Gå til forside

7. FEBRUAR, 2018

Nike introducerer Mercurial 360 'Fast by nature'. Uden sammenligning, den bedste Mercurial til dato.

De fleste havde måske gættet det. Med introduktionen af Nike ’Fast AF’ der IKKE indeholdt en Mercurial var der med sikkerhed noget spændende under opsejling fra Nike. Resultatet er den absolut bedste Mercurial nogensinde. Hvorfor kan du læse mere om nedenfor!

Vi tager på ingen måde munden for fuld ved at kalde Mercurial for én af de mest ikoniske fodboldstøvlemodeller i historien. Med dens ikoniske historie tilbage fra 1998 på fødderne af ’El Fenomeno’ Ronaldo har støvlen sat alvorlige spor i fodboldhistorien – både med ikoniske øjeblikke på de største stadions, men ligeså med legendariske støver.

Mercurial 360 går officielt i salg d. 01.03.18. Find hele kollektionen på SPORTMASTER.dk lige her!

Ikke desto har man med introduktionen af Mercurial 360, som både repræsenterer den sjette udgave af Superfly samt den 12. Version af Mercurial Vapor, konstrueret den absolut bedste Mercurial til dato. Hvorfor vi mener dette får du svar på løbende i denne artikel…

Overdel i 100% Flyknit…

Et tiltag som ikke er til at tage fejl af. Mercurial 360 er nemlig det første Nike-produkt nogensinde der indeholder en one-piece overdel i 100% Flyknit. Netop det er i allerhøjeste grad én af årsagerne til at vi kan udnævne den nyeste innovation fra Nike, som værende den bedste af sin slags - nogensinde.

Teknologien figurerer nemlig på både Superfly 6 og på Vapor 12, hvorfor det i allerhøjeste grad er på sidstnævnte at vi oplever den største forbedring når der sammenlignes med forgængerne. Det gør samtidigt forskellen på de to typer topmodeller i Mercurial-kollektionen virkelig lille.

Eneste forskel ligger nemlig lige nu i at Superfly 6 stadig har den velkendte Dynamic Fit Collar med sig, om end det er i en ret så ”reduceret” og lavere udgave. Mon man her har lyttet lidt til en vis Hr. Cristiano Ronaldo som altid har fået specialkonstrueret sin Dynamic Fit Collar i en lavere version end den ”normale”? Man er vel ikke superstjerne for ingenting…

Læs også: Nike lancerer 'Fast AF' Pack. Farveopdateringer på Hypervenom, Tiempo og Magista.

Udover den nye Flyknit-overdel er den anden væsentlig opdatering, i vores øjne, den nye ydersål. Ikke bare grund af det vanvittigt lækre, skinnende kromfarvede look, men ligeså på grund beslutningen om at dele knopsystemet op i to. Primært for at yde endnu mere fleksibilitet og decideret effekt i dine accelerationer, som alt andet er lige alfa omega for Mercurial-støvler; nemlig fart, accelerationsevne og speed!

Nye navne – og ikke mindst reducerede priser på topmodellerne…

Som det også er tilfældet på Nike ’FAST AF’-farveopdateringerne har introduktionen af den nye Mercurial ligeså betydet en ændring af tidligere så velkendte navne på de forskellige typer af Mercurial-støvler. Du vil nemlig ikke længere kunne finde støvler ved navn Veloce, Victory og Vortex, som tidligere har refereret til de billigere prispunkter i Mercurial-kollektionen.

Fremadrettet vil der i varenavnene på både Superfly 6 og Vapor 12 indgå ”Elite” for at understrege, at der her er tale om de absolutte topmodeller. Derudover vil støvlen der tidligere hed Veloce nu komme til at hedde enten Superfly 6 Pro eller Vapor 12 Pro – afhængigt af om det er en støvle med eller uden sok. Sidst, men ikke mindst vil de tidligere Victory- og Vortex-støvle fremadrettet hedde hhv. Academy og Club. Så fortvivl ej – støvlerne findes stadig. Du skal bare lige vende dig til at søge på noget andet.

… Og så kan vi komme med en allersidste god nyhed! Nike har nemlig også valgt, at reducere priserne på bl.a. Superfly, så den ikke længere ligger på 2400,- men i stedet vil lande på et noget mere spiseligt prispunkt på 2050,-. Ergo en bedre støvle end forgængeren, som tilmed koster mindre. Som du måske kan fornemme er vi ret så begejstrede og har allerede udpeget Mercurial 360 som en alvorlig kanditat til en af årets bedste støvler. Men hvad er din holdning? Husk at følg med på vores forskellige platforme på Facebook, Instagram og Snapchat for ikke, at misse de seneste opdateringer omkring fodboldprodukter. Brugernavn på Snapchat: vildmedfodbold. Og lad os da gerne høre hvilken af modellerne du er mest til? Superfly eller Vapor?

Invalid widget