Gå til forside

10. MAJ, 2016

NY FARVERIG FURON II FRA NEW BALANCE #GAMEOVER

New Balance har netop løftet sløret for den nye Furon II, der er ændret markant i forhold til forgængeren. Vi har taget et nærmere kig på det nyeste skud på stammen af speedstøvler fra New Balance.

For godt et år siden trådte New Balance ind i fodboldverden og lancerede samarbejdsaftaler med en række store profiler i Premier League og ikke mindst Liverpool FC. Vi har set lidt af hvert fra den amerikanske producent, hvor især Visaro støvlerne har været populære, men man kan desværre ikke sige det samme om letvægtsstøvlen Furon. Det har New Balance nu taget konsekvensen af og løftet sløret for Furon II.

Støvlerne er udviklet i samarbejde med brandets stjerner, og der er ingen tvivl om at der har været fokus på nogle af de områder, som man ikke lykkedes med på 1’eren, nemlig støvlens overdel. Her har man udviklet en overdel som er langt blødere, hvilket gør en verden til forskel når man træder ned i støvlen første gang.

New Balance har en lang række stjerner i folden, men de fleste af disse spiller i mærkets kontrolsilo Visaro. Til dagligt bæres speedsiloen Furon stort set kun af Jesus Navas og Alvaro Negredo hvorfor det bliver spændende at se om dette kommer til at ændre sig, nu når Furon II lanceres.

Støvlens overdel er konstrueret i et blødt materiale, der kaldes Hybrid Mesh. Det er langt blødere end på forgængeren og spiller rigtig godt sammen med støvlens Fantom Fit-teknologi, der holder støvlen tæt til foden. Tilsammen giver dette en følelse af at støvlen smyger sig til foden, nøjagtigt som en letvægtstøvle skal. Dette forstærkes yderligere af Adaptive Fit teknologien, der omkredser støvlens snørrebånd og krave.

Knopsystemet har fokus på fart. De triangulære knopper giver et godt greb i underlaget når der skal sprintes og skiftes retning - og som noget helt nyt får vi både FG, AG og SG modeller i sortiment, så der er lidt til alle underlag.

Støvlerne er udstyret med den populære Fantom Fit teknologi fra New Balance. Teknologien er tyvstjålet fra brandets løbesko, hvor de i årevis har arbejdet på at øge åndbarheden og støtten – uden at gå på kompromis med vægten.

Rent teknisk lykkedes det ved at bygge et skelet af et superlet syntetisk materiale, der er mindre responsivt end det øvrige mesh materiale. Når dette placeres på de udsatte områder over forfoden minimeres påvirkningen fra bevægelsen og foden holdes dermed på plads.

New Balance anvender sloganet ”Always In Beta” i forbindelse med lanceringen af Furon II. Det ser dog ud til at de er noget længere fremme i denne beta-proces end tidligere ift. det tekniske, men hvad siger du til støvlens design? Del din mening med os på FacebookInstagram og Snapchat! Og HUSK, at støvlerne lander online på SPORTMASTER.dk og i udvalgte butikker d. 06.06.16 - selvfølgelig med mulighed for GRATIS navn, nummer og flag på hele sortimentet.