Gå til forside

25. FEBRUAR, 2016

SIGNER ADIDAS POGBA?

Spekulationerne har været mange - og ikke mindst lange. Men langt om længe ser det ud til, at Paul Pogba har valgt officiel støvlepartner, da adidas efter sigende betaler svimlende 300 millioner for en 10-årig periode. Se mere til hans mange ikoniske støvler, gennem de sidste par år, nedenfor.

Den flamboyante frankmand har været en sand bootspotters drøm, da Juventus-spilleren igennem en lang periode har fået specialproduceret sine støvler. Noget der har været ham muligt eftersom, at der ikke har været en officiel støvlesponsor på plads - og som derfor har kunnet gøre, at vi har set nogle vanvittigt specielle støvler igennem de senere år.

Da Pogba tilbage i 2012 forlod Manchester United for, at tage til Juventus var det primært iført Nikes gamle CTR360-serie, at den elegante midtbanespiller for alvor slog igennem for "Den Gamle Dame".

Det førte ham imidlertid også forbi Predator-serien fra adidas, som netop var modellen han var, at finde i den sidste tid hos de røde fra Manchester - og som han faktisk var at finde i over en længere periode inden, at han tilsyneladende forelskede sig i Magista-serien fra Nike.

Herfra tog det nemlig fart med diverse customized colourways hvor specielt Magista'erne i helt guld, samt tricolore-udgaven fra efteråret 2015 er blandt dem der står klarest i erindringen.

Det satte dog tydeligt gang i andedammen, da adidas tilbage i slutningen af november teasede for hvad der skulle vise sig, at blive adidas Ace 16+ Purecontrol. Pogba var nemlig ganske hurtig til, at få fat i et par helt blackoutede "Laceless" hvorfor, at det hurtigt satte gang i spekulationerne om, at franskmanden kunne være ny officiel adidas-mand.

Og spekulationerne ser nu ud til at være blevet en realitet, hvilket vil gøre ham til en af de bedst betalte spillere i adidas-folden overhovedet - et statement der blev underbygget af, at han nu er hoppet i den officielle launchfarve af Ace 16+ Purecontrol, som må siges at være et stempel af, at han snart for alvor er en del af brandet med de tre striber.

Hvad siger du til Pogbas mulige nye aftale? Bliver det fedt, at se ham i de officielle adidas-farver fremover eller kommer du til, at savne hans flamboyante og karakteristiske støvler?

Invalid widget