14. MAJ, 2016
NY HJEMMEBANETRØJE TIL ROSSONERI FRA ADIDAS
adidas har lanceret AC Milans nye hjemmebanetrøje frem mod sæsonen 2016/17. En trøje der har rødder helt tilbage til stifteren Herbert Kilpin og hans fundamentale tanker om klubbens ikoniske farver. Læs mere nedenfor!
De sidste par sæsoner har mildt sagt været af den turbulente slags for den tidligere magtfaktor i europæisk fodbold. Sæsonen 2015/16 kan dog gå hen og slutte med en lille succeshistorie da Rossoneri har bragt sig vej til Coppa Italia-finalen hvor man møder altdominerende Juventus, i hvad der nok bliver en uhyggeligt svær opgave.
Allerede nu ser AC Milan, sammen med den mangeårige tøjsponsor adidas, derfor frem imod den kommende sæson og har lanceret klubbens nye hjemmebanetrøje til 2016/17 sæsonen. En trøje der forhåbentlig skal bringe AC Milan tilbage til toppen af italiensk fodbold - og dermed tilbage i Europa hvor en storklub som denne hører hjemme.
Der er derfor lavet markante ændringer i både trøjens designmæssige konstruktion samt i looket. Aspekter der gerne skal repræsentere de helt gamle Milan-dyder, men samtidigt også illustrere en ny begyndelse for den detroniserede storklub. Først og fremmest har man, som på mange andre af de nye trøjelanceringer fra adidas, også valgt at flytte de klassiske striber fra skulderpartiet og ned langs siderne for, at give det samlede sæt en bedre sammensmeltning når striberne på trøjen og shorts mødes.
Den røde farve er tilmed gjort en smule lysere sammenlignet med sidste sæson - og som samtidigt fader en smule ud i bunden af trøjen og dermed i endnu højere grad får trøjen til at smelte sammen med shortsene. Ligeså har man valgt, at lade ryggen af trøjen være helt sort - modsat sidste sæson hvor striberne på fronten også var, at finde på ryggen.
Trøjen er selvfølgelig produceret i adidas' ClimaCool-materiale, men lander også i en Authentic-udgave i AdiZero-materialet som er fuldstændig identisk med den som AC Milan-spillerne selv spiller i.
AC Milans nye hjemmebanetrøje er allerede nu tilgængelig på SPORTMASTER.dk - hvor du både kan shoppe trøje, shorts og strømper til både børn og voksne. Find hele udvalget lige her!
Invalid widget