Gå til forside

2. JUNI, 2016

Zoooom - Ny Nike Air Zoom Pegasus 33

Nike Pegasus har fra dag ét nærmest været løbeskoenes Folkevogn. En ægte klassiker og sko man har altid kunnet stole på. God dæmpning og solid holdbarhed. Nike har igennem årene løbende udviklet på Pegasus.

Så fra i '83 at være en Nike Pegasus, er den via Air Pegasus nu en Air Zoom Pegasus. Den nyeste version, Nike Air Zoom Pegasus 33 adskiller sig ved, at den har fået endnu mere Zoom Air ombord, da Nike har doblet op på luftpuder.

Hvor de seneste modeller af Pegasus har været med Zoom Air alene i hælen, er der kommet puder i både hæl og forfod. Et stort skridt fremad mod endnu mere støddæmpning og endnu bedre komfort for løberen. Ligeså vigtigt er det, at der med Zoom Air i forfoden også kommer mere energi i afsættet, da puden giver mere respons hér end selve sålen gør. 

Omkring Zoom Air puderne ligger selve mellemsålen, som igen er Nikes klassiske Cushlon skum, en blød og meget holdbar skum, som støddæmper fremragende. Herved opnår man en fantastisk kombination af dæmpning og respons, idet Cushlon dæmper og Zoom Air puder både dæmper, men også giver ekstra respons og skub i afsættet.

Et sted Nike i de seneste modeller har gjort en del ud af, men som ikke lige ser, er det de kalder Crash Rails. Tynder riller i sålen ned langs ydersiden underskoene. De har nogle kæmpe fordele på flere kanter.

De er med til at give efter i sålen, når man lander og dermed give yderligere støddæmpning. En måske vigtigere funktion for løberen er, at de er med til at sænke den fart, man har med ind i landingen, så løberen får en blødere og langt mere skånsom landing. Derved minimeres risikoen for skader forårsaget af af de kraftige stød, man lander med, væsentligt.

Ydersålen er klassisk Pegasus med en forstærket og slidstærk gummi i hælen, en miljøvenlig gummi i forfoden, som med Waffle konstruktionen giver et bedre fæste og afsæt fra stort set alle underlag.

Overdelen har Nike også været inde at pille lidt ved. Her er opbygningen igen i en engineered mesh som i forrige udgave. Ét stort stykke stof uden syninger, så man minimerer risiko for gener og irritation fra syningerne, som ville ligge og trykke på foden. 

Igen har Nike leget med Flywire snore i snøresystemet. Nu er de bare delvist "gemt" under selve overdelsmaterialet for at få en endnu tættere kontakt til foden. Så opnår løberen et bedre hold og støtte til foden i alle løbets facetter.

Vores konklusion er, at Nike Air Zoom Pegasus 33 har givet hele Pegasus familien et gedigent løft mod rent teknisk at matche topmodellerne i den neutrale kategori. Vi følger snart op med en anmeldelse af skoen. Løber du i Pegasus og hvilken er din favorit? Fortæl os, hvad du synes om den nye 33'er på Facebook "Sportmaster - Vild med løb" eller smid et billede på Instagram #vildmedloeb.