5. JANUAR, 2017
NIKE AIR ZOOM VOMERO 12 - LUKSUS TIL LØBETUREN
2017 er ikke andet end lige kommet igang, før Nike kommer med første nye opdatering af en af deres klassiske løbesko. Nike Air Zoom Vomero 12, Nikes svar på en neutral løbesko i luksusklassen, er landet.
Vi har igennem et par uger haft haft mulighed for at snigteste Vomero 12, og der er kommet et par meget bemærkelsesværdige og klare forbedringer i forhold til både 10'eren og 11'eren. Vi starter oppe fra.
Overdelen/skaftet
De største ændringer og i vores optik mest indlysende forbedringer finder vi i overdelen. Først og fremmest med en nye 3/4 lang indvendig "strømpe". Når man træder ned i skoen føles det som at trække en blød strømpe på. Den smyger sig tæt og behageligt omkring foden og er samtidig med til at holde foden fast i skoen. Det nye og udvidede Flywire system med en ny 2-deling giver et endnu bedre individuelt fit og er med til at låse foden solidt fast i skoen på løbeturen.
Selve overdelen er også opdateret i en ny 3-lags engineered mesh i seamless kvalitet, som både giver komfort, god åndbarhed og support til foden. Nike har forstået, hvad seamless betyder, da Vomero 12 er næsten renset for syninger.
Disse detaljer samt en dejlig tyk og polstret pløs (der tager trykket fra snørebåndet, når de strammes), en tyk og polstret krave omkring anklen og den bløde indlægssål, sætter komfort i højsædet.
Mellemsålen
Nike Air Zoom Vomero 12 har fået en ny mellemsål med både 2 hårdheder og forskellige skummaterialer. Modsat overpronationssko består de 2 hårdheder af en kerne og en ramme rundt om. Kernen er i det bløde og lette Lunarlon, kendt fra fx Lunarglide, og det mere faste men stadigt veldæmpede Cushlon kendt fra fx Pegasus. Det giver en rolig og behagelig glidende overgang fra hæl til tå. En langsgående rille, Crash Rail giver efter og er med til at dæmpe stødet fra landingskraften.
Til en Air Zoom model hører naturligtvis Zoom Air puder. De er i Vomero 12 sænket, så de ligger lidt længere fra foden. Det gør, at man får lov at synke lidt dybere i mellemsålen, inden Zoom Air tager over med dæmpning og returenergi til afsættet. En super løsning.
Ydersålen / slidsålen
Selve ydersålen er opdateret med et nyt skumbaseret materiale. Det er både lettere og mere slidstærk end tidligere. Og så har det et bedre greb i underlaget og giver mere retur energi. På hælen ligger igen en ekstra slidstærk karbongummi. De dybe flexriller sikrer maksimal fleksibilitet til afsættet.
Med den nye Air Zoom Vomero 12 har Nike virkelig leveret en topmodel til løberne med neutral løbestil. Vomero 12 har alt, hvad man måtte ønske. Komfort, god og behagelig støddæmpning og respons. De er som skabt til lange løbeture. Vi glæder os allerede til næste løbetur. Hvilken løbesko er din favoritmodel og hvorfor? Del din glæde med os på vores Facebookside "SPORTMASTER - VILD MED LØB" eller på Instagram #vildmedløb.
Invalid widget