Gå til forside

18. MAJ, 2016

NIKE LANCERER MERCURIAL SUPERFLY V TIL EM 2016

Langt om længe! Nike har lanceret deres EM-kollektion af fodboldstøvler frem imod slutrunden i Frankrig - og introducerer den helt nye Mercurial Superfly V i Spark Brilliance Pack. Læs mere om den mest avancerede Superfly til dato nedenfor.

Vi har siden Innovation Summit tilbage i marts ventet i ualmindelig stor spænding på hvornår den første "rigtige" lancering af den nye Mercurial ville finde sted. Og Nike har bestemt ikke skuffet med introduktionen af Spark Brilliance Pack hvor lige netop den første colourway af Nike Mercurial Superfly V har set dagens lys.

Superfly er præsenteret i en uhyggeligt opsigtsvækkende launchcolour i et split af rød og lys lilla - kombineret med sorte nuancer omkring DynamicFit Collar samt en iøjnefaldende neonfarvet swoosh. Et uhyggeligt hurtigt design - og et design der i sandhed går godt i spænd med Nikes tese om, at man med introduktionen af Mercurial Superfly V har konstrueret den mest avancerede af slagsen til dato - med teknologier som er unikke for en speedstøvle.

Superfly V er nemlig konstrueret med én ting for øje; fart! Hver enkelt komponent i støvlens konstruktion er minutiøst udarbejdet for, at kunne udnytte og maksimere det fulde potentiale af fart hos den specifikke udøver - hvorfor at spillere som Cristiano Ronaldo og Anthony Martialselvfølgelig er frontfigurer for den nye støvle.

I en speedstøvle har knopsystemet selvfølgeligl enorm betydning og også her har Nike revolutioneret Superfly'en og den tilhørende ydersål hvor det nye knopsystem har været igennem en FEA-test for, at kunne klarlægge hvilken type af knopper der gør sig bedst på en støvle til den type spiller, som den nu engang er tiltænkt. Den udarbejdede data blev sidenhen testet af Nikes elitespillere for, at holde førnævnte op mod "virkeligheden".

Ét af de hidtil mest ikoniske varetegn på Superfly'en har været Carbon-sålen. Et element som har nydt stor anerkendelse, men som man ifølge chefdesigner, Jeongwoo Lee, har været nødt til, at "gentænke" for at gøre den nye Superfly endnu bedre end de tidligere udgaver. Ydersåler på fodboldstøvler byder traditionelt på en flerlagskonstruktion, men selvfølgelig - fristes man til at sige - har Nike fået udarbejdet et system der gør op med traditionerne og byder på noget helt nytænkende.

Knopsystemet er nemlig udarbejdet i en ny vakuum-proces for, at "udhule" støvlens ydersål. Og det er så absolut med positive resultater til følge, da den nye ydersål er hele 40% lettere end forgængeren i Carbon - og samtidigt endnu mere slidstærk og responsiv. 

Sidst, men ikke mindst er overdelen selvfølgelig værd at tage kig på. En overdel hvor der også er sket markante ændringer, da man har implementet en opdateret 3D-tekstureret Flyknit "Speed Rib"-overdel. De ikoniske Flywire-kabler er nemlig hævet og dermed langt mere markante i støvlens konstruktion og udtryk - og gør sammen med farvevalget på launchfarven støvlen til en af de absolutte højdepunkter på støvlefronten i 2016 med Nikes præsentation af Spark Brilliance Pack.

Hele Spark Brilliance Pack - og dermed selvfølgelig den nye Mercurial Superfly V lander online på SPORTMASTER.dk d. 02.06.16 - selvfølgelig med mulighed for GRATISiD på HELE udvalget. Er Superfly V din kommende støvle? Lad os høre din mening på Facebook, Instagram - eller send os et snap med din reaktion på introduktionen af Superfly V.

Invalid widget

Invalid widget