Gå til forside

19. MAJ, 2016

EN REVOLUTION AF KAOS. ADIDAS INTRODUCERER X16+ PURECHAOS MERCURY PACK

adidas har haft uhyggeligt med fart på i 2016 hvor introduktionen af brandets første snørreløse støvle, Adidas Ace16+ Purecontrol, indtil nu har haft stjålet overskrifterne. Med et forestående EM lå det dog i kortene, at noget vildt kunne være i gærde. Og X16+ Purechaos lever til fulde op til dette. Bliv klogere på revolutionen af kaos nedenfor.

Det er altid med sommerfugle i maven når det er slutrundeår og de største brands præsenterer deres EM-kollektioner af fodboldstøvler. adidas har netop gjort EM-klar med introduktionen af Mercury Pack, som i allerhøjeste grad lever op til forventningerne - og som vi har glædet os til at kunne præsentere for jer.

Mercury Pack byder nemlig på en helt ny opdatering af kaosstøvlen X - nemlig X16. Og som flagskib for den "nye" silo har adidas præsenteret X16+ Purechaos, som byder på en lang række innovative teknologier der selvfølgelig stadig henvender sig til offensivspilleren der skaber kaos og uventede aktioner for sine modstandere.

Men hvad er X16+ Purechaos for en størrelse - og hvad er nyt? Først og fremmest er det selvfølgelig overdelen, samt den karakteristiske krave der springer i øjnene. Og nej, der er ikke tale om endnu en type snørreløs støvle. Men der er alligevel en snært af det, da man på overdelen har implementeret et tætsiddende form for lacecover - også kaldet Purecut Sock System - hvor den minimale snørrelukning der faktisk er, at finde på støvlen gemmer sig i.

Det gør, at støvlens sparke- og dribleflade er helt ugeneret af snørrebånd, men samtidigt sikrer at man kan opnå det mest optimale fit i støvlen afhængigt af hvordan din fod er udformet. Og med genanvendelsen af NSG (Non Stop Grip) der sikrer dig optimale præstationsbetingelser i både vådt og tørt vejr er der tale om en overdel i absolut topklasse.

Man har samtidig videreudviklet på Techfit-kraven, som har fået et langt mere præsentabelt look. Men vigtigst af alt sørger den for et langt bedre locked down fit, da den modsat på forgængeren X15.1 er fuldt implementeret i støvlens forreste del og dermed optimerer fittet.

Sidst, men ikke mindst er det selvfølgelig også værd, at knytte en kommentar til at SprintFrame endelig er vendt tilbage til adidas' speedstøvler, som har været stærkt savnet siden F50 AdiZero. Et element der ikke bare ser mega fedt ud, men også er med til at gøre støvlens konstruktion mere fokuseret på fart, samt giver et mere strømlinet look.

Støvlerne får selvfølgelig sin debut når Real Madrid og Atletico Madrid mødes i Champions League-finalen d. 28. maj. En kamp hvor Gareth Bale med sikkerhed kommer til, at shine i de nye X16+ Purechaos. En støvle som du selv kan få fat i fra netop d. 28. maj - og som både lander i voksen- og børnestørrelser. Men hvad er din holdning til X16+ Purechaos? Den fedeste adidas-støvle til dato? Lad os høre din mening på Facebook, Instagram eller send os et snap med hvad du synes om kaosstøvlen.