Gå til forside

Sådan passer du godt på dine vinterstøvler

Selvom vinterstøvler er bygget til at modstå vind og vejr, har de brug for pleje, for hvis de ikke får den rette pleje, risikerer du, at dine fødder bliver kolde og våde. Med den rette pleje kan dine vinterstøvler også holde til mere end en sæson. Læs med her og find ud af, hvordan du passer godt på dine vinterstøvler før de tages i brug, mens de er i brug og når de skal pakke dem væk.

Langt de fleste vinterstøvler er forsynet med en membran, som holder vand og fugt ude og varmen inde. Det er dog langt fra en garanti for varme og tørre fødder hele vinteren, for vind og vejr slider på membranen og støvlerne, og derfor er det vigtigt at passe godt på dem hele vinteren igennem.

Plej dine vinterstøvler, før du tager dem i brug

Allerede inden du tager dine nye vinterstøvler i brug, er det en god idé at give dem en forbehandling. En god og grundig forbehandling er nemlig vigtigt, hvis dine støvler skal have et langt liv – uanset om de er lavet af læder, ruskind eller tekstil. På den måde bliver materialet nemlig beskyttet mod fugt og snavs.

Vi anbefaler, at du imprægnerer dine støvler 2-3 gange i træk, inden du tager dem i brug. På den måde er dine støvler bedre til at modstå fugt og snavs. Husk at lade støvlerne tørre helt mellem hvert lag.

 

Find imprægneringsspray til dine støvler her 

Rengøring, pleje og hvile – når støvlerne er taget i brug

Når støvlerne tages i brug, bliver de beskidte af vand, snavs og sjap, og det er derfor vigtigt at du renser og plejer dine støvler. Lad ikke jord og snavs sidde på støvlerne og tørre ind, men rengør dem let med en fugtig klud eller en blød børste/svamp, når de er beskidte.

Derudover bør du løbende imprægnerer dine støvler, på samme måde som da de var nye. Sørg for at støvlerne er rene og tørre, inden du imprægnerer dem.

Undgå at dine sko kommer til at lugte

Når du bruger dine støvler, afgiver dine fødder varme, og derfor er det en rigtig god ide, at give dine støvler hvile, når du har brugt dem. Giv dem en pause på 24 timer, inden du hopper i dem igen. Det giver støvlen lov til at tørre, og samtidig mindsker det mængden af bakterier, som der helt naturligt dannes i dine støvler – og det er faktisk slet ikke dumt. Det er nemlig bakterierne, der får sko og støvler til at lugte surt og klamt.

Skulle dine vinterstøvler dog begynde at lugte, så bare rolig, der er hjælp at hente. Du kan enten gøre brug af en duftspray eller en duftfrisker – du kan med rette tjekke duftfriskerne fra SmellWell ud. De er supereffektive og kan anvendes til alle typer sko, om det så er vintersko, løbesko eller fodboldstøvler.

Sidder der en udtagelig sok inde i støvlen, så tag den ud, så den kan tørre. Sidst med ikke mindst kan du overveje at bruge en indersål. En indersål optager fugt og sved og er let at tage op og tørre, hvis dine støvler er blevet våde indvendige. Find den sål, der passer til dine behov, da de findes i et utal af varianter, afhængig af, om du vil have ekstra varme, isolerende eller noget helt tredje. Hvis du har brug for hjælp til at finde den rette sål, så er du altid velkommen til at spørge vores kundeservice eller vores dygtige medarbejdere til råds – de står klar til at hjælpe dig!

Værd at vide, når du skal tørre dine vinterstøvler

Er dine støvler blevet våde af sne og regn, er det vigtigt, at du lader dem tørre korrekt. Det kan være fristende at smide dem en tur på radiatoren eller bruge en hårtørrer for at fremskynde processen, men det er det værste, du kan gøre. Kraftig varme kan nemlig udtørre læderet og tekstilerne, så de krakelerer og får revner. Sker dette kan formen på skoen ændre sig, hvilket kan medføre, at den ikke kan holde helt tæt.

I stedet skal du stille skoene på en avis og lade dem tørre af sig selv. Kan du tage sålerne ud, så gør det og lad dem tørre separat. Du kan eventuelt udstoppe skoene med en avis eller skoblokke. Det holder formen på skoene og fremskynder tørringen. 

Når du sender dine vinterstøvler på sommerferie

Når foråret melder sin ankomst, er det tid til at pakke vinterstøvlerne ned – og her er det vigtigt at sende dem godt afsted.

 

Dine vinterstøvler skal være rengjort for snavs og salt, så det ikke får lov at ødelægge støvlerne sommeren over. Er dine støvler af læder, kan du med rette give dem et lag skocreme evt. læderfedt, inden du pakker dem ned, så de er lækre, når du skal finde dem frem igen.

 

Og hvordan skal du så opbevare dem? Dine støvler har bedst af at blive opbevaret, hvor der er god plads. Det kan fx være i en skotøjsæske. Stiller du dem i bunden af skabet, risikerer du, at de bliver mast og får ødelagt formen.

 

Pakker du støvlerne ned i en æske, så sørg for, at de er fuldstændig tørre, inden du pakker dem ned. Er de ikke tørre, risikerer du nemlig, at der kommer mug på dine vinterstøvler – og hvem ønsker det?

Pleje af vinterstøvler kan deles op i tre lige vigtige dele – før du tager støvlerne i brug, når støvlerne er i brug, og når støvlerne skal pakkes ned til sommer. Følger du rådene ovenfor og passer godt på dine støvler vinteren igennem, tør vi godt at garantere, at du har et par gode vinterstøvler mange år frem.

 

Kundeservice

FAQFAQ
Support Call89 87 36 36
Mail Supportkundeservice@sportmaster.dk


Åbningstider i kundeservice

 

Mandag - fredag:

10:00 - 16:00

Lørdag - søndag: 

Lukket

 

Følg os

VILD MED SPORT

Sportmaster FacebookSportmaster Instagram

En del af Sport 2000

SPORTMASTER er stolte over at sponsorere:

Aalborg håndbold
dansk padel forbund logo