.

Den velkendte AdapLite-overdel er gjort endnu blødere samt fleksibel og det er i allerhøjeste grad her vi ser de største forbedringer på evoPOWER Vigor 1. AdapLite-overdelen akkompagneres ganske fint af de ret så karakteristiske 3D-belagte AccuFoam-puder, som primært kommer til udtryk på og omkring støvlens vrist der har til formål, at øge støvlens præcision.

evoPOWER Vigor 1 og resten af evoPOWER-kollektionen lander online ultimo januar. Shop hele udvalget med GRATISiD her!

Og apropos støvlens vrist, og overdel i al almindelighed, så ser det ud til at Puma virkelig har haft lyttet til de spillere der har haft brug for en støvle med øget komfort og bevægelighed uden at gå på kompromis med power og præcision. Den "løse" pløs som vi har kendt forgængerne for er nemlig væk hvorfor, at der i højere grad er tale om en fastimplementeret pløs som VIRKELIG er en forbedring der vil noget. Men du spørger måske dig selv hvad det reelt betyder?

For at gøre en lang fortælling kort så får du, kort og godt, en langt mere komfortabel støvle hvor der virkelig er skruet op for barfodsfornemmelsen - primært grunden den nye overdelskonstruktion, som i øvrigt ligeså er beklædt med GripTex der giver dig et fantastisk touch på bolden uanset om det er vådt eller tørt i vejret.

Hvor der på støvlens øvre parti er ændret meget radikalt på konsturktion er der imidlertid ikke ændret på støvlens DuoFlex-knopsystem, som stadig består af et godt mix af koniske g bladede knopper - selvfølgelig henvendt og konstrueret til spilleren der har brug for et godt greb i banen som samtidig, ved hjælp af de koniske knopper, kan foretage vendinger forholdsvist gnidningsfrit.

evoPOWER Vigor 1 er, på trods af de radikale ændringer, der har gjort støvlen mere strømlinet og skarpere end tidligere, stadig i kategorien af forholdsvist bredde fodboldstøvler. Hvis du derfor har smalle fødder vil det, i vores øjne, ikke nødvendigvis være en støvle for dig hvorfor du så i stedet, måske, skulle teste en evoSPEED fra samme brand. Men hey, hvis du har bredde fødder og søger en komfortabel, bevægelig støvle med masser af præcisionsegenskaber og power - så er evoPOWER Vigor 1 vores klare anbefaling. Og det mener vi!

Topmodellen evoPOWER Vigor 1 lander sammen den resterende kollektion, der indeholder en masse billigere prispunkter og knopsystemer, ultimo januar på SPORTMASTER.dk. Her får du selvfølgelig mulighed for, at shoppe støvlerne med GRATIS navn, nummer og flag - og som noget helt nyt lancerer vi også emojis på fodboldstøvler i starten af februar. Og ja, selvfølgelig ganske gratis. Lyder evoPOWER Vigor 1 som en støvle for dig? Lad os høre din mening på vores sociale platforme hvor du finder os på både FacebookInstagram og Snapchat @ vildmedfodbold.